Af Mattias Sundroos
Oven på en hård aften i Slovenien i torsdags skal AGF ud og revanchere sig imod deres onde ånd fra Randers, som man ikke har slået siden august 2015. Dog kan fokus nu holdes 100% på 3F Superligaen, hvor man viste flotte takter i de første 60 minutter mod Vejle B.
Kampfakta:
Spilletidspunkt: Søndag den 20. september kl. 16:00
Spillested: Cepheus Park, Randers
Dommer: Mikkel Redder
Få startopstillingen på: Twitter: @MTACnu Facebook: Morethanaclub.dk & AGFFAN.dk
Følg kampen på: TV: Canal 9 Radio: P3 Twitter: @AGFlive
Hashtag: #rfcagf #sldk
Randers FC kom bragende fra start, da man i første spillerunde sænkede Jonas Dals AC Horsens med hele 3-0, og især Randers’ nr. 9, Emil Riis, viste storform med 2 scoringer. Det samme kan siges om AGF, der især de første 60 minutter havde de nyoprykkede fra Vejle Boldklub under tung belejring, men sparede spillere og tabte koncentrationen, så man måtte hen i overtiden før Aarhus-drengen Benjamin Hvidt kunne cementere sejren på 4-2.
Derfor bliver det utrolig spændende at se, hvilket af de to hold, der kan fortsætte deres momentum i 3F Superligaen, når Randers FC, som Superligaens førsteplads, tager imod andenpladsen fra Smilets by, i hvad der plejer at blive et ret intenst rivalopgør, i morgen kl 16:00 på Cepheus Park i Randers.
Den onde ånd / pisse-irriterende lillebror
Når man tager sig et kig på statistik og historik, så får man som Aarhusianer nok en smule ondt i maven. Selvom man har proklameret sig til storebror på baggrund af både størrelsen på byerne og titler i bagagen, så kan man ikke benægte de tørre tal, som siger, at AGF ikke har slået Randers FC i 12 kampe i træk, hvilket svarer til 5 år.
Man skal faktisk tilbage til d. 2 august 2015 for at finde seneste sejr til “De Hviie”, hvor man vandt 3-2 på Ceres Park med en Kim Aabech som frontfigur med 2 mål og en assist. I den kamp indkasserede Randers også to røde kort, hvoraf den ene var til AGFs nuværende spiller Mustafa Amini, som har spilet 131 kampe for klubben på nuværende tidspunkt, for at sætte det lidt i perspektiv.
Kigger man lidt længere tilbage, så er der stadig ikke meget, der taler for en AGF-sejr i morgen. 31 indbyrdesopgør siden Superligaen fik sin fødsel i 1991, og 16 sejre til Randers FC imod 6 til AGF.
Hvor skal man så finde troen på AGF henne?
Det skal man når man kigger på sidste sæson. AGF viste i sidste sæson, at man har et topniveau, der matcher selv de bedste i 3F Superligaen. AGF var især sprudlende på udebane, hvor man formåede at hente hele 31 point på fremmed græs og var dermed det næstbedste udehold i sidste sæson. Kun de danske mestre FC Midtjylland formåede at hente flere point på udebane (47 point).
Dertil skal der tilføjes, at AGF viste mod Vejle B, at man stadig har selvsamme topniveau, da man spillede noget af det bedste fodbold, vi længe har set. Derudover, så ligner AGF også et hold, der er blevet bedre til at være på bolden, hvilket kan blive en kæmpe fordel, hvis man får det gennemført i kampen mod Randers, da de lidt større drenge fra Randers klart foretrækker, at kampen bliver intens og fyldt med dueller.
Status på AGF
Ja, hvad er status lige nu? Man følte sig selvsikker, da AGF gik til pause foran 3-1 mod FC Honka, dog var man skuffet over, at kampen endte med at blive spændende, men man var begejstret for indhoppene, der endte med at afgøre kampen. Ligeledes kunne man nærmest ikke få armene ned i pausen mod Vejle, men blev igen frustreret over, at de kom tilbage i kampen. Og man sad med en god fornemmelse i maven indtil NS Mura scorede i de 37′ minut, hvorefter ubehagelige østeuropæiske minder blev bragt frem i kollapset i Mura.
Så hvad er status?
Der er ingen tvivl om, at man i AGF lige nu forsøger at spille et par nye spillere ind samtidig med, at Morten Karlsen er blevet en central brik i finjusteringen af spillestilen, som gør, at man nu forsøger sig mere på bolden og måske også spiller med en smule mere risiko.
Denne overgang er et godt bud på, hvad årsagen er til de svingende præstationer, vi har været vidne til. Men sådan en omlægning tager tid, og spillerne skal vende sig til det, så vi tror ikke den jernhårde defensiv, som man i AGF har var kendt for i sidste sæson, er væk eller udskiftet, men der er meget, der skal spilles til, og der er AGF ikke helt endnu.
Derfor bliver konklusionen, at det er en trup i udvikling lige nu, som formodentlig har fået en masse ud af at blive testet europæisk både på niveau, men også på det omkringværende pres. Derfor, hvis AGF får sat spillet, som de kan sætte det og viste mod Vejle, så tror vi på, at den onde ånd kan brydes, men falder man i den fælde, man så ofte har gjort, og slås med Randers på deres præmisser, så bliver det en lang kamp for de lidt mindre GF’ere.
Så syv indkasserede mål på de første 3 kampe er på ingen måde acceptabelt, men 9 scoret, hvor både Mortensen tre gange, Olsen, Tengstedt, Thorsteinsson, Hvidt, og ikke mindst Tingager to gange er kommet på tavlen, viser det potentialle de nye og den nye spillestil har. Defensiven skal bare genfindes om så det er med bolden eller uden.
Status på Randers FC
Randers FC har på nuværende tidspunkt “kun” spillet én gældende kamp siden, man gik på sommerferie d. 19 juli oven på et 2-0 nederlag til OB. Siden da har man spillet 5 venskabskampe: 2-1 sejr over FC Helsingør, 5-1 sejr over Viborg FF, 2-1 sejr over HSV, 4-3 nederlag til AaB og 1-0 nederlag til Vejle B.
Man har i Randers virkelig satset på kontinuiteten henover sommerpausen, da man har sagt farvel til Johnny Thomsen, som gik på pension, og ellers “kun” breddespillere som Tobias Damsgaard (32 kampe), Benjamin Stokke (41 kampe), Kasper Høgh (17 kampe) og Nikolaj Leth (0 kampe). Af indkøb har der kun været ét, og det er lejesvenden fra sidste sæson, Tosin Kehinde, som dog stadig kæmper med at få sin arbejdstilladelse.
Det ligner derfor et sammentømret, men knap så bredt mandskab i denne sæson. Men med løbestærke backs, en benhård midterakse og hårdtarbejdende, men vævre kantspiller, samt to angriber forholdsvis garante for mål (Riis 9 og Egho 7 mål sidste sæson), så er Randers aldrig et nemt hold at slå.
Dem skal vi holde øje med:
AGF:
Frederik Tingager: Tingager skal der i den grad zoomes ind på i morgen. Både for hans rolle i at skulle lukke ned for Riis og Egho sammen Hausner (formodentligt), men også pga., at han er blevet det helt store omdrejningspunkt på offensive dødbolde. Man ser ofte den fynske kæmpe slæbe sig frem på nærmest hver eneste lille indkast nu, samt forbliver i feltet, hvis førstebolden bliver afvist. Så Tingagers godt 2 meter kan blive udslagsgivende i begge ender i morgen.
Randers FC:
Emil Riis: Man må give ros til Riis lige øjeblikket, hvor han har lagt sæsonen ud med to mål i sæsonåbneren, scoret i landsholdspausen for Danmark U-21, scoret tre mål mod AaB i testkampen og en enkelt mod HSV. Ja, Emil Riis er svær at komme udenom lige nu i Kronjylland, og sidste sæsons topscorer for Randers FC ligner efterhånden også det klare førstevalg i front for hestene. Så skal Randers’ drømme om top 6 i år, så skal de holde den blot 22-årige angriber ved ilden, og skal AGF vinde i morgen, så skal den ild slukkes før man brænder sig på den.
Citater fra holdet:
Grundet det pressede program har der ikke været åben for presse til træning i denne uge. Derfor har vi i stedet valgt at bringe Davids citat til Stiften efter kampen i Slovenien for at understrege vigtigheden af, at dette AGF-hold rammer topniveauet i morgen mod Randers FC, da de sidste procenter gør en verden til forskel:
“Det ved jeg ikke. Det er bestemt ikke noget dårligt hold, men der sker nogle ting i løbet af kampen, som ikke går vores vej. Vi mangler bare de sidste fem procent i dag. Vi manglede den sidste energi hele vejen rundt. Og derfor nåede vi ikke op på det niveau, vi ved, vi har. Vi lever af top-intensitet, og den ramte vi ikke” – cheftræner David Nielsen til Århus Stifttidende
Bud på startopstillinger:
AGF: Eskelinen – Munksgaard, Hausner, Tingager, Højer – Olsen, Poulsen, Blume – Tengstedt, Mortensen, Thorsteinsson.
Bobler:
Der er ikke blevet meldt meget ud omkring de tre nye skader, man har fået sig i AGF-lejren: Kevin Diks, Milan Jevtovic og Gift Links. Derfor får I lige vores ræsonement for den ovenstående startellever her.
Vi tror først og fremmest, at bagkæden kommer tilbage til udgangspunktet i Vejle-kampen, da Backmans præstation på ingen måde satte Hausner af, og Diks’ skade samt hans manglende kampform 100% gør, at Munksgaard tager backen fra start.
På midtbanen holder vi fast i de tre musketerer: Poulsen, Blume og Olsen. Poulsen er uundværlig lige nu, det viste han, trods nederlaget, mod NS Mura. Olsen er blevet det helt store omdrejningspunkt for den “nye” spillestil, og Blume har virkelig ikke ramt niveau, men viste igen i torsdag glimt af hans evne til altid at stå på kanten af feltet, når der er brug for det. Skulle der ske en rotation, så skulle det nok være en defensiv satsning med at sætte Hvidt ind i stedet for Blume, men vi tror, at David og co., holder ved de tre musketerer.
Frontangriberen giver jo sig selv, men kanterne er sværere, når man ikke ved, hvad status er. Forlydnerne var dog en lille fiber på Gift Links, hvilket gør, at vi ikke tror, at han starter inde. Med Jevtovic lød det som om, at han pådrog sig en mindre skade, som man skulle undgå ville forværres, derfor tror vi, at han er tilbage, men pga. manglende kampform lader David en i torsdags ikke velspillende Søren Tengstedt få pladsen i stedet. Thorsteinsson er selvskrevet i vores optik.
Randers FC:
Carlgren – Kallesøe, Piesinger, Marxen, Lauridsen – Kehinde, Hammerhøy-Mistrati, Rømer, Greve – Egho, Riis
Karantæner:
AGF: Ingen.
Randers FC: Ingen.
Skader:
AGF: Zach Duncan, “Mustafa Amini” (Grundet: Meget langt fra kampform), Kevin Diks, Gift Links (tvivlsom), Milan Jevtovic (tvivlsom)
Randers FC: Ingen.
