Nyt podcastafsnit: FCK optakt med Jøden, Dan Rachlin og Kasper Larsen fra “Kvart I bold”

0

Hvordan har københavnerne det med at møde AGF netop nu? Og hvad skal der til, for at de rigtige hviie trækker sig sejrrigt ud af opgøret? Vi har inviteret to udefans og en gammel kending i studiet for at få styr på det hele inden weekendens opgør!

Søndag den 21. november klokken 16 går det løs i Parken, når over 30.000 fodboldglade danskere fylder tribunerne og – forhåbentligt – bliver vidne til en flot AGF-præstation.

Derfor har Jonas Roulund og Ahmed Omar inviteret de to FCK-fans Dan Rachlin og Kasper Larsen i studiet til en stor snak om det kommende brag. Samtidig svinger Jøden forbi til en lystig og – til tider – gnistrende debat om kampen, holdene, fanforholdet og meget mere.

Vigtige point på spil

AGF indtager før kampen en 7. plads og kæmper for at nå top seks, mens FC København har store problemer med at udfordre FC Midtjylland i toppen af rækken. Begge mandskaber har altså meget på spil i 16. spillerunde.

Vi tager pulsen på de to mandskaber, ser nærmere på truppernes status, snakker fanforhold og så kan du opleve Jøden sætte i et galoperende monolog-møgfald rettet mod københavnerne undervejs!

Hop en tur ind på Apple Podcast, Spotify, Soundcloud, Castbox eller der, hvor du ellers finder dine podcasts, hent det seneste afsnit af More Than a Club – en AGF fanpodcast, og nyd en times toptændt fodboldsnak i selskab med Dan Rachlin, Michael Jøden, Kasper Larsen, Ahmed Omar og Jonas Roulund.

Husk desuden at abonnere på podcasten, og send hellere end gerne nogle stjerner og kommentarer vores vej i Apple Podcast!

… og så må I endelig dele tanker, kommentarer og feedback i forbindelse med podcasten på Twitter, Instagram eller her på siden!

Rigtig god fornøjelse!

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments