Nederlag til AGF – Duncan udvisning kostede i Brøndby

1
Fotograf: AGF.dk

Byens hold lagde vejen forbi Vestegnen, hvor Brøndby stod for skud. Det blev en højdramatisk kamp, hvor der allerede kom mål på tavlen efter blot tre minutters spil.

Det var AGF der på trods af en kamp i benene for tre dage siden, var det bedste hold på banen fra kampens start. Et hjørnespark endte hos en fuldstændig umarkeret Danny Olsen, der sikkert headede bolden i mål til en AGF føring efter blot tre minutter.

Brøndby kom hurtigt efter, og de efterfølgende minutter var de meget tæt på at finde vej til nettet, men skarpheden manglede for hjemmeholdet.

Efter 24 minutter mente “Duncan” åbenbart, at opgaven var for let, og han valgte derfor at skrue sværhedsgraden op, ved at indkassere et rødt kort og et straffespark til Brøndby, da han reddede bolden på stregen med arm/skulder.

Daniel Agger tog sig af sparket, og den ellers normalt så sikre straffeskytte sparkede bolden på overliggeren og ud igen.

Bolden blev dog ikke holdt ude af målet i det 33. minut, da Teemu Pukki sparkede på mål. Hans afslutning blev lige rettet af hans polske angrebskollega, og det snød Steffen Rasmussen i målet.

Minuttet efter var Steffen Rasmussen dog fuldstændig over Teemu Pukki, da han ellers kom helt fri til en stor chance.

AGF fik på trods af undertallet ganske fint fat i spillet igen, og kom frem til et par muligheder sidst i første halvleg, dog uden at blive farlige.

I anden halvleg tog AGF igen teten, selvom man var en mand i undertal. Ganske få minutter inde i halvlegen var det lige ved at blive 1-2 til AGF, da Daniel A Pedersen kom frem til en kæmpe chance, men han fik ikke ordentligt træf på bolden.

Langsomt begyndte Brøndby at få fat i spillet, og de fik skabt en masse chancer ned i AGF enden. Efter en indskiftning af Elmander begyndte der virkelig at komme tryk på, og det var også Elmander der var bagmanden bag Brøndbys føringsmål, da han headede på mål, og efterfølgende kunne Wilzek så sparker returen i mål.

Det var meget begrænset, hvad AGF kunne formå med de 10 mand. De forsøgte med et rigtig højt pres, men de afgørende chancer lod sig udeblive.

Med ti minutter igen var det lige ved, at Teemu Pukki kunne lukke kampen, da han efter en fiks finte sparkede bolden på treværket.

Der skete meget lidt i slutningen af kampen. AGF kunne ikke skabe det nødvendige pres til at udligne og få et point med hjem, og det viste sig altså, at det røde kort blev lidt for dyrt.

Få notifikation
Notifikation ved
1 Comment
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
hepe
8 år siden

– flot gået af AGF med kun 10 mand i det meste af kampen… Uheldigt, at Duncan fik Rødt – men jeg vil ikke bebrejde ham for det, at han forsøger at løfte skulderen og så bliver det overarmen… Det er jo ikke en decideret bevidst handling, som at tage bolden med hånden… Men det Røde kort er helt OK ! Men men – Duncan’s plads på holdet er som angriber (centerforward) – som jeg har forstået det – og jeg mener, at træneren har et problem, hvis han mener, at en Centerforward skal stå inde på stregen og agere… Læs mere »