Første udebanekamp med mulighed for tilskuere i 18 måneder skulle indvies i den jyske klassiker. En svingende sæsonstart skulle genoprettes mod et formsvagt AAB hold. Vi var helt tæt på i den stolte traditionskamp på Portland Park
Af Gustav Elias Andersen
Søndag d. 8 August 2021… Der var lagt op til en historisk dag for de mange fremmødte AGF fans der havde trodset DMI’s vejrudsigter og valgt at samles foran Ceres Park ved middagstid for at drage nordpå og forhåbentligt gøre sit for at få vendt den negative stime som byens hold har præsteret i sæsonstarten.
På den gode side af 200 trofaste AGF fans stod optimistiske og spændte for enden af Stadion Allé og ventede påtrængende på at busserne meldte deres ankomst.
Det danske sommervejr svigtede endnu en gang og fansene stod i læ for regnen under de store trækroner og forsøgte ihærdigt at undgå de helt store regnskyl.
Men end ikke den vante regn kunne slå den sejrshungrende stemning ud af de veloplagte AGF fans. Det kunne åbenlyst mærkes på de fremmødte at de havde længtes efter endelig at være samlet igen og optimismen omkring holdet var frembrusende. Et atypisk bundbrag tidligt på sæsonen, der med et nederlag kunne få nærmest katastrofale konsekvenser og vi kunne tabe dyrebare point i mesterskabskampen. Samtidigt kunne en tiltrængt sejr ikke blot lune på selvtilliden men også skabe et helt andet syn på opstarten og melde os gevaldigt ind i top 6 spillet igen.
Afsted i busserne det gik og der var efterhånden opklaring i vejret, det tegnede godt for en stolt traditonskamp og en længe ventet udebanetur. Der blev uddelt nogle praktiske informationer i forhold til kampen og vi fik udleveret billetter til kampen alle mand. Rundt omkring blev øllene åbnet, slagsangene lød og ellers blev der snakket om kampen og generelt den svage sæsonstart. Der var optimisme at spore og AAB havde inden kampen også kun hentet to uafgjorte mod FCK og Silkeborg mens det blev et knebent nederlag til FC Midtjylland.
Vi nærmede os og stemningen steg intenst. Fansene var hungrende efter at komme ud af bussen og afsted på bar. Kort før motorvejsafkørslen mod Aalborg blev vi ledt gennem byen af to politimotorcykler der nærmest, som havde vi vundet europamesterskabet, afholdte biler for at passere og busserne havde fuld myndighed til at køre mod rutebilstationen. Også på stationen var der stærkt bemandet med politifolk der ville forsøge at hindre mulige uhensigtsmæssige uroligheder.
En forløsende stemning af endelig at være fremme og de resterende fans fik tildelt deres billetter samt et custom designet Samlet For Aarhus halstørklæde. De lokale AGF fans tilsluttede sig folkemængden og fansene havde for alvor meldt deres ankomst i nordens Paris.
Med omkring halvanden time til kampstart gik vi samlet mod stadion. Intensiteten og opbakningen kunne der ikke sættes en finger på og holdet i dag kunne forvente et enormt rygstød. En lang kø formede sig foran entréen til stadion og den lange ventetid blev brugt på yderligere at varme sangstemmerne op til kamp. Vi ville gøre alt for at sikre AGF de tre point på udebane og spillerne skulle mærke vores opbakning.
Hurtigt fandt folk deres pladser på lægterne og i front af fanbasen var AGF spillerne i fuld gang med opvarmningen. Inden kampstart blev hver enkelt spiller råbende tilkaldt til en traditionel Fenerbache fejring og der blev pumpet gejst ind i både spillerne og de medrejsende fans inden startfløjtet. Stemningen fortsatte i stor stil i løbet af kampen og selve spillet bølgede frem og tilbage, primært med AGF med overtaget i de indledende spilleminutter. Endelig kunne spillerne mærke fansenes opbakning selv på udebane igen efter over halvandet år. Stolte traditionssange som “stolte som få” lød smukkere end nogensinde og blot genklangen af de supporterende sange gav spillerne den fornødne energi til at presse på. Et skud på træværket og muligt straffespark var tilfældet for AGF der dog desværre aldrig kom tættere på end lige ved og næsten.
Langsomt overtog Aalborg spillet, og i det 29. minut bragte hjemmeholdet sig i front. Det stoppede dog ikke umiddelbart fansene og man havde momenter i løbet af første halvleg hvor det føltes som værende en kamp der udspillede sig hjemme på Ceres Park.
Til trods for en blandet præstation i første halvleg og en smule opgivende attitude blandt nogle fans, der på baggrund af det de havde set i de første 45 minutter og AGF’s formkurve ikke havde den store tiltro til at Jacob Rinne skulle lade to mål passere i anden halvleg. Det satte ikke sit præg på den stærke opbakning og så snart startfløjtet lød igen stod de medrejsende side om side med armene omkring hinanden og sang videre. Det var som om intet kunne stoppe os og det var også nu vigtigere end tidligere at spillerne stadig kunne mærke opbakningen 100%.
Kort inde i anden halvleg bragte Aalborg sig yderligere foran og der blev stille og en alarmerende stemning bredte sig. Var det virkelig hvad vi kunne forvente fra vores hold. Noget tvivlsomt forsvarsspil var skyld i begge mål og man sad aldrig rigtigt med en sikker fornemmelse når Aalborg pressede på.
En strategisk kampændring af David Nielsen der med 25 minutter tilbage af kampen valgte at skifte i flere kæder for at skabe mere kreativitet og gejst. Blandt de indskiftede var at finde Patrick Mortensen der gjorde comeback efter et længerevarende skadesforløb, til stor opbakning og nyopstået optimisme blandt fansene. Det var det vi manglede, en leder der kunne løfte kollektivet og samtidigt være farlig foran mål. Udskiftninger satte sit præg fra begyndelsen og AGF pressede i bund i forsøg efter reduceringen. Bolden kom aldrig ind og AGF måtte skuffende forlade Aalborg endnu en gang med et nederlag i bagagen.
Stemningen var opgivende og fansene forlod frustrerede stadion og fandt deres pladser i busserne. Blandt andet udråb som; Hvad f*nden skal vi stå og klappe af dem for med sådan en præstation de leverer og det er sku sidste gang jeg tager så langt for at se dem spille.
Også i bussen tog det lidt tid før snakkeriet gik i gang igen, små optøjer skete på gaden inden vi kunne forlade Aalborg. Kampen blev vendt lige de første 10-15 minutter af busturen hvorefter folk stille og roligt faldt til ro og samtaleemnerne drejede sig om noget andet. Der var en noget trykket stemning blandt alle fansene i bussen, der var bestemt ikke noget at fejre, tværtimod, der var efterhånden en fornemmende krisestemning hos fansene, der ellers gang på gang holder ud og sørger for maksimal opbakning til spillertruppen.
En lang og begivenhedsrig dag der trods et skidt spillede AGF hold alligevel vil blive husket som den første udebanekamp i lang tid og hvor stemning fra de mange tilrejsende AGF fans bestemt heller ikke skuffede. En autentisk og stærk præstation af fansene og så håber vi alle på noget mere opløftende spil fra David’s udvalgte spillere til næste kamp mod FCK næste søndag hjemme på Ceres Park.
