Tommy Bechmann: Det hele skal passe sammen

15

Den tidligere Superliga-topscorer Tommy Bechmann er tidligere blevet sat i forbindelse med AGF, bl.a. fordi han har købt grund i Aarhus-forstaden Egå.

Om få dage er angriberen fortid i Freiburg, og han er fast besluttet på at vende hjem til dansk fodbold. Hvilke klubber der er inde i billedet, vil Bechmann ikke ud med, men han regner med at have en aftale på plads inde længe.

“Det går fint. Vi er så småt på vej ind i den mere konkrete fase, og inden alt for længe, kan vi forhåbentlig begynde at finde ud af noget. Jeg vil helst ikke ud med, hvilke klubber der er i spil, eller om de spiller i Superligaen eller i 1. division. Jeg kan blot sige, at det hele skal passe sammen,” forklarer Bechmann til bold.dk.

Selv om den tidligere Esbjerg-spiller stadig ikke har rundet de 30 år, er han begyndt at gøre sig tanker om livet efter fodbolden. Han håber at blive inden for branchen, og han er imidlertid åben for at gå ind i trænergerningen.

“Jeg ved godt, at fodboldkarrieren ikke varer for evigt, men jeg vil gerne blive inden for faget, og så er det måske ikke helt forkert også at snakke om det i forbindelse med en kontrakt. Nu må vi se, hvad det bliver til, men trænergerningen kunne godt være interessant for mig. Jeg regner med at melde mig til et trænerkursus senere på året,” siger Bechmann til bold.dk.

Tommy Bechmann nåede at score 33 mål i 70 kampe, inden han i sommeren 2004 skiftede til tyske VfL Bochum. Her var han på kontrakt indtil sommeren 2008, hvor han skiftede til Freiburg.

I sidste sæson var han hårdt plaget af skader, men nu mangler han blot kampformen for at være ved fordums styrke, forsikrer han over for bold.dk.

Få notifikation
Notifikation ved
15 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Beikes
12 år siden

Jeg har hørt at der er en aftale i hus allerede, men jeg aner ikke hvilken klub. Ham jeg har rygtet fra, er dog ret sikker på at det er en 1.Div klub. Jeg har intet andet end et rygte, fra en der kender familien. Så klyng mig ikke op.

AltidHvid
12 år siden

Det kunne jo teoretisk stadig være os, hvis aftalen blev lavet da vi var i 1. div.

Carsten Berthelsen
12 år siden

Hold op en AGF historie 🙁
og 1. Div så er det Esbjerg eller Fredericia

Tjallerbajs
12 år siden

Mit bud er stadigvæk F.C. Midtjylland…

Beikes
12 år siden

Jeg må indrømme at jeg ikke tror på Esbjerg, da der simpelthen er for langt at pendle. Men VB Kolding, Fredericia, RandersFC?

Jeg tror godt jeg vil lægge en 100 på RFC

nicoztar
12 år siden

[b]Tjallerbajs[/b]: sku da ikke FC muh? de har lige købt Janssen jo

bangstar
12 år siden

skulle lige til at sige det nicoztar

Tjallerbajs
12 år siden

He he ja men det er stadig mit bud… i kan altid sige undskyld bagefter 😉

francesco
12 år siden

Håber sgu han kommer til AGF. Ville være en god signing. Ved godt han har været en del skadet i sidste sæson. Og Agfs historik taget i betragtning, er det ikke noget godt tegn. Men han er på fri transfer og så .kan de jo starte med kun at give ham en kontrakt på et halvt år!!!

Keano16
12 år siden

Håber også kanon meget at det er til GF, men er overbevist om det er Esbjerg eller måske Randers?

jonasmp
12 år siden

:

Har du læst artiklen? Han siger, han gerne vil tænke på sin fremtid efter endt karriere som spiller, og at dette evt. skal med i en kontrakt. Hvordan harmonerer det med en kontrakt på 1/2 år?

Men derudover synes jeg, det er lidt af en lottokupon, hvad er hans niveau egentligt? Det er vel længe siden, han over en længere periode har været fit.

Steen6372
12 år siden

Tommy Bechmann i den forfatning han var i 2003-2007 ville være en fin forstærkning. Men hold op hvor er det efterhånden også længe siden. Vi har simpelthen ikke råd til alt for mange lottokuponer.

Og når Bechmann selv taler om 1. division, står det vist klart at de fleste superligaklubber vender fingeren nedad i forhold til at tage chancen med ham. Der er få penge at gøre godt med, og man tør ikke tage chancer.

Peder Vendelbo Mikkelsen

EFB skal skaffe 20 millioner kr. inden 1. september, så mon ikke de sælger midtbanen og angrebet og bygger holdet op om Bechmann?

[url]http://www.jv.dk/artikel/1146713:Sport–Dyster-melding-fra-EfB-direktoer–Finder-vi-ikke-20-millioner-kroner-lukker-vi[/url]

Med Viggo Jensen som sportschef har de heller ikke brug for en midtbane, der skal bare være en angriber og et par forsvarere til at skyde bolden op til ham.

zcml
12 år siden

Tja! Nu skal Viggo jo kun være sportschef og ikke træner, men de kunne jo hente Ove C. til den post. Så kommer det sgu nok til at passe 😉

Spinner
12 år siden

Synes godt nok at ser ældre ud, end tilfældet er…..