Af Lukas Jepsen
Allerede efter to minutter efter kampstart, skulle man tro, at alle vidste hvad klokken havde slået. 10 mod 11 i 90 minutter, mod et hold Århusianerne ikke har slået siden august 2015, på trods af intet mindre end 14 forsøg siden da.
Læg så dertil at ´GF har spillet tre kampe over de seneste seks dage, ”et voilá” og vi har en perfekt opskrift på AGF-nederlag, der bare skal smages til.
AGF nåede aldrig at få sat det spil, og den foretrukne taktik op, eftersom Sebastian Hausner efter bare to minutter spil måtte forlade banen, efter hvad der desværre må siges at være rigtig skidt forsvarspil.
Første halvleg
Man kan have sin tvivl, om de 500 tilladte tilskuere på Cephues Park overhovedet nåede på plads, før Hausner, i et forsøg på at heade bolden tilbage til sin keeper, fuldstændigt fejlbedømte bolden, og efterfølgende besluttede at rykke Randers´ ellers helt frie Egho i jorden. – Dumt, men helt klart rødt kort.
Som man ville forvente det, tog Randers styringen efter det røde kort, uden dog at komme til de helt store chancer. David Nielsen pillede Thorsteinsson ud fra kanten, og smed Backman ind for at udfylde huldet i bagkæden.
Derfor lå stakkels Patrick Mortensen nu helt alene forrest for AGF, hvor han tog det ene slagsmål efter det andet i luftduellerne, dog uden den store succes, fordi der ingen medspillere var i miles omkreds.
Heldigvis for de Hviie, har David Nielsen formået at skabe en virkelig stærk og sammenspillet defensiv-enhed, og det var faktisk også første gang i denne sæson, at dette for alvor kom til udtryk.
AGF formåede at stå kompakt hele første halvleg, og med cirka 10 minutter tilbage af de første 45, lykkedes det faktisk også at få et spilovertag, med et par udmærkede chancer til følge.
Anden Halvleg
Lidt som i Vejle-kampen sidst uge, var anden halvleg en noget anden oplevelse end første. Dog under helt andre omstændigheder. Randers satte sig fra starten massivt på bolden, og det lykkedes de lyseblå at flytte spillet tættere og tættere på William Eskelinens mål som halvlegen skred frem.
I lange perioder af de sidste 45, stod 9 af de resterende 10 agf-spillere i, eller omkring straffesparksfelt, og situationen virkede til stadighed mere presset. Størstedelen af halvlegen synes at være en kendt fodbold-traver, med et hold i undertal, der bakker mere og mere, for til sidst at indkassere målet.
Sådan blev det også, men så alligevel ikke helt…
Randers’ mål faldt i 87´ minut, men som resultat af tvivlsomt målmandsspil og måske lidt manglende kommunikation i mellem indskiftede Jesper Juelsgård og Frederik Tingager, og ikke decideret det pres de havde lagt GF under.
Heldigvis, takket være et smukt oplæg fra netop Jesper Juelsgård, og ENDNU et mål fra indlæg af Patrick Mortensen, kunne AGF rejse tilbage til Århus med et utroligt vigtigt og flot point. Målet fortjener mere spaltetid end vi vil give det her, men det mere interessante er hvordan GF overhovedet holdt kampen i live så længe.
Tre Take-aways
1: Et take-away med et stort glimt i øjet. Lad nu være med at heade bolden tilbage til målmanden, hvis ikke det er 110% sikkert. For pokker da!
2: Det er virkelig værd at bide mærke i, hvor flot AGF forsvarede sig i kampen som en enhed. Det kan umiddelbart lyde som en mærkelig tankegang, men skulle man smide penge på ét Superliga hold, der kunne skaffe et resultat efter en hel kamp i undertal, ville GF være et rigtig godt bud. Indtil videre i sæsonen, har forsvaret ikke været på niveau med afslutningen af sidste sæson, men Randers-kampen giver uden tvivl håb for, at det solide og til tider uigennemtrængelige forsvar vi så, stadig er til stede og over en hel sæson, kan vinde rigtig mange point.
3: Det er begrænset hvor meget den enkelte spiller kan udtrykke sig, når holdet har igennem en hel kamp har 28% boldbesiddelse, men ikke desto mindre, var flere GF-spillere meget synlige. Patrick Mortensen der udover et point-sikrende mål i overtiden, var meget tilstedeværende, og formåede, taget i betragtning at han ofte var alene mod fire forsvarsspillere, virkelig at holde i bolden, og hjælpe med at flytte hele holdet fremad.
Patrick Olsen leverede igen, igen en indsats han kunne være stolt af. Efter kun at have spillet tre kampe for de Hviie, har han sat sig tungt på midtbanen, og virker allerede nu, som en næsten uundværlig del af et vindende GF-hold.
Sidst men ikke mindst, bare 19-årige Albert Grønbæk, der startede kampen, ser utroligt spændende ud. Han fik fremvist hans utroligt hurtige fødder, spilforståelse, og ikke mindst en arbejdsvilje, der må have fået David Nielsens´ tænder til at løbe i vand. – Et godt råd herfra, hold øje med Albert Grønbæk.
Hvad er jeres tanker om kampen? Er I enige med vores “take-aways” eller synes I andre ting skulle være fremhævet?
