Take-aways fra Haderslev

0

Af Lukas Voergaard Jepsen

Efter den svære kamp mod FCK sidste spillerunde, skulle AGF forsøge at ryste nederlaget af sig, mod Superligaens fortsatte tophold SønderjyskE.

En kamp, der på forhånd synes at kunne blive meget tæt, og ikke mindst chancefattig. Således gik det. Efter 90 minutter, hvor desværre kun et fåtal af dem var rigtig interessante, stod AGF med et point på udebane mod topholdet. Udmærket.

Spillet er dog en anden sag, og det er nu anden kamp i træk, hvor GF ikke ligner det vi så tidligere på sæsonen. Nu hvor syv Superliga-kampe er spillet, burde man efterhånden begynde at tegne sig et billede af holdet og spillet. Men efter de to sidste kampe, er billedet blev en anelse sløret.

Vi forsøger at se på hvilke faktorer der spillede ind i kampen og resultatet fra SønderjyskE-kampen.

 

Offensiven mangler 

Sidste uges nederlag til FCK gjorde ondt, næsten mere end det plejer, og det er der mange grunde til. For det første kunne De Hviie´ have spillet sig op på førstepladsen, bare at befinde sig der i en uges tid, tænker jeg vil fornøje de fleste GF-fans.

Så var der spillet på banen. En af de dårligste kampe AGF har spillet i 2020, en til tider lidt hovedløs indsats, hvor holdet aldrig rigtig kom i gang med egentlig at spille fodbold. Ligeledes lykkedes det heller ikke at nå frem til mere end to afslutninger på mål over 90 minutter.

Dette bringer os videre til gårsdagens kamp, hvor det samme var tilfældet. To skud på mål, fordelt på to halvlege. Det betyder altså, at AGF har nogle lidt trælse statistikker at se på efter de sidste par kampe; 180 minutters fodbold krævede det at ramme målet fire gange. Ligeledes indkasserede GF et mål fra straffespark i begge kampe.

Begge tendenser forsætter forhåbentligt ikke særligt længe, for så bliver det svært at vinde fodboldkampe.

Der har ikke været mange opmuntrende tendenser over de sidste to kampe. Diversiteten i angrebsspillet virker, i hvert fald i øjeblikket, helt væk. SønderjyskE lykkedes fint med at lukke ned for Patrick Mortensen, og mulighederne for at skabe chancer virkede pludselig meget små. Derudover må midtbanekonstellationen også have haft en indvirkning på måden, GF ikke formåede at skabe chancer på.

Eftersom Patrick Olsen lå dybere i banen som resultat af Nicolai Poulsens fravær, kunne han ikke på samme måde sætte sig på bolden og distribuere, som han ellers har for vane at gøre. Selvfølgelig er SønderjyskE et utroligt dygtigt defensivt hold, der står dybt og kompakt meget af tiden, men sådanne kampe har man bare brug for spillere, der kan iscenesætte andre, være kreative og finde løsningerne. Olsen virkede en anelse tynget af de andre opgaver der var ham pålagt, både defensivt og offensivt.

 

Nicolai Poulsen var savnet

Nicolai Poulsen er en af den slags spillere, man ikke altid bider mærke i efter en kamp. En hård midtbanemand, der knokler og kæmper som få andre, og specielt når han ikke er til stede, kan det mærkes. Det er meget muligt Patrick Olsen kan spille 6´er, men ikke på samme måde som Poulsen. Olsen ser og tænker meget mere frem i banen end Poulsen gør, og måske mest af alt kom det til udtryk i defensiven i gårsdagens kamp.

SønderjyskE kunne løbe den ene kontra efter den anden, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at Poulsen, som uden tvivl havde tilegnet sig et gult kort i sådan en kamp, kunne have sat en stopper, for hvert fald nogle af de alt for mange farlige omstillinger. Derudover, kunne Poulsen have givet Olsen den frihed, vi måske stod og manglede rent offensivt i går.

Centerback-duoen Tingager og Hausner blev gang på gang overløbet, og synes til tider virkelig at savne den Nicolai Poulsen-formede mur, der plejer at tonse rundt og rydde op foran de to. Der skal dog også lyde en stor ros til SønderjyskE, som lykkedes glimrende med deres plan om at stå dybt og køre kontraangreb. På en anden, og lidt mere effektiv dag for sønderjyderne, havde en to-tre mål mere ikke været usandsynlige.

Skal man tage de positive briller på, kan man tage et kig på Benjamin Hvidt, der har meget af det samme at byde på som Poulsen. Han læser spillet godt, særligt i den defensive ende, og kom også i går i vejen for et par store chancer til SønderjyskE, og specielt efter Patrick Olsen er kommet til, har det været sparsomt med spilletid for unge Hvidt, som uden tvivl bliver en relevant brik i løbet af sæsonen.

 

Tallene viser en trist udvikling

I tidligere udgaver af vores Takeaway-serie, har vi været svært begejstrede for den større mængde chancer GF har haft held med at skabe tidligt i sæsonen. Såvel som de mange måder det nu lykkedes holdet at bygge angreb op, og skabe chancer. I løbet af sæsonens første fem kampe, hvor David Nielsens mandskab hentede 11 point, skabte holdet i gennemsnit 14 målforsøg pr. kamp, med 5,8 af disse inden for målrammen. Altså cirka 41% af alle skud ramte målet, hvilket er ganske udmærket.

Over de sidste to kampe, er antallet af målchancer halveret og GF har i gennesnit kun formået at skabe syv målchancer pr. kamp, og kun 28% af chancerne rammer nu målet. Sølle to skud pr. kamp. Desværre, er modstanderens antal målchancer næsten fuldstændigt det samme. 13 pr. kamp i de første fem, 12 pr. kamp i de sidste 2.

Det betyder altså ikke nok med succesraten for GF´s afslutninger er faldet dramatisk, der er også færre chancer at score på, hvorimod holdet tillader det samme antal muligheder til modstanderen.

At kun 28% af skuddene nu rammer målet, siger rigtig meget om kvaliteten af afslutningerne, og statistikken taler sit tydelige sprog: AGF kommer generelt ikke til de samme chancer som før, de spiller ikke lige så godt.

Jovist, to kampe er ikke meget at bygge statistisk grundlag op omkring, men det må uden tvivl være et fokuspunkt for David Nielsen, at få noget energi tilbage i holdet. Energi der ikke kun er rettet mod modstanderen i tacklinger, men i offensive løb, og mand-mand udfordringer.

 

Er I enige med vores tre “take-aways” fra kampen eller er der andre ting, I mener, der i stedet skal i fokus?

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments