Transferdebat! Er vores midtbane god nok til top 6?

16
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Så blev det midtbanespillernes tur. Bør David Nielsen og PC ændre på midtbanekonstellationen, hvis man vil nå en plads i top 6 til næste år?

Hvem skal ud og hvem skal ind? Deltag i debatten her.

Vi har taget udgangspunkt i truppen på AGF.dk, vi har dog valgt at bytte om på Kaastrup og Sana, så førstnævnte er midtbanespiller og Sana er angriber.

Midtbanespillere – “De foretrukne”

Daniel A. Pedersen – Har siden ankomsten fra Silkeborg IF leveret en stabil indsats. Har her i foråret vel nok spillet sin bedste periode for klubben. Han er et sikkert bindeled mellem forsvar og midtbane.

Mustafa Amini – Australieren er en af holdets absolut største profiler. Han er en typisk boks til boks spiller, med et utroligt løbepensum og overblik. Amini scorer dog ikke så mange mål, som man kunne ønske. Skal der penge ind igennem et salg, kan Amini meget vel stå for skud denne sommer.

Jens Stage – Den unge Aarhus dreng er for alvor ved, at slå sit navn fast i dansk fodbold. Stage er efterhånden en af de spillere, som kommer i kamp hver weekend. Han mangler stadig at finde sin helt faste position, men mon ikke han er en af dem som fremtiden skal bygges op om?

Jakob Ankersen – Mange var begejstrede da man i sommer hentede Ankersen hjem til Danmark, efter udenlandsophold i Sverige og Belgien. Men han har endnu ikke levet op til forventningerne. Ankersen har generelt haft en svær første sæson. Mon han bliver i endnu en sæson?

Bror Blume – Han blev lidt overraskende hentet ind, da Lyngby var tæt på konkurs denne vinter. Han er hentet til en position, hvor der er mange spillere om buddet. David Nielsen kender ham dog godt, og Blume har også allerede vist fine prøver på sine kvaliteter. Han skal ingen steder til sommer.

Magnus Kaastrup – Det 17-årige stortalent, har allerede flere gange vist prøver på hvad han kan. Kaastrup ligner fast inventar på AGF-holdet i fremtiden. Klubben er heldigvis lykkedes med, at få forlænget Kaastrups kontrakt, så andre ikke får fingrene i ham uden betaling

Midtbanespillere – “Reserverne”

Björn Daniel Sverrisson – Islændingen havde en afgørende fod med i sidste sæsons overlevelseskampe, men blev hurtigt sendt videre i sommer. Det endte med en udlejning til Vejle Boldklub uden succes og han er nu tilbage i AGF. På trods af få indskiftninger, så ligner Sverrison ikke en mand som har en fremtid i klubben.

Martin Spelmann – Terrieren var en af de sikreste mænd på holdkortet under Glen Riddersholm. Han startede også som fast spiller under David Nielsen, men er stille og roligt røget ud af holdet. Han har selv givet udtryk for, at den nuværende situation er uholdbar. Er det et farvel til Spelmann til sommer?

Adama Guira – En af sølvheltene fra Sønderjyske. Han blev noget overraskende hentet til klubben i sommer. Guira spiller en position, som mange spillere bejler til. Han har pt. tabt kampen til DAP. Mon ikke Guira skal videre efter blot én enkelt sæson i klubben?

Benjamin Hvidt – En af klubbens egne talenter. Han kom for alvor på alle AGF fans læber, efter en pokalkamp i Parken for et års tid siden. Siden har det dog været småt med spilletiden. Vi håber at se mere til Hvidt i næste sæson.

Nimo Gribenco – Endnu en af de unge spillere I klubben. Har endnu ikke formået at tilspille sig meget spilletid.

Vores vurdering:

Vi har en bred midtbane, med mange spillere til få pladser. Vi tror på, at AGF vil skille sig af med flere af midtbanespillerne.

De 3 helt oplagte bud på afgange er: Sverrison, Spelmann og Guira. Vi ser det ikke som en nødvendighed, at disse 3 spillere erstattes.

Sælger man derimod en spiller som Jakob Ankersen eller kan man få penge for Mustafa Amini, så skal der hentes direkte erstatninger.

Vores bud:

Youssef Toutouh fra FC København – Han er røget helt ud i kulden. Han har tidligere været en stor profil for både Esbjerg og FCK og er endda blevet nævnt som mulig landsholdspiller. Når der ligger guld på gaden bør man vel prøve, at samle det op?

Få notifikation
Notifikation ved
16 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Juniorxx
5 år siden

Prioritet 1. DAP’s kontrakt udløber. Syntes vi er for tæt på 1/7 til at jeg tror han bliver. Men håber jeg overraskes. Giv ham et håndslag på at der lyttes til alt hvad der kommer af bud fra udlandet. Problemet er vel at vi kan risikere at miste begge centrale i dette vindue. Ellers er ordet Tillid. Tillid til Stage, Hvidt og Kaastrup. Men den del er jeg helt tryg ved David. Hvis Spelmann er tilfreds som back/backup til midtbanen har jeg ingen problem med at han bliver og kæmper om pladsen. Sverrison skal naturligvis væk. Guira har nogle kvaliteter… Læs mere »

letager
5 år siden

Helt generelt mener jeg at hvis der skal nye spillere ind i truppen, så skal det være spillere der kan gå ind i start-11. Vi skal altså satse på at lægge på i toppen, og ikke supplere til bredden. Vi har massere af spændende spillere som er på vej frem, og derfor mener jeg helt klart at de skal have chancen, og så kan vi bruge pengene på nogle virkelig gode spillere. Jeg er helt enig i at der skal gøres meget for at forlænges med DAP. Han har virkelig vist sig fra sin bedste side i dette forår. Med… Læs mere »

gffan17
5 år siden

Vi har en fin midtbane, men så heller ikke mere end det. Amini er en profil, men resten trækker ikke kontinuerligt op. DAP, Stage, Blume, Spellman, Ankersen og Guira er alle sammen fine spillere der har et godt niveau når de er i en god periode, men der er ikke en af dem som klubberne over os ville ønske de havde. Man behøver heller ikke 4 profiler på midten for at komme i top 6, men 1 er ikke nok! Spellman og DAP eller Guira kan man passende skille sig af med til sommer, hvis man kan få dem erstattet… Læs mere »

Steen6372
5 år siden

Vi har mange folk der kan spille på den centrale midtbane, men det store spørgsmål er, om dem vi har er gode nok. Lige nu ligner det vel, at Sverrison, Spelmann, Gribenco og faktisk også Guira må videre, når muligheden byder sig. Vi mangler en 6’er med høj klasse. Det vil sige en spiller som udover at kunne markere og rydde op, også kan fordele bolde fremad banen. Sådan en er sikkert dyr at hente. DAP er ikke helt god nok, men vi skal klart prøve at holde på ham i truppen. Eksperimentet i Silkeborg-kampen, med Blume/Amini, som på skift… Læs mere »

zcml
5 år siden
Reply to  Steen6372

Synes nu netop at vi kom til at se svage ud defensivt på midtbanen i den kamp mod Silkeborg. Og ser da heller ikke Blume som en defensiv spiller, men derimod som et alternativ til Amini, eller måske Sana, hvis han ikke skal bruges på kanten. Amini ser jeg heller ikke som udbredt 6’er, men derimod en klar 8’er. Så ingen grund til at gentage det eksperiment, men derimod overlade 6’er-rollen til DAP og Stage. Og så må vi se om Hvidt er klar til at tage ovet, hvis begge skulle være ude. Sverrisson gjorde det godt sammen med Amini… Læs mere »

starks
5 år siden

Jeg synes vi har en god midtbane. Vi har Amini, DAP, Blume, Stage, Hvidt, Guira, Spellmann og Sverrisson der alle kan spille centralt. Derudover har vi Ankersen, Kaastrup og Bundu til kanterne. Plus Sana og Nimo som primært er offensiv midtbane/angriber. Derudover har man en Lunding på U19 holdet. Jeg synes at vi skal skille os af med Guira, Spellmann, Sverrisson og Nimo Gribenco. Så består vores midtbane af Amini, DAP, Stage, Ankersen, Blume, Hvidt, Kaastrup, Bundu og Lunding (hvis han kommer i A-truppen). Kan vi komme af med disse spillere behøver de ikke nødvendigvis at erstattes. Skulle man vælge… Læs mere »

dengamle
5 år siden

Midtbanen er efter min mening ok til top seks – det der mangler er en der scorer minimum 12-15 mål
Er sikker på ar PC leder efter en sådan spiller – ligesom som så mange andre klubber

Dichio
5 år siden

I det store hele enig i de utrolig mange kompente indlæg. Enig i at løntunge folk Spelman, Guira og BDS skal videre, da de næppe udvikler sig og bliver bedre end vi har set. Skulle de blive må man Guira og BDS genfinder deres gamle niveau – BDS var nu ganske god og ikke mindst målfarlig sidste sæson, og Guira en profil for to år siden. Finder Spelmann ikke en ny klub må man bare håbe han kan indfinde sig med sin nye rolle det sidste år, og kan blive en super back up til begge backs, kanter samt 6-8-10’er,… Læs mere »

don marisco
5 år siden

Vores midtbane scorer for få mål, og det skal løses.
Tror Bror Blume vil få sit gennembrud næste sæson.
Er ikke tilhænger af de store udskiftninger, da vi skal have stabilitet.

DAP skal dog forlænges, men skulle Amini blive solgt har vi erstatningen klar.

iolli
5 år siden

DAP bør forlænges. Det samme bør Hvidt og Stage. Lunding ind omkring førsteholdet også.

Guira og Sverrisson bør afhændes hvis det er muligt. Spelman kan blive som back-up.

Er Nimo for klejn siden diverse trænere ikke vil bruge ham?

Eventuelle lønkroner kan bruges til en ny angriber hvis Riel og/eller Pusic forsvinder.

gffan17
5 år siden

Sammy Skytte bliver nævnt af 2 brugere, det forstår jeg slet ikke!
Er han ikke bare mega dårlig? Alle de kampe jeg har set med ham sejler han ofte rundt, han er heller ikke i start 11 hos et ikke imponerende SIF mandskab.
Har ofte set SIF fans svine ham til i bold.dk tråde (ikke at det altid er de skarpeste knive der skriver derinde, men alligevel..)

iolli
5 år siden
Reply to  gffan17

Det undrer også mig at folk foreslår Sammy Skytte. Men jeg mener så slet ikke at vi har behov for forstærkninger centralt. Hvis klubben altså ellers gør som jeg foreslår 🙂

gffan17
5 år siden
Reply to  gffan17

Specielt når alle virker enige om at dem som skal ind, skal være profiler og ikke bare bredde spillere. Sammy Skytte havde ikke været andet en rotationsspiller for os

zcml
5 år siden
Reply to  gffan17

Sammy Skytte er blevet udråbt som et stort talent, men man kan nok diskutere, hvor god han rent faktisk har været endnu!
Han er dog en ung spændende spiller, men måske ikke mere spændende end at satse på nogle af de unge spillere vi allerede har i klubben fremfor at hente ham.

daddyo
5 år siden

Så en kommentar om at Spelman skulle til Haderslev. Det er fuldt forståeligt hvis det er tilfældet. Vi skal kun have spillere, som trænere ønsker som førstevalg, eller drømmer om kan blive det. Spillere som ikke er førstevalg, og som har fremtiden bag sig skal videre. Som mange andre ønsker jeg en midtbane spiller med mål i støvlerne. Spørgsmålet er om vi ikke har ham allerede. Jeg har store forhåbninger til Ankersen og Blume efter deres indsats i de seneste kampe. Sverrisson er ude og glemt før VM er slut, hvis han altså ønsker en fodbold karriere i stedet for… Læs mere »

zcml
5 år siden

Kan slet ikke se nogen grund til at Ankersen skulle være på vej væk allerede. Han har trods alt vist glimt af det, det gjorde ham god i Esbjerg. Så man kan stadig håbe at han stepper op i næste sæson. Og med en noget skuffende sæson er han nok ikke det største salgsobjekt pt. Så, hvis han ryger videre er det nok kun, hvis vi slipper ham kvit og frit til en klub, der er villig til at overtage hans løn. Og så ser jeg trods alt hellere at man giver ham en chance til i næste sæson. Jeg… Læs mere »