Udskældt Casper Sloth: Det var en af de dage

0

Peter Sørensen langede efter gårsdagens pokalsejr ud efter Casper Sloth, der fik lov at starte i angrebet, men ikke formåede at sætte sit præg på kampen.

Den unge midtbanespiller forstår trænerens kritik, men han pointerer, at indstillingen ikke fejlede noget.

“Jeg vil give ham lidt ret. Mine førsteberøringer sad ikke så godt, men jeg arbejdede for sagen, selv om mit spil ikke lige fungerede. Indstillingen fejlede ikke noget, det spillede bare ikke for mig i dag. Sådan er det. Man kan ikke spille godt hver eneste gang. Dette var en af de dage, det ikke fungerede,” siger Casper Sloth til JP Århus.

Èn af dem, der viste høj klasse for AGF, var målmand Steffen Rasmussen. Ifølge Peter Sørensen var anføreren den primære årsag til, at Varde ikke kom til tilbage i kampen.

“Varde bed godt fra sig, men scorede ikke, ikke fordi vi var dygtige, men fordi vi havde en målmand, det tog det, han skulle og mere til. Han bliver ikke overbebyrdet i alle kampe, men er klar, når det gælder. Det viser stor kvalitet”, siger Peter Sørensen, der også roser matchvinderen Sanel Kapidzic.

“Sanel gør en forskel for os i dag. Det er den slags, jeg gerne vil se”.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments