Tøfting til MTAC: Der skal være nogle at læne sig op ad

11
Foto: Polfoto

I forrige uge bragte vi en artikel omkring Jens Stages rolle i AGF. Han gjorde det klart, at han godt kunne se sig selv som kulturbærer i AGF, men hvad mener Tøfting?

Debatten om spilletid til de unge AGF-talenter har det seneste år været i fokus, men den har også været trættende. For svarende er nogenlunde simple.

For det første er det svært at implementere unge spillere i en klub som AGF. Kig på FC Nordsjælland, hvor det accepteres, at investeringen i spilletid til de unge kan koste i tabellen, det ville aldrig gå i AGF.

For det andet er det er svært at implementere unge talenter uden spillere at støtte sig op ad. Det snakkede vi med Stig Tøfting om, særligt med henblik på den spiller, der virker mest passende til at påtage det ansvar.

Hvorfor tror du, at de unge talenter får mindre og mindre spilletid?

“Der skal jo være nogen at læne sig op ad. Det er den udfordring man står over for i forhold til de unge spillere som gerne skal implementeres, de har brug for en figur de kan støtte sig op ad. Jeg husker jo selv hvordan det var da man rykkede op, der var det fantastisk vigtigt, at der var nogle rutinerede spillere som man kunne lytte til og som gik forrest, for så kunne man følge med. Modsat nu, hvor de unge spillere kommer op på førsteholdet og skal stå på egne ben” fortæller Tøffe til MTAC og fortsætter:

“Det hele kan ikke løses med muskler, du vinder ikke bare en fodboldkamp på at gå ud og kæmpe røven ud af bukserne, men det er da et skridt på den rigtigt vej, hvis alle kæmper lige som ham (Stage red.)”.

Men tror du Jens Stage kan blive den type som spillerne kan læne sig op ad, nærmest en John Stampe type?

“Det er i hvert fald nogle store sko at udfylde. Det synes jeg ikke umiddelbart jeg kan sige, at han gør. Der er stadigvæk store udviklingsmuligheder i Stage endnu. Men for mig bliver han aldrig den teknikker, der dribler tre mand og knalder den op i krogen, men man har behov for spillere som Jens, så på den måde kan han blive en værdifuld spiller for AGF”.

Selvom spilletiden har været sparsom, så har tiltagene i transfervinduet været positive for de unge stjernefrø. Kasper T. Kristensen og Magnus Anbo Clausen har fået nye aftaler, Benjamin Hvidt har skrevet under på yderligere tre år i hvidt og så har de unge talenter fået masser af spilletid i testkampene op til sæsonstart – med præstationer, der vidner om, at der er god grund til at stole på det talentfulde fundament.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Thomas K
Bruger

Det er helt korrekt, at der – i en klub som AGF – skal være nogle at læne sig op ad. Behøver det, som Tøfting siger, at være en spiller der dribler 3 og smider den op i hjørnet? Ikke i min optik. De bedste kager består af flere ingredienser, og det samme gælder fodboldhold. Man kan sagtens have kulturbærere der f.eks. er stoppere, eller 6’ere, der gang på gang sætter en højt bundniveau og sørger for, at individualisterne får den frihed de har brug for. FCK har et helt andet budget end AGF, men til sammenligning har nogle af… Læs mere »

Amiwryno
Bruger

Kasper Hvidt???!!!? Det er decideret pinligt…

Juniorxx
Bruger

Ja det er sgu skidt på et fan medie!!

Dichio
Bruger

Synes det er en skadelig myte for AGF. Ingen tvivl, at presset er mindre i FCN end AGF, men så er det heller ikke værre…. AaB, OB, FCK, BIF, FCM er der alle pres på – og alle har kørt masser af unge talenter ind de sidste 5-10-15 år. Det kan man også i AGF. FCN er helt udenfor nr med en gennemsnitsalder på 21 år. Naturligvis skal der være en sund balance aldersmæssigt, men kvalitet er nu vigtigere, når balancen ellers er der. Hele AGFs start 11 er jo stort set nogen de unge kan læne sig op ad.… Læs mere »

Leon IS the king
Bruger

Men jo mere solidt holdet er jo nemmere er det at bruge talenterne.. Da der var modgang i efteråret havde det ikk hjulpet noget at smide talenterne i spil.. Nu har man endelig fået en stamme på holdet med kvalitet så nu begynder man også at bringe nogen af talenterne i spil..

Dichio
Bruger

Du har helt ret 🙂

Leon IS the king
Bruger

Hvorfor sammenligner du os så med FCK, FCM osv?

Dichio
Bruger

Alle de andre fem hold har også haft deres kriser på forskelligt plan. Sådan er fodbold. Synes det er en dårlig myte vi er så meget forskellige.

Tværtimod er AGF er en spændende klub at spille for – der er vi i top 3 attraktive.

Du har helt ret i at nu er der en stærk basis i holdet og talenterne er blevet ældre. Nu kan det fungere. Der var også en stærk basis i foråret og lige efter sommerferien. Der var nogle af talenterne måske lige unge nok.

Juniorxx
Bruger

Mener ikke vi er top 3 attraktive. Vi ligger sammen med OB og Aab bagved de 3 i toppen.
Der er ingen der tager til AGF længere, hvis udsigten til at spille i FCM er der. Bliver det anderledes… nej ikke de næste mange sæsoner. Og eneste måde de kan hentes er via et par gode årgang i ungdom som pludselig giver uventede penge i kassen, eller uventede resultater.
Men de skal jo ikke spille bare fordi de er unge. Der skal jo være kvalitet.

Juniorxx
Bruger

Man skal altså huske at AGF smed 10 års talentarbejde ud af vinduet, og først ved seneste nedrykning fik bare en smule struktur i det igen. Dem der er omkring 1 holdet i dag er altså stadig meget unge, men i min verden er største forskel at de indeholder ydmyghed overfor det at der skal et kæmpe arbejde for at komme i nærheden af truppen. At Stage er endt der er jo de samme værdier, at han hele tiden sørger for at være den i bedst form, giver mest af sig selv og vinder flest dueller. Det kan de andre… Læs mere »

Dichio
Bruger

Helt enig, også konkret mht de spillere du lister, og de skal ganske enkelt være gode nok – er de det, er de også gammel nok. Naturligvis skal vi ikke stille med et U19 hold.