Topscorer-Mortensen til MTAC: Midtjylland havde marginalerne med sig

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

I går tabte AGF for anden hjemmekamp i træk, da de forsvarende mestre fra FC Midtjylland, vandt topopgøret på Ceres Park med 2-1. 

Af Rasmus Thomsen

Topopgøret mellem sidste sæsons guld- og bronzevindere endte med et 2-1 nederlag til AGF.

Morethanaclub.dk mødte Patrick Mortensen efter kampen. Vi spurgte AGF-anføreren om det var ufortjent at FC Midtjylland endte med at vinde.

“Nej det ved jeg ikke, jeg synes generelt, at det var en lige kamp. Og i dag må man sige, at Midtjylland har marginalerne på deres side”

 

Det var en tæt topkamp, hvor to VAR-situationer påvirkede resultatet. Selvom begge VAR-situationer gik ud til AGF’s fordel, tabte “De Hviie” kampen alligevel.

Først fik AGF tilkendt et straffespark, takket være VAR. Straffesparket omsatte Patrick Mortensen sikkert til mål.

Senere i kampen fik FC Midtjylland underkendt en scoring til 3-1 på grund af offside, da VAR-systemet igen reagerede. Hvilket igen var lidt af en rutsjebanetur for spillerne på banen.

Men hvad tænker spillerne egentlig om VAR-kendelserne i løbet af en kamp?

Morethanaclub.dk spurgte holdets kaptajn om, hvordan det påvirker spillerne, at VAR er kommet til den danske 3F Superliga, og om kendelser som i går er en rutsjebanetur for spillerne.

“Ja, det er det da. Men jeg synes egentlig ikke, at det påvirker mig så meget. For du kan ikke rigtig kontrollere det. Du har ikke noget at skulle have sagt. Så det gælder bare om at lade afgørelsen komme og så komme videre derfra”

“I dag var vi lidt heldige, eller jeg ved ikke om, vi var heldige, for der er jo offside og der er jo også klart hånd på bolden. Så det er jo nogle fair nok kendelser, der så går vores vej”

 

Med gårsdagens scoring på straffespark, er Patrick Mortensen nu oppe på seks sæsonmål i 3F Superligaen. Det sikrer Mortensensen en plads som delt topscorer, sammen med SønderjyskE angriberen Haji Wright.

Mortensen og holdkammeraterne fra AGF, spiller igen på søndag, når man gæster FC Nordsjælland og kunstgræstæppet på Right to Dream Park. Kampen fløjtes i gang kl. 18.00

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments