Træningsrapport torsdag d. 12/4: Forår på Fredensvang

6

Solen skinnede over Fredensvang, græsset var grønt og spillerne trukket i shortsene. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, det var sommer. Men en kølig vind bevidnede, at vi stadig kun var i april, og når solen blev dækket af skyerne, måtte jakken lynes helt til.

Men som altid, når solen skinner, og spillerne ikke har tabt den seneste kamp, er humøret højt i spillertruppen “” i dag var bestemt ingen undtagelse.

Før træningen officielt blev start, spillede langt de fleste af de skaldede AGF’ere, det vil bl.a. sige Steffen Rasmussen, Peter Graulund og Svenne Poulsen m.fl. et spil, der var navngivet “den elektriske ål”, eller som Steffen oversatte det til engelsk for Razak Salifu: “the snake with strøm”…Reelt gik det bare ud på at aflevere til hinanden uden bolden rørte jorden, hvis man missede en aflevering tre gange, skulle man lave den elektriske ål, hvilket jeg aldrig fandt frem til, hvad gik ud på.

Træningen blev i dag indledt ca. et kvarter før annonceret, da Jesper Tollefsen kaldte spillerne til sig og sendte dem i gang med diverse løbe, rytmiske og motoriske øvelser der havde til fordel at varme musklerne op.

Herefter blev der spillet et pasningsspil, hvor truppen var delt op i tre hold, hvoraf det ene hold var med det hold, der senest havde rørt bolden. Det blev spillet med én berøring, og når holdet havde haft x-antal berøringer, kunne de score ved at spille den mand, der stod i en af de to målzoner.

Til træningen i dag manglede kun Peter Sand og Navid Dayyani, men Sand skulle være klar til søndagens vigtige kamp om oprykning mod hans tidligere holdkammerater. Desuden trænede Niels Kristensen, Lasse Vibe og Jesper Sørensen på skånekost, og endelig var Dennis Høegh inviteret med til dagens træning.

Efter ca. en halv times træning blev truppen igen delt op i tre hold, som skulle spille kamp på trekvart-bane-længde.

På det sorte hold spillede: Jens Gjesing, Kari Arnason, Martin Mikkelsen, Andreas Schultz, Razak Salifu, Frederik Krabbe, Dennis Høegh og Michael Vester.

For de grønne spillede: Peter Graulund, Cheikh Sarr, Svenne Poulsen, Ole Budtz, Thomas Hansen, Mike Tullberg, Anders Kure og Jimmy Høyer.

Det røde hold trænede andre øvelser med Jesper Tollefsen og bestod af: Michael Lumb, Lars Pleidrup, Peter Foldgast, Jeremiah White og Rasmus Katholm.

Kampen var meget intensiv og blev så vidt muligt også spillet med kun én berøring, men det skete at spillerne af til og tog nogle dribleture.

Det røde hold trænede forskellige tekniske øvelser bl.a. jonglering og fod-golf, hvor det gjaldt om at ramme hjørneflag.

Efter ca. 20 minutters spil byttede det grønne hold med de røde. Dog fik det røde hold nogle spillere på deres hold, da de var i undertal.

Så vidt undertegnede kunne overskue, endte første kamp 1-1.
Kamp nr. 2 blev en meget mere målrig affære, hvor især Rasmus Katholm viste, at han er mere end klar til at spille på søndag, såfremt træneren vil bruge ham, en hel del af målene kom nemlig fra hans fødder.

Men også Dennis Høegh og Vester fik passeret Morten Hyldgaard i den anden ende, så Ove Pedersen har op til flere skarpe kandidater at sætte ind på den karantæne-ramte Peter Graulunds plads.

Kamp nr. 3 endte med en 2-1 sejr til det grønne hold over de røde, da Graulund, der for tiden er noget blå-øjet efter en duel i kampen mod Fredericia, omsatte en stikning fra Svenne til scoring ca. et minut før slutfløjt.

Alt i alt var det en god træning under forårssolen. Der resterer stadig to træningspas, hhv. kl. 10.00 fredag og lørdag på Fredensvang, inden AGF gæster et formentligt udsolgt Haderslev Stadion.

Få notifikation
Notifikation ved
6 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Flanhardt
15 år siden

Til træningen i dag manglede kun Peter Sand og Navid Dayyani…

er det så slemt at vi slet ikke tæller Persson med længere?

Ellers skide god Rapport Bjørn. Dejligt at se en træningsrapport igen!

Bronx
15 år siden

"Desuden trænede Niels Kristensen… på skånekost"

Skal han ikke opereres (eller er det bare et ondt ondt mareridt jeg har haft? Træner han stadig med?

Bohne
15 år siden

Klasse med en træningsrapport igen, var godt nok begyndt at savne dem….

Willow
15 år siden

Fedt med en rapport igen, faldt da også over et par linier:
"skulle man lave den elektriske ål, hvilket jeg altid fandt frem til, hvad gik ud på." Var du fuld derude idag? 😉 Eller havde du kvindfolk på besøg da du skulle skrive det? 😉

BOND-AGF
15 år siden

The Snake whit strøm!? – Steffen! :p