Tre take-aways fra OB-kampen

0

Af Lukas Voergaard Jepsen

Endnu en smuk solbelagt eftermiddag i Århus, blev fejret med endnu smukkere fodbold, og mål fra de ”Højer” magter.

 

Den nye stil

Allerede efter bare tre Superliga-kampe, er det blevet åbenlyst for enhver, at AGF har ændret i deres måde at spille fodbold på. Et mere åbent og angrebsivrigt, til tider næsten legende GF-hold, har formået at score ni gange på tre kampe, et snit der, skulle det holder hele sæsonen, lover guld og grønne skove.

Nu hvor sæsonen så småt er ved at komme i fulde omdrejninger, kan man begynde at danne sig et billede af, hvad det er for et hold, og spillestil vi kan forvente at se fra De Hviie fremover.

Tempoet er skruet op. Selvom det til tider, gerne i en Bundu-kontra gik forrygende stærkt sidste sæson, er det generelle tempo GF spiller i blevet skruet op, både i presspillet, men også boldomgangen når kuglen er på århusianske fødder. Bevares, planen er stadig ikke at skulle kombinere sig igennem et tætpakket forsvar, men lidt mere kontrol og teknik synes allerede at klæde AGFs´ spil. Ikke mindst takket være Patrick Olsen, der lader til at være noget nær det perfekte indkøb til det ”nye” projekt, David Nielsen er ved at sætte op.

Det lader nu til ikke at være et spørgsmål om hvem der scorer færrest, men flest mål. GF har åbnet en smule op defensivt, men det har umiddelbart ikke skadet resultaterne. Holder man de tre spillede Superliga kampe fra denne sæson, op mod de sidste fem kampe fra mesterskabsslutspillet sidste sæson, tegner der sig et interessant billede. 37% af modstanders i gennemsnit 12 målforsøg, ramte målet i de sidste fem, hvorimod kun ca. 25% af de gennemstilige 17 afslutninger nu rammer kassen. Selve antallet af afslutninger på mål, er mere eller mindre identiske, 4.6 sidste sæson, og 4.3 i denne, spørgsmålet er så nu om tendensen med de 5 afslutninger mere pr. kamp fortsætter, og hvorvidt denne kan blive et problem.

Det er selvfølgelig alt for tidligt at drage konklusioner, men tendensen bliver alligevel værd at holde øje med.

 

Diversitet i angrebsspillet

Indtil søndagens kamp mod OB, var 80% (4/5) af GF-mål scoret, direkte, eller som konsekvens af indlæg, hvilket i sig selv er ganske udmærket, men spørgsmålet om hvad man så gør når kanterne bliver lukket ned, pressede sig på.

Og for første gang denne sæson, blev ikke et eneste mål i en GF-kamp scoret efter indlæg. Personligt, finder jeg dette ekstremt opmuntrende. Det er stadig Patrick Mortensen, der er opspilsstation, men i stedet for bolde ud til kanten og baglinjen, blev de i stedet lagt roligt til side til Olsen, Blume eller Grønbæk. En decideret plan B, kan det bestemt ikke kaldes, for det var igen tydeligt, at alle på holdet vidste hvad de skulle, og hvornår de skulle gøre det. Men betydningen af at kunne score på andre måder end indlæg til Mortensen, kan ikke undervurderes.

Spidsangriberen er stadig ufattelig vigtig, i nærmest alle spillets offensive facetter for GF, men jo flere andre offensivspillere der kan blive involveret, ikke bare som assisterende spillere, men som decideret trusler, jo bedre. Vi så rigtigt for første gang i denne sæson, kantspillere der trækker ind i banen, fremfor mod baglinjen, og dette kan blive et vigtigt våben mod hold, der er gode til at lukke pladsen på kanterne.

 

(Nogenlunde) Solid Defensiv

Fem mål indkasseret på tre kampe er ikke nogen prangende defensiv statistik, og havde det været udgangspunktet sidste sæson, havde bronzemedaljerne måske ikke fundet vej til Århus. Men som tidligere nævnt, har GF fra starten af denne sæson været mere offensive i deres generelle udtryk, og alt andet end en form for konsekvens af dette havde været mærkeligt. Dertil kan så tilføjes den påtvungne rotation bagkæden har været udsat for, i form af skader og karantæner.

OB fik plads til at udfolde sig på den sidste tredjedel af banen, og kunne på en anden dag, have scoret mere end to mål. Tingager og Juelsgård kan sagtens være deres indsats bekendt, men usikkerheden blandt den forholdsvis nye centerback-konstellation var alligevel til tider synlig. William Eskelinen må også en tur under luppen, efter han ved OB´s anden scoring, så utroligt langsom ud, da han skulle nå ned til et ikke særligt hårdt skud af Jebali.

Generelt har GF fire rigtig dygtige centerbacks, som burde kunne levere det nødvendige i forhold til ambitionerne i denne sæson, men det kan til tider være svært at styre et forsvar med en ikke altid så solid målmand bagved. Og selvom både Sportschef Peter Christiansen og David Nielsen har skudt rygter om en ny målmand ned, kunne man godt forestille sig, at der bag facaden arbejdes på at finde en ny keeper, der om ikke andet, kunne presse Eskelinen.

 

Er I enige med vores tre nedslag? Eller synes I andre ting skulle fremhæves?

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments