Transferdebat del 3 af 4: AGFs midtbane – er der en større udrensning på vej?

2

På trods af, at transfervinduet endnu ikke er åbnet, har AGF offentliggjort både til-og afgange. Mest markant er det, at man har hentet Nicolai Poulsen fra Randers FC. Der går rygter om, at flere AGF-spillere kan blive solgt denne sommer. Derfor tyder det på, at ”AGF-midten” står foran en større udskiftning.

Sæsonen der gik:

I løbet af en spillemæssigt svingende efterårssæson, brugte David Nielsen bl.a. flere midtbanespillere på uvante positioner. Jens Stage blev bl.a. brugt som angriber og Martin Spelmann som højrekant.

Et aktivt vintertransfervindue, gjorde at ”PC” fik trimmet og tilpasset truppen. Her sagde man bl.a. farvel til Björn Daniel Sverrisson, Nimo Gribenco og Martin Spelmann.

I løbet af forårssæsonen, valgte David Nielsen, at give flere af de unge spillere chancen. Særligt Kasper Lunding kom flyvende fra baghjul og imponerede stort med flere flotte præstationer, hvor han bidrog med både mål og assists.

Spillere som Sana, Bundu og Toutouh, har i løbet af foråret, flere gange, figureret som angribere i de officielle startopstillinger. I vores gennemgang, tæller vi dem dog med i denne debat, da vi ikke ser dem som fuldblodsangribere.

Gennemgang af midtbane- og kantspillere:

Jens Stage:

Endelig fik Stage lov til, at spille fast på midtbanen. I foråret har Stage både spillet som “6’er” og som “8’er”, og han har fortsat sin imponerende udvikling.

Stage er en lederfigur som går forrest og han har flere gange båret anførerbindet. De første rygter om Stages fremtid er allerede i gang, og belgiske Zulte Waregem skulle bl.a. være interesserede i at købe Stage.

Vi håber på, at Stage tager mindst én sæson mere i klubben. Dog kan der komme et så højt tilbud, at AGF ikke kan sige nej. Et succesfuldt U21-EM, kan f.eks.  presse prisen op.

Mustafa Amini:

Det tidligere Dortmund-talent har også i denne sæson, været en af holdets største profiler. Der var allerede bud fra udlandet i vintertransfervinduet, og billedet kan nemt blive det samme denne sommer.

Amini må betegnes som et af klubbens største salgsobjekter, og det kunne godt ligne et farvel til ”Musti” denne sommer.

Bror Blume:

Skader har drillet Blume i sin første hele sæson for klubben. På sine bedste dage er Blume en rigtig god spiller, som byder sig til i kampen om startpladserne.

Et salg af Amini og/eller Stage, kan bane vejen som stamspiller for Blume. Blume ligner en mand, tæt på startopstillingen i den nye sæson.

Adama Guira:

Guira spillede et flot efterår, men har ikke ramt samme niveau i foråret. Derudover har Guira raget nogle dumme gule kort til sig, og et endnu dummere rødt kort. Med tilgangen af Nicolai Poulsen, kunne det godt ligne et farvel til Guira denne sommer.

Benjamin Hvidt:

Langt om længe fik Benjamin Hvidt igen spilletid på 1. holdet.  Det blev til spilletid i 6 af forårets kampe.

Det blev desværre også til et rødt kort undervejs for 19-årige Hvidt.

Siden debuten i Parken har de fleste AGF-fans ønsket, at se mere til Hvidt. Men konkurrencen på de centrale pladser i AGF er stor, og den er ikke blevet mindre efter tilgangen af Nicolai Poulsen.

Vi håber dog, at eventuelle salg af flere af holdets midtbanespillere, kan gøre vejen til spilletid kortere for Hvidt. En rolle som reserve/indskifter, med flere kampe end hidtil, ville være et optimalt scenarie med Hvidt.

Tobias Sana:

Det er op og ned med Sana. Topniveauet er blandt det absolut bedste i Superligaen, mens bundniveauet er meget lavt. Allerede tilbage i vinter, var Sana rygtet væk fra klubben, og det samme gør sig gældende denne sommer.

Sana har et år tilbage af sin kontrakt, og skal AGF tjene penge på et Sana-salg skal det højst sandsynligt ske denne sommer. Ligesom i vinter mener vi, at Sana skal skydes afsted nu, da det kan give nogle ekstra penge i kassen.

Youssef Toutouh:

Vi havde store forventninger til Toutouh da foråret begyndte.

Toutouh havde haft en hel vinteropstart med holdet og han imponerede i flere træningskampe, hvor han bl.a. scorede et hav af mål.

Toutouh har dog ikke vist det niveau, som tidligere har gjort ham til en profil i både Esbjerg og FC København.

Vi så Toutouh som den oplagte afløser, som kreatør og ”10’er” i stedet for Sana. Vi har stadig tiltro til ham og tror på, at et salg af profiler som Sana og evt. Amini vil kunne bane vejen for Toutouh.

Jakob Ankersen:

Ankersen har netop overstået sin anden sæson i klubben. Det blev til 8 mål og 1 oplæg. Han er blevet bedre og bedre med tiden, men der er stadig for store udsving.

Vi ser gerne, at Ankersen får lidt mere konkurrence til pladsen, da han stadig mangler, at hæve sit bundniveau. Vi har dog stadig tiltro til Ankersen, og ser ham stadig som en spiller i eller tæt på startopstillingen.

Mustapha Bundu:

Bundu er en enormt spændende spiller, med et meget højt topniveau. Han er dog stadig meget svingende, og mangler at ramme en længere stime af gode kampe. Vi tror på, at fast spilletid og kontinuitet kan medvirke til, at få slebet diamanten.

Bundu trives på kanten, hvor han både kan søge mod indlæg, eller gå direkte mod mål. Vi håber på, at sæsonen 19/20, bliver den hvor Bundu virkelig slår sit navn fast.

Kasper Lunding:

Hvor kom han lige fra? Her på MTAC har vi primært omtalt Magnus Kaastrup som et talent, der skulle tættere på holdet. Men da forårssæsonen begyndte, var det med et andet supertalent på banen – nemlig Lunding.

Lunding greb i den grad chancen og har i flere kampe været blandt holdets absolut bedste spillere. Lunding løb ind i en skade som gjorde, at han primært huskes for starten af forårssæsonen.

Lunding fylder snart 20 år, og på baggrund af forårets præstationer, ser vi ham som en spiller der sagtens kan spille en stor rolle på holdet. Det lugter af en masse Superligakampe for Lunding i den nye sæson.

Vores vurdering:

Der er allerede gang i transfervinduet for AGF. Vi håber dog stadig på så meget stabilitet og kontinuitet som muligt.

Allerede nu ved vi, at Nicolai Poulsen er ny mand. Det er svært at forestille sig andet end, at Poulsen er hentet til klubben for at spille. Det kan meget vel også betyde, at der er salg under opsejling.

For første gang længe, har AGF en god flok spillere, som rent faktisk kan indbringe en god transfersum.

Stage, Amini, Guira og Sana er alle oplagte bud, på spillere som kan indbringe AGF en del transferkroner denne sommer.

AGF er generelt godt besat til de tre centrale midtbanepositioner, hvor man har Stage, Amini, Guira, Sana, Blume, Toutouh, Hvidt og Poulsen. Alle spillere som banker på til startopstillingen.

Her på MTAC, kan vi godt se et scenarie for os, hvor AGF sælger en-to af ovenstående, uden at hente nye folk ind (udover Nicolai Poulsen).

Vi finder det mere nødvendigt med en forstærkning til en af kanterne. Her er det mere svingende og til tider skrøbeligt.

Her ser vi det primært som værende Bundu, Ankersen og Lunding som skal kæmpe om spilletiden.

En af udfordringerne på kanterne er, at Bundu indtil videre har leveret en række svingende præstationer, dog med en opadgående kurve i forårets sidste kampe. Ankersen er også meget svingende, og har i flere kampe været næsten usynlig. Og så er Kasper Lunding stadig meget ung, men med et stort potentiale.

Vi håber dog på, at AGF smider nogle penge efter endnu en kantspiller, så konkurrencen øges.

Vores bud:

Uffe Bech (Hannover 96):

Vi nævnte også Uffe Bech som en mulig forstærkning tilbage i vinter. Denne sommer ser skiftet dog mere realistisk ud. I løbet af foråret har Bech kun fået omkring 20 minutters Bundesligafodbold for Hannover 96, som endda endte med nedrykning.

Derfor er det meget sandsynligt, at Uffe Bech skifter klub denne sommer. Han var i efteråret udlejet til Brøndby og har derfor vist, at dansk fodbold er en realistisk destination.

Andrew Hjulsager (Celta Vigo):

Også Hjulsager blev nævnt her på siden, da vi diskuterede samme emne for et halvt år siden. Siden da, har Hjulsager selv nævnt dansk fodbold, som en mulig destination denne sommer. Hjulsager har ikke slået igennem i Celta Vigo, men har alligevel fået spilletid i 15 La Liga kampe i denne sæson, hvilket vidner om et vist niveau.

Emmanuel Sabbi (Hobro):

Hobro har en særdeles spændende spiller her. Ligesom vores egen Bundu, mangler Sabbi stadig, at slå helt igennem, men potentialet er stort. Det kunne være rigtig spændende at se Sabbi i den hvide trøje. Specielt hvis kreative spillere som Amini og Sana skifter væk denne sommer.

Debat:

Er det tid til, at AGF sælge ud af sine største profiler, som f.eks. Stage, Sana eller Amini?

Skal der i så fald hentes erstatninger eller findes de allerede på holdet?

Hvem mener du, at ”PC” skal smide pengene efter?

Skriv din mening og deltag i debatten herunder

 

Læs med igen senere på ugen, når vi i 4. del, tager en diskussion om angriberne.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
zcml
Bruger

Højrekanten var da ikke en uvant position for Spelmann! Jo, vi kan godt blive enig om, at det ikke er hans foretrukne plads, men har spillet den masser af gange gennem hele sin karriere. Hvad angår salg af midtbanespillere, uden at hente nye, ud over NP, til, så kommer det an på, hvem der sælges? Sælger vi Guira og Toutouh, så går den nok. Men er det Stage og Amini, så skal der noget kvalitet ind den anden vej! Er lidt i tvivl med Uffe Bech. Han har tidligere været en profil i ligaen, men husker ikke opholdet i Brøndby… Læs mere »

Rambro
Bruger

Amini er ikke direkte til at afløse i den nuværende trup. Hans speed og vision er der ikke nogen, som kan matche i truppen. Så han skal afløses, hvis han sælges.