Transferdebat del 4 af 4: Hvem skal “PC” hente til angrebet?

20
AGF.dk

Her er vi ikke i tvivl: Der SKAL hentes mindst én ny angriber. Og denne position bør være ”PC’s” første prioritet. Hvis der er penge i kassen, så skal de bruges her hvor man er ekstremt tyndt besat.

I sommer sagde AGF farvel til både Kasper Junker og Martin Pusic, men hentede kun én mand ind. Derfor har man pt. kun 3 spillere til pladsen i front. De 3 spillere er endda spillere, som gang på gang bliver forbigået til David Nielsens startopstilling. I stedet bruges en spiller som Jens Stage på toppen.

Derfor må vi konkludere, at ingen af de 3 angribere i den nuværende trup, kan sparke AGF i denne sæsons top 6.

Angribere:

Mustapha Bundu:

Bundu har stadig et uforløst potentiale. På sine gode dage, fremstår den 21-årige angriber som en usleben diamant. AGF har pt. ikke tid og råd til, at give Bundu den spilletid, som kan gøre ham ”færdig”.

AGF har brug for en spiller, som man ved kan score mange mål. Det kan Bundu ikke endnu og derfor er han på nuværende tidspunkt kun en god indskifter. Vi ser dog stadig en stor fremtid i Bundu, og man bør beholde ham i truppen.

Ryan Mmaee:

Den unge belgiske lejesvend var ikke dén spiller, som man havde brug for i sommer. Man havde brug for ”mange mål”, ikke endnu en udviklingsspiller som Bundu eller Junker.

Mmaee kan sagtens have en lys fremtid, men han er kommet til AGF på det forkerte tidspunkt.

Alt efter hvordan foråret forløber, så når Mmaee nok ikke, at blive mere end en indskiftningsspiller.

André Riel:

Han har aldrig rigtig fået chancen i kamp, på David Nielsens mandskab.

Riels ophold i AGF blev aldrig som håbet, for hverken spiller eller klub. Riel bør sendes videre i karrieren denne vinter.

Vores vurdering:

André Riel får stort set ingen spilletid under David Nielsen, og Ryan Mmaee og Mustapha Bundu er endnu ikke ”færdige” angribere.

Udover en mand med mål i støvlerne, som kan gå direkte i startopstillingen, ser vi også gerne at ”PC” henter endnu en konkurrent til pladsen, så Bundu og Mmaee udfordres yderligere.

Vores bud:

Lasse Vibe:

Den tidligere landsholsspiller og Sønderjyske profil, er pt. at finde i kinesisk fodbold. Han får så vidt vides, ikke ret meget spilletid. AGF har allerede en spiller i truppen, som med stor succes er hentet i Kina. Vi ser gerne at ”PC” strækker sig langt for, at hente Vibe hjem til den klub hvor det professionelle liv begyndte. Vibe kan stadig nå at blive en stor profil for AGF og Superligaen. 

Aron Johansson:

Endnu en tidligere GF’er, som muligvis kan hentes ”hjem” nu eller til sommer. Aron udviklede sig til en stor profil i klubben sidst han var her.

Derefter fulgte der landskampe for USA, og masser af mål i Holland. Desværre er karrieren flere gange blevet bremset af skader og heller ikke i denne sæson har Arons nuværende klub, Werder Bremen, kunnet gøre meget nytte af ham, grundet skader.

Derfor er Johansson muligvis ikke aktuel før til sommer.

Pål Alexander Kirkevold:

Sidste sæsons Superlige-topscorer, har fået spoleret det meste af efteråret grundet en skade. Kirkevold er dog klar igen, og spillede bl.a. fra start i efterårets sidste kamp mod netop AGF.

Kirkevold ved hvor målet står og har bevist at han kan score mange mål i Superligaen.

Nicolai Brock-Madsen:

Brock-Madsen er en anden type end de ovenstående forslag. Det der taler for at ”PC” kigger efter den høje angriber, er selvfølgelig fortiden i Randers FC. Derudover at Brock-Madsen kan hentes gratis, da han er kontraktfri.

 Brock-Madsen er 26 år og kan være en fin mulighed. Dog ser vi ikke Brock-Madsen som løsningen på angrebsproblemet, så hentes han til klubben skal der stadig hentes endnu en angriber.

Debat:

Skal der hentes én eller to angribere?

Hvem ser du gerne at ”PC” henter?

Kommer AGF i top 6, hvis man får hentet den rette angriber?

Deltag i debatten her

Få notifikation
Notifikation ved
20 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
buzzer
1 år siden

Vibe er ikke frontangriber! Han er heller ikke god nok efter min mening. Ved godt han har været på landsholdet, men det er noget tid siden og i en periode hvor der var mange inde omkring holdet som ikke burde være der. Aron er dygtig men alt for meget skadet. Det dur ikke at købe en kronisk skadet spiller hjem. Pål vil også være et sats pga. hans skader. Det er ikke den første langvarige skade han er på vej tilbage fra. Desuden så er han nok ikke billig. Nej tak! Brock-Madsen var god i Randers, men har slet ikke… Læs mere »

dengamle
1 år siden

Der skal hentes en angriber – ingen tvivl om det. Spørgsmålet er blot hvad der er muligt at tiltrække.

jj
jj
1 år siden

Aron – man skal blomstre en halvsæson og så er man helt. Suk – dybt dybt useriøst. Så skal Thomas Nielsen vel også tilbage i forsvaret? Men det er korrekt at vi mangler en angriber – gerne en etableret.

zcml
1 år siden
Reply to  jj

Arh! Det gik nu også meget godt i AZ Alkmaar. Og isoleret set har Aron også gjort det fint i Werder Bremen. Problemet er bare, at han har fået det meste af tiden i klubben ødelagt af skader.
Netop derfor vil jeg også være betænkelig på at hente ham tilbage!

Jeg er ikke i tvivl om, at han er god nok, men kommer han sig nogensinde helt over de skader?
I alle tilfælde vil han ikke være en løsning for os nu, da han under alle omstændigheder nok først er klar til næste sæson.

jj
jj
1 år siden
Reply to  zcml

Ok – i AZ lavede han 9 mål i 24 kampe mod 14 i 18 i superligaen i hans sidste halvsæson. Det er ok, men ikke mindblowing for en angriber. I Werder har han lavet 5 mål i 29 kampe (på 3 (tre!) år). Jeg synes, at han var god i det sidste halvår i AGF for 6 (seks!) år siden. Jeg er kommet videre, men det er der mange der ikke er. Og han skal bestemt ikke tilbage til AGF. For 1 1/2 år siden meldte Werder ud at de virkelig gerne ville af med ham. Han er der… Læs mere »

zcml
1 år siden
Reply to  jj

Han scorede så 29 mål i 58 kampe i Æresdivisionen. Og de 5 mål han har scoret for Werder synes jeg også vidner om en spiller der sagtens kan begå sig i Superligaen, når man ser ud fra mål pr. minutter!

Problemet er derimod at han netop ikke har spillet så meget for Werder pga. skader.
Jeg frygter også, at han aldrig rigtigt kommer i gang igen, men hvis vi havde en fornuftig at falde tilbage på, så ville jeg gerne give Aron chancen for at få gang i karrieren igen, når/hvis han bliver spilleklar.

jj
jj
1 år siden
Reply to  zcml

Fair nok. Kærligheden til spillere er forskellig. Mange snakkede også om Leon i mange år. Det lyder til at han var god for 3-4 år siden i Holland. Men nu er et ringvrang. Jeg ville have faktisk have det meget bedre hvis de hentede et ringvrang som ikke havde en fortid i AGF.

nolle
1 år siden
Reply to  jj

Hvis ikke Aron havde en fortid i AGF, så tror jeg han havde været et nok så urealistisk køb. 29 mål i 58 kampe i Holland er rigtig flot – også derfor Werder kastede over 30 mio afsted mod ham. Hans tid der blev dog ødelagt af skader.

Angribere med bedre målsnit i sådanne ligaer er jo fuldstændig urealistiske, hvor skal de penge komme fra?

jj
jj
1 år siden
Reply to  nolle

Jeg acceptere ikke din stråmand (du påstår at jeg siger noget, som jeg slet ikke har sagt). Jeg har aldrig sagt at vi skulle købe spillere til over 30 millioner. Det er korrekt, at vi ikke ville have haft råd til at købe Aron, da han blev købt af Werder Bremen. Der så han god ud. Men værdien – både i kroner og på banen – af en spiller, der ikke har spillet i 3 ½ år er altså ikke særlig høj. Og slet IKKE 30 millioner. Nok nærmere 0,-. og selv med et trasnfer på 0,- som jeg er… Læs mere »

nolle
1 år siden
Reply to  jj

Det har jeg såmænd heller ikke nævnt. Jeg nævner at han blev købt for så mange penge, hvilket vidner om en kvalitet han har/havde. Det passer jo ikke, at han ikke har spillet kampe i 3,5 år – lige nu er han ude med en operation i anklen 1 måned endnu. Jeg tror bare, at hvis man kunne få Aron til fornuftig økonomi, så ja, ville han nok skulle bruge noget tid på at spille sig i form, men jeg tror han ville blive en større gevinst, end hvad vi ellers kan hente. Mener du også, at det var hul… Læs mere »

jj
jj
1 år siden
Reply to  nolle

I de sidste tre år har Toutouh spillet ca 70 kampe for FCK, mens Aron har spillet – hvor mange for WB? Jeg ved ikke om det var en god ide med Toutouh men den var bedre end at købe Aron.

nolle
1 år siden
Reply to  jj

Da vi hentede Toutouh, havde han ikke spillet en fodboldkamp i over et år. Det er under et år siden Aron sidst scorede et mål i Bundesligaen. Selvfølgelig er det da et sats, når man kigger på de skader han har haft i sin tid i Werder, men han var slet ikke skadet i AZ og her, så man kunne have et håb om, at han kunne komme tilbage – det er set før. Som du selv nævner, så vil mange klubber muligvis også tøve med at skrive kontrakt med ham grundet de her skader. Det kunne jo så være… Læs mere »

jj
jj
1 år siden
Reply to  nolle

Men Aron har nærmest ikke spillet i tre år. Nå men tak for snakken – slut herfra

dengamle
1 år siden

Marcus Ingvartsen – mangler spilletid og skal til u21 slutrunde. Han måtte gerne spille sig i målform i AGF

buzzer
1 år siden
Reply to  dengamle

Optimist

Odonten
1 år siden
Reply to  buzzer

Måske men han var meget tæt på i sommervinduet…

Alpo
1 år siden

Hvad skal vi med en angriber, når DV helst ikke vil spille med en.

Hvis han begyndte og spille 4-4-2 så vil det give mening med en angriber. De andre 2 angribere kunne sagtens være Bundo og Riel (45 min. hver til de kan spille en hel kamp).

letager
1 år siden
Reply to  Alpo

Hvis David havde en angriber til rådighed, som han fandt god nok, så kan du da være helt sikker på at han spillede med en angriber hver gang om muligt.

Frejensvang
1 år siden

Riel har ikke grebet chancen, når han har fået den. Men han har så heller ikke fået mange chancer! Hvad forklaringen er, står hen i det uvisse? Han har jo bevist at han var en farlig angriber i Superligaen. Med AL respekt for Stage, så holder det bare ikke med ham som (ene-)angriber!

letager
1 år siden
Reply to  Frejensvang

Hvornår har Riel bevist det? Han har scoret 4 mål i superligaen! Og de 4 mål kom i 2 kampe. Hvis Riel beviser til træning at han er god nok, ja så spiller han jo også. Mere kompleks er fodboldverden trods alt heller ikke. Desuden har Riel været skadet det meste af efteråret, så det har været svært for David at bruge ham..