Barcelona gi'r AGF og Århus den sidste eksamen

0

Det ligger nu helt klart, at interessen fra Barcelona’s side er tilstede. Klubben ønsker gerne at komme til Århus og promovere den katalonske del af Spanien. Barcelona kommer til Århus en gang i marts, hvor de vil sætte byen på den endelige test.

Klubben skal undersøge om Århus rent teknisk kan huse klubben. Der skal tages stilling til hotel, træningsfaciliteter, sikkerhed, maden og meget mere. Carl Erik Dalbøge siger til Stiften: “Vi vil blive testet, for at se om vi kan levere den vare, en klub som Barcelona forlanger. Vi skal kort sagt kunne svare på alt imellem himmel og jord”.

Det ser dog ikke ud til at alle tre af Barcelonas hold kan komme samtidigt, da det kniber med tid i kalenderen. Men Carl Erik Dalbøge er fortrøstningsfuld og siger: “Der er nok mange århusianere, der gerne vil se alle tre hold. Så for dem, gør det måske ikke noget, at der går mere en et par dage imellem hver begivenhed. For os som arrangør er det nok også en fordel. Alene fodboldholdet vil inklusiv diætister, holdledere, massører og læger nok tælle 75 personer. Så der bliver nok at holde rede på”.

Folkene bag Århus Elite A/S har derfor travlt det næste stykke tid, hvor der skal planlægges en hel del. Carl Erik Dalbøge forsætter: “Vi skal meget snart igang med den konkrete planlægning. Hvis der eksempelvis skal laves en udstilling i Aros i den forbindelse, er det noget, som kræver lang tids planlægning. SÅ vi må i løbet af kort tid vurdere, om vi endeligt tror på projektet, og så begynde at agere, som om vi allerede havde en aftale”.

Det bliver i hvert fald spændende at følge udviklingen af næste møde, og vi må alle håbe at organisationen i AGF kan bære byrden og stable et kanon arrangement på benene, et arrangement århusianerne kan være stolte af og som er en klub som Barcelona værdi.

Kilde: Stiften

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments