Transferdebat! Hvem skal bombe AGF i top 6?

Skrevet den 11. maj 2018 - 09:34 af
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Alle klubber drømmer om en angriber, der kan score mindst 15 mål på én sæson. Sådan en ønsker AGF sig også. Men skal der hentes en spiller udefra? Eller har vi allerede en spiller i truppen der kan score 15 mål? Deltag i debatten her.

Vi er kommet til sidste del af vores transferdebat, og denne gang skal det handle om angriberne.

Angrebspositionen er netop dér, hvor vi ser AGF bør forstærke sig frem mod sæsonen 18/19, hvis klubben for alvor vil gøre sig forhåbninger om en placering blandt de 6 bedste hold.

Vi har taget udgangspunkt i de 6 spillere som ifølge AGF.dk er angribere i 1. holdstruppen. Vi har dog byttet rundt Magnus Kaastrup og Tobias Sana, så Sana bliver vurderet som angriber.

Angribere:

Tobias Sana – Den svenske kreatør virker til, at have fundet fodboldglæden i Smilets By. Kan han endelig få forløst noget af det potentiale, som topklubber som Ajax og Malmö tidligere har set?

Sana har haft en god første sæson for AGF – specielt i foråret og han står noteret for 8 Superliga-mål i alt.  Mon ikke han tager en sæson mere i klubben?

Kasper Junker – Han er et stort angrebstalent, som flere gange har været udtaget til U21-landsholdet. Junker mangler dog stadig det helt store gennembrud i Superligaen, og der er ikke så mange mål på CV’et. Det er blot blevet til 4 Superliga-mål i denne sæson.

Han er en hurtig arbejdsom fighter, men er tiden ved at løbe fra Junker?

Mustapha Bundu – Ligesom Junker, befinder Bundu sig stadig på talentstadiet. Han mangler ligeledes det store gennembrud. Bundu udviser ofte prøver på sit store potentiale, men kan det forløses i AGF og er han værd at satse på?

Bundu står ligeledes noteret for 4 Superliga-mål i denne sæson.

Martin Pusic – Den tidligere Superliga topscorer blev hentet ind i sidste øjeblik af transfervinduet. Han skulle kompensere for de mål og den rutine, som man mistede ved salget af Duncan. Pusic har fået mange chancer af David Nielsen og han har kvitteret med 3 mål – alle i rollen som matchvinder.

Spørgsmålet er om Pusic skal have mere end den halve sæson i AGF? Han står uden kontrakt til sommer, men er han værd at forlænge med?

André Riel – Endnu en af de lidt overraskende sommersignings. Der gik rygter om, at det slet ikke var en spiller som daværende træner Glen Riddersholm ønskede.

I foråret har Riel oftest været helt udeladt fra kamptruppen. Det ligner endnu et tidligt exit denne sommer.

Alexander Ammitzbøll: Han skal have lov til at vokse i truppen.

Vores vurdering:

David Nielsen bruger Tobias Sana i en fri rolle på toppen. Sana er ikke umiddelbart en spiller som laver 15-20 mål på én sæson. Derfor skal spilleren ved siden af Sana, gerne være en rigtig goalgetter.

Vi tror ikke, at Martin Pusic er i AGF efter sommerferien.

Vi tror heller ikke, at André Riel er i AGF til næste sæson.

Netop Pusic og Riel er vel nok de to spillere i truppen, som man ville betegne som “klassiske 9’ere”. Derfor ser vi gerne, at man henter en ny “9’er” ind som erstatning for de 2.

Bundu og Junker ser vi stadig have en fremtid i klubben. De skal tage kampen op, om pladsen ved siden af Sana.

Hverken Bundu eller Junker har dog bevist sig som deciderede målræve. Vi tror ikke på, at der kommer nok mål hvis de eneste angribere i truppen er Bundu, Junker, Sana og Ammitzbøll.

Vores bud:

Alt skal sættes ind på, at hente en ny angriber. En angriber med mål i støvlerne, og som gerne har bevist sig i Superligaen før. Disse angribere er tæt på umulige at finde. Derfor håber vi at PC og David Nielsen, sammen kan hive en kanin op af hatten.

Det frække bud:

Pål Alexander Kirkevold Superligaens topscorer – Han kan nok være svær at lokke til. Men alt efter prisen og hvilke klubber der ellers melder sig på banen, skal vi forsøge os med nordmanden.



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Kirkevold får vi nok ikke for under 10 mill. Jeg tror han er lidt for over-eksponeret lige nu til at være de penge værd som han koster. Han har vel trods alt også kun haft én god sæson i sin karriere?

    Jeg håber at PC trækker en kanin op af hatten, som vi aldrig har hørt om før. Men det skal nok komme til at koste penge. Det er dog bedre end at betale 3-4 millioner i årsløn til Pusic, som ikke virker til at have sit gamle niveau længere.

  2. Med tanke på at angribere ikke hænger på træerne, så vil jeg gerne smide nogle optioner ind, som måske er et long-shot, men som laver mål…

    – Milan Pavkov (24 år – Serbien) spiller pt i Radnicki Nis i den bedste Kroatiske række. Han er ejet af Røde Stjerne, men har kontrakt udløb til Sommer. Han har pt lavet 23 mål i den indværende sæson. Vi har allerede én serber, som måske kan tale varmt for AGF.

    – Samuel Mraz (20 år – Slovakiet) spiller pt i MSK Zilina i den bedste Slovakiske liga. Han har i indeværende sæson lavet 20 mål. Hans agent har Kamil Wilczek og Stanislav Lobotka i stalden, så de kender til Dansk fodbold.

    – Dame N’Doye (33 år – Senegal) spiller pt i Trabzonspor hvor han har spillet ca. 25 kampe og lavet ca. 10 mål. Han er dog transferfri og en kendt spiller i Superligaen.

    – Guillermo Molins (29 år – Sverige) spiller pt i Panathinaikos. Han er svensker og tidligere spillet i Malmø med stor succes. Han spiller en del kampe og har lavet et par mål, men han er transferfri til sommer og får nok ikke forlænget sin kontrakt. Så han kan sikkert hentes.

    1. Nogle frække bud, kender kun Dame N’Doye, men de 3 andre lyder spændende.
      Tror dog ikke på at N’Doye er den type vi sigter efter, han minder vel egentlig lidt om Duncan. Tror hellere David vil have angribere med fart, ikke nødvendigvis en med raket fart, men Pusic niveau eller over.
      Ham den 20 årige ville jeg heller ikke hente, vi har Bundu og Junker som talenter, en ny angriber skal gerne være færdigudviklet og klar til at præstere fra dag. 1

  3. Jeg er enig i at Junker skal blive. Jeg tror stadig han kan blive en succes. Hvis vi holder på holdet til næste sæson. Riel og Pusic må gerne sælges/ikke forlænges. Amitzbøll kunne godt få chancen som 3. valg. Jeg synes dog at man skal købe en konkurrent til Junker. Samme type tænker jeg. En med speed og fysik. Det kunne have været en Mayron George, men han er en dårlig afslutter, og nu er han så i Midtjylland.

  4. I Sarpsborg render tre danske angribere rundt, Patrick Mortensen, Ronnie Schwartz og Mikkel Agger.
    De har endnu en angriber i truppen, så ikke utænkeligt at de vil lade en gå.

    De to første har vist målfarlighed på Superliga niveau.

  5. Jeg kunne godt tænke mig at PC river sig lidt og finder penge til at hente Lasse Vibe eller Aron Johansson hjem, de har begge udtalt at de gerne vil tilbage til AGF en dag, og den dag må godt snart komme. Det er to spillere af en kaliber vi ellers ikke vil kunne komme i nærheden af, så det skal udnyttes at de har relationer til AGF.

  6. Vi skal for alt i verden ikke have endnu en spiller, der har bevist sig i Superligaen, men som er på vej ned i sit niveau. Duncan og Pusic er jo lige præcis bevis at tidligere meritter ikke betyder at de slår til.

    Heller finde en kanin i hatten, tage et sats og hvis det ikke går, så er jeg mindst lige så tryk ved Junker og bundu som jeg ville være ved, Duncan eller pusic.

    Vi har hellere ikke pengene til at hive spillere til, der allerede er topscorer i forskellige ligaer, vi bliver nødt til selv at skabe noget.

    1. Hvorfor?
      To af de 3 har trods alt bevist sig på et højere niveau end Dreyer, samtidig er kant og Wing er jo ikke samme position, så noget andet at hive Dreyer ind.

      Til sidst må der formodes at være en pengemæssig forskel på dem.

    2. Kan ikke helt følge idéen i at hente Dreyer når vi har Lunding på samme plads. De minder alt for meget om hinanden. Derudover er Dreyer sikkert dyr.
      Kan dog heller se nogen mening med Patrik Mortensen, Ronnie Schwartz og Mikkel Agger, de er jo ikke bedre end dem vi har i truppen lige nu. Tværtimod.

  7. @ iolli

    Nu har Lunding jo ikke være så pokkers meget inde omkring 1. holdet, og har da også kun fået spilletid i de 2 Pokal-kampe i denne sæson, inden David tog over som træner. Hvorimod Dreyer trods alt har været en profil i 1. Div.

    Tror Lunding er med i DN’s planer, men de er mere for fremtiden. Lige nu ville jeg nu hellere satse på en spiller som Dreyer.
    Han er dog nok ikke løsningen på toppen, men der må også gerne komme flere mål fra eks. kanten end vi har været vant til i snart flere år.

    Jeg tror stadig at Finnbogason virker som et fornuftigt bud, der i hvert fald burde være inden for vores budget.
    Så gerne noget bedre, men ved ikke om vi har råd til nogle man kan andet end håbe er bedre (men som så ofte før vise sig som et flop).
    Skiller vi os af med både Pusic og Riel, håber jeg på at der også kommer 2 nye ind; og der synes jeg Finnbogason ville være oplagt som den éne.
    Det kan self. være at man vælger at rykke Ammitzbøll fast op på 1. holdet.

    1. Finnbogasson er for langsom. DN vil gerne have fart fremme, så skulle det være som plan B, eller når holdene trækker sig helt tilbage. Men så vil jeg hellere have Pusic. Og jeg forstår stadig ikke man nævner Mortensen, Schwartz, Agger eller Finnbogasson, så kan man jo lige så godt beholde Pusic, som jeg synes er bedre, og jeg tror faktisk også at DN beholder ham da han gør meget ud af at arbejde med truppen fremfor at skifte hver halve år. Og jeg mener heller ikke man skal købe Dreyer…..hvad skulle vi dog med ham!!!!!

    2. @ starks

      Finnbogason er ikke nogen kontra-“raket” nej, men synes nu jeg har set flere eksempler på at han ikke er decideret langsom. Og i hvert fald ikke mærkbart langsommere end Pusic.
      Han er nok ikke DN’s foretrukne type, men i Lyngby havde han også både angribere som Kjær, Ojo, og senere George, og her kunne jeg godt se Kjartan som i en rolle a’la Ojo,
      Savner også en type som Duncan i visse situationer. Og her synes jeg trods alt at Finnbogason stadig har væsentlig mere fart.
      Og ift. Pusic kan Finnbogason jo ikke koste andet en en brøkdel i løn, i hvert fald, hvis man skal tro Bo Henriksen 😉
      I hvert fald er han nok mærkant billigere!

  8. Jeg så Skålevig for nogle år siden da han spillede i Star Kristiansand – et stort talent dengang.
    Om han er et realist økonomisk bud ved jeg ikke og ej heller om han er bedre i fodboldmanager end i virkligheden
    PC opgaven er din : undersøg

  9. Vibe eller Aron ville være klasse, og begge passer vel meget godt ind i måden DN vil spille på?

    Mange af de andre navne kender jeg ikke, udover de danske som jeg ikke er specielt lun på. Men de emner er sikkert interessante når de nu fremhæves.

Skriv et svar