Tilbagevendte Kaastrup: ”Jeg har lagt på defensivt, hvilket er vigtigt i AGF”

0
© agf.dk

Af Martin Haastrup Madsen

Efter et succesfuldt ophold i Viborg, er vores unge kantspiller Magnus Kaastrup vendt tilbage til Fredensvang. Denne tilbagekomst ændrer dog ikke ved den driblestærke Kaastrups vilje til at spille kampe, uanset hvor det bliver.

Mange AGF-fans håber det bedste for den unge Kaastrup, og ønsker at se ham slå igennem i den hvide trøje. Især efter det successfulde lejeophold til Dortmunds andethold, er forventninger og forhåbningerne til Kaastrup steget gevaldigt.

Efter tiden det nu halve år i Viborg, med spilletid i 10 kampe og 1 mål for Viborg, spurgte vi Kaastrup spurgt om, hvad han tænkte om at være tilbage i AGF, og om der kunne være en ny udlejning under opsejling? Og her var Kaastrup klar i spyttet, han vil ikke udelukke noget.

”Jeg er egentlig åben for alt. Jeg er tilbage, og så fokuserer jeg egentlig på her i pausen at komme i bedst mulig form. Der kan jo ske hvad som helst i fodboldverdenen, og jeg er egentlig åben for alt. Men lige nu sørger jeg egentlig mest for at holde mig selv i gang og vedligeholde det jeg kommer fra”



David Nielsen har dog givet udtryk for, at der bliver brug for hele truppen i foråret, grundet eventuelle skader eller corona-karantæner, og Kaastrup ville kunne sagtens bidrage til et AGF-hold, da han selv understreger, at han har udviklet sig meget i det defensive aspekt, hvilket passer rigtig godt til David Nielsens spillestil.

”Jeg har lært rigtig meget og udviklet mig rigtig meget, specielt defensivt, som er vigtigt i forhold til AGF, hvilket jeg har fået at vide i nogle år nu. Så jeg er blevet ved med at lægge på og selvfølgelig er det noget, jeg vil fortsætte med.”  siger Kaastrup og fortsætter omkring sin kommende figur i AGF’s trup:

”Som jeg opfatter det; så længe jeg er i AGF, så er jeg en del af AGF. Jeg er jo meget AGF’er. Jeg var også en del af AGF, da jeg var i Viborg – jeg var bare lejet ud. Så, jeg er på lige fod med alle andre, og så er det bare med at arbejde hårdt, ikke tænke så meget over forskellige ting og så bare fortsætte. Så længe jeg er i AGF, så kæmper jeg altid for De Hviie”

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments