Tobias Sana vender hjem til IFK Göteborg

2
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Så er det officielt. AGF bekræfter sent Lørdag aften at Tobias Sana efter 2 sæsoner i det århusianske forlader AGF til fordel for hans tidligere klub IFK Göteborg. Et skifte der har floreret på primært svenske medier de seneste par døgn er hermed blevet en kendsgerning. Han skifter på en kontrakt der løber til 2022.

Efter 2 sæsoner i AGF må de århusianske fodboldfans derfor vinke farvel til den svenske troldmand. En spiller som desværre kun i glimt fik vist prøver på det store talent han utvivlsomt er i besiddelse af.

Det blev i alt til 71 optrædener i den hvide trøje med 17 mål og 12 assist tilfølge i alle officielle turneringer.

I det seneste halvår har Tobias Sana dog fortrinsvis startet kampene fra bænken og derfor virker skiftet som en naturlig konsekvens.

Til AGF.dk udtaler Sana om skiftet og tiden i AGF:

Jeg har nydt min tid i Aarhus, hvor jeg har fået mange nye venner, og hvor jeg fodboldmæssigt også har følt mig godt tilpas. Det er selvfølgelig klart, at jeg gerne vil spille hver gang. Sådan har situationen ikke været på det seneste, og derfor er jeg glad for den løsning, som vi nu har fundet, og som også betyder, at jeg kommer tættere på min familie. Jeg vil gerne takke alle i og omkring klubben – ikke mindst de fantastiske fans, som jeg har den største respekt for og ønsker alt det bedste.

Morethanaclub.dk takker Tobias Sana for indsatsen i den hvide trøje og ønsker ham god vind fremover.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
dengamle
Bruger

Farvel til en spiller der heller ikke fik vist sit store talent i AGF – Sana mangler lige det der gør at han ikke blev en topspiller… Spændende at se hvem der kommer som afløser – eller om JN endnu engang gemmer pengene

Di Stefano
Bruger

Tak til Sana for fantastiske oplevelser, men spillet skal desværre bygges op om ham, og de manglende defensive kvaliteter koster for meget i længden, når han offensivt ikke er i topform, hvilket har været tilfældet i denne sæson.