AGF Aktiekurs (Aarhus Elite B)
På denne side har du mulighed for at følge med i, hvordan det går AGF på aktiemarkedet. Hvordan er AGFs Aktiekurs i dette øjeblik, og hvordan ser fremtiden ud for dine AGF aktier. AGFs aktie hedder Aarhus Elite B Aktier.
Den aktuelle aktiekurs for Aarhus Elite B
AGFs aktiekurs har svinget rigtig meget i løbet af de sidste par år, og investorer med AGF aktier har ikke ligefrem været jublende lykkelige. Det er nemlig i nyere tid kun gået en vej for AGFs aktier, og det er direkte ned. Dette skyldes bl.a. at AGF på kort tid har foretaget hele to aktieemissioner, hvor de forøgede antallet af aktier, så de kunne få skudt mere kapital ind i klubben. Det var nødvendigt, hvis skulle skulle redde sig fra en evt. konkurs eller tvangsnedrykning.
Det er dog ikke alle, der har tabt penge ved at handle med AGF aktier. Hvis man handler AGFs aktier som en kortsigtet løsning, så har der faktisk været rigtig mange muligheder for at lave en god investering på den svingende aktiekurs.
Et godt eksempel er fra sæsonen 2014/2015, hvor AGF foretog sig en aktieemission i slutningen af 2014. AGFs aktier blev dengang udbudt i en aktiekurs på 0.32, og selvom den dykkede ned til rekordlavt kurs 0.22, så vendte den og steg med over 100 % i løbet af vinterpausen. Aktien endte helt oppe i kurs 0.47, og det betød, at man kunne have fået et afkast på over 100 % for sine AGF Aktier (Aarhus Elite B)
Er fodboldaktier en farlig investering?
Rigtig mange aktieeksperter anbefaler ikke, at man investerer sine penge i fodboldaktier. Dette skyldes, at fodbold som forretning yderst sjældent er profitabelt for klubberne, da de ved indtægter ikke kan komme hurtigt nok af med dem igen på nye forstærkninger. Sådan hænger fodboldverdenen sammen, og derfor ser vi gang på gang, at klubber kommer i økonomiske vanskeligheder og i sidste ende må tvangsnedrykkes.
I Danmark har der været utallige af eksempler på børsnoterede klubber, som har været tæt på at gå konkurs. Flere af de største klubber i Danmark har faktisk alle været i et økonomisk stort sort hul, og det tæller, AGF, AaB, Brøndby, FC Midtjylland, OB samt flere af de mindre klubber i Superligaen.
Det er stort set kun FC København med deres PSE aktie (Parken Sport og Elite) som har holdt en rigtig flot aktiekurs og en drønhøj værdi. Dette skyldes dog ikke alene FC København der desuden er støttet af stor sponsorerne Carlsberg og spilfirmaet og casinoet, Unibet, men også deres andre forretninger, hvor de bl.a. ejer, Lalandia og Fitness DK.
Aarhus Elite som er selskabet bag AGF, har tidligere haft ansvaret for flere andre sportslige afdelinger i AGF, såsom Badminton samt andre sportsgrene, men de har været dyre på bundlinjen for AGF. I dag er AGF det eneste aktiv, som Aarhus Elite ejer.
Hvor kan man følge AGFs aktiekurs?
Foruden boksen du kan se længere oppe her på siden, har du mulighed for at følge AGF aktien (Aarhus Elite B Aktier) på mange forskellige hjemmesider. Vi anbefaler enten, at du går ind og kigger på Nasdaq, som har Real-Time updates på AGF aktien. Du kan med andre ord se hvad der sker med Aarhus Elite B aktien i dette sekund, og hvordan AGF aktien ser ud blot få minutter senere. Det kan være, at AGF netop har præsenteret en ny stor spiller i klubben, eller at der er sket noget andet i truppen, som gør, at aktien stiger eller falder.
Foruden nasdaq er hjemmesiden Euroinvestor også rigtig god til at holde øje med AGF Aktiekursen, men den mangler lige det sidste i forhold til nasdaq, hvis du spørger os. Hvis du ikke har brug for de vilde statistikker og helt små detaljer, så bør den aktuelle Aarhus Elite B aktiekurs ovenover også være tilstrækkelig nok.
Hvorfor svinger aktiekursen så meget?
En kurs som AGF’s, (Aarhus Elite B) svinger rigtig meget pga. at den reagerer på forventningerne til klubben, og dermed ofte på baggrund af det seneste resultat. Hvis AGF vinder et par kampe i træk, er det meget sandsynligt, at aktien kommer til at stige pænt, mens et par nederlag i træk vil få aktien til at falde.
Da AGF rykkede ned første gang, var der mange der købte aktier med forventningen om at AGF ville rykke op, og da oprykningen var en realitet, steg aktien helt enormt. Det samme var lidt tilfældet ved AGFs seneste oprykning, og så alligevel ikke helt. Her var forventninger allerede så store til AGF mandskabet, at aktien faktisk kun begyndte at falde, da oprykningen kom nærmere.
Dette skyldes, at oprykningen teoretisk set allerede var sikret, og folk ville derfor sælge deres aktier, så de kunne hæve det overskud de havde fået, efter at have købt aktien til en meget lav kurs efter nedrykningen. Derudover så skyldes det også, at mange eksperter udtalte, at AGF ville rykke direkte ned igen, hvis der ikke skete noget alvorligt med truppen, og sådanne spekulationer får ofte indflydelse på aktien.
Derudover kan en spillertransfer, tilføjet kapital eller andre store elementer også spille en stor rolle på aktien. Derfor kræver børsen også, at AGF indmelder en spillertransfer i tide, da det oftest vil komme til at påvirke.