Viktor Fischer – Aarhusianeren der aldrig blev AGFer

Skrevet den 2. marts 2018 - 09:41 af
Kunstgræsbane på Fredensvang @agf.dk

På søndag gæster Malmö forstadens lokale fodboldklub, FCK, med i truppen er givetvis deres nyindkøbte Viktor Fischer. Men hvordan var det nu med AGF, FCM, Brian Steen og Jens Ørgaard/Claus Steinlein?

Sportsredaktør på Jyllands-Posten, Troels Henriksen skriver i et indlæg hvordan han husker sagen, og hvordan det er en af de få interviews han aldrig vil glemme.

Sagen kort som Troels Henriksen skriver:

“AGF i omkring fem år havde udviklet brødrene Magnus og Viktor Fischer, som oprindeligt kom fra Lyseng til at være gode talenter. Lillebror Viktor var det største af dem. Det var helt åbenlyst, at han var en af den slags spillere, man sjældent ser(…)

Dengang var Jens Ørgaard klubbens sportsdirektør. Nuværende FCM-direktør Claus Steinlein var akademichef. De havde opbygget et renommé som de frække i klassen. Nu ville de have Viktor Fischer, og det skete. Begge brødre skiftede til FC Midtjylland, da Viktor Fischer som 15-årig blev gammel nok til, at han måtte indgå en kontrakt.

I DBU’s cirkulære 67 om beskyttelse af spillere under 15 år står det, at hvis en klub er interesseret i en spiller, er den »forpligtet til skriftligt at orientere ledelsen i den klub,« som spilleren er i.

Ifølge Brian Steen Nielsen orienterede FC Midtjylland ikke AGF. Han anklagede også FC Midtjylland for udelukkende at skrive kontrakt med Magnus Fischer for at få fat i Viktor Fischer, da det var et krav fra forældrene til drengene. Et år efter skiftet til FC Midtjylland var Magnus Fischer tilbage i Aarhus uden lyst til at satse på at blive fodboldspiller.

FC Midtjylland afviste begge anklager via klubbens nuværende direktør Claus Steinlein, som slog Brian Steen Nielsens kommentarer hen med, at »jeg var også blevet sur, hvis jeg havde mistet et af Danmarks største fodboldtalenter.«”

Sov Brian Steen i timen? Var FCM bare den tand frækkere? Skulle vi have brugt penge på broren? Det er en speget sag. Kommenter’ gerne hvad I selv mener!



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Tror desværre den sag med fisker drengene er et rimeligt godt udtryk for, hvor de to klubber var på det tidspunkt. Vi agerer meget amatører agtig i den sag. Hvorimod man kan diskutere hvorvidt, koklapperne ikke var hurtigt nok på aftrækkeren.
    Nuvel har fisker drengen altid haft en ego Der er meget større end hans talent
    Og det skal siges at han besidder et kæmpe talent!
    Ærgerligt vi ikke fik lavet noget mønt på ham, men nogen publikums darling kan jeg ikke se ham som.

  2. Brian Steen og Jens Ø. har sikkert klinket skårene, og hygger sig i dag sammen hos btam. Steinlein, han er vel i dag en slags hofnar for Brentford millionæren. Forventer ikke, at vi på søndag giver plads til at Victor kan brillere.

  3. Jeg synes netop AGF var professionelle. De tilbød Fischer kontrakt, men nægtede at bukke under for farmands pres om at skrive kontrakt med storebror Magnus. Jeg er faktisk ligeglad med Fischer. Hvis man ikke vil spille i AGF så må man videre ligemeget hvor stort talentet er. Vi vil have spillere der vil den hvide trøje.

  4. Viktor er indbegrebet af en dansk forkælet hvalp.
    Han passer fint ind i FCK med hans smarte hår, hans blærerøvsattitude og sit snakketøj.
    Nu mangler vi bare han offentliggør kontrakt med et voksfirma, at han begynder at bruge natron til at blege sine i forvejen A minus 12 tænder og at han reklamerer for at Aloe Vera tandpastaprodukt fremskabt i en rus på Nørrebro.

    Nuvel, Viktor er en fremragende fodboldspiller, men – for mig – arketypen på et menneske uden ordentlig værdisæt.
    Et nul som ikke ville os da det kom til stykket og dermed ikke en at bruge krudt på.

    God weekend, god kamp imorgen

Skriv et svar