Take-aways fra AC Horsens-kampen

0

Af Lukas Voergaard Jepsen

Ceres Park lagde søndag eftermiddag græs til en flot fodboldkamp, i hvert fald for AGF. En kamp der i første halvleg bølgede lidt frem og tilbage, men efter De Hviie’s 1-0 mål, var resultatet aldrig rigtig i fare, og århusianerne kunne til sidst næsten gå sig til en 3-0 sejr.

En vidunderlig blå oktoberhimmel var over Ceres Park, AGF var på plakaten, og alt synes perfekt. Hvis man, selvfølgelig, ser bort fra de godt 20.000 tomme grå plastiksæder der glimtede i solen. Sådan en smuk søndag eftermiddag, med fodbold der næsten var bedre end vejret, fortjener tilskuere, men så længe vi må være uden, kan vi trøste os med glimrende boldspil fra AGF.

 

Boldspil af mange facetter 

I en kamp, mod et hold som Horsens, må det have været forventeligt for GF-mandskabet, at de ville være spildominerende, og derfor nået de har forberedt sig på. Det imponerende er bare hvordan opgaven blev udført på.

Det virker som, at der nærmest kamp for kamp, er kommet nye offensive våben i David Nielsens arsenal. Ikke kun spillere fra bænken eller ungdomsrækkerne, men også måder hvorpå det lykkedes for GF at score. At to af målene kommer fra indlæg, er på ingen måde en overraskelse, men at de begge var langs græsset, og ikke i to meters højde, er yderst opmuntrende. Det siger sig selv, jo flere muligheder for at score, jo bedre. Men det med, at der nu kommer sene løb i feltet fra midtbanen, og kanterne der til tider trækker ind i banen, gør, at det bliver utroligt svært for et forsvar at forholde sig til alle truslerne.

Eksempelvis 1-0 målet, hvor Albert Grønbæk listede sig ind fra fløjen, og pludselig var helt fri på kanten af det lille felt. Noget Patrick Mortensen også kommenterede på efter kampen:

Det er fedt at se jeg ikke er alene i feltet. Jeg tager meget opmærksomhed, også er det fedt, at vi kan få vores 8´ere og kanter i feltet

Alle bidrager i det opbyggende spil. Patrick Olsen styrede igen midtbanen, især med hans beslutsomme løb op ad banen med bold, og mange hurtige effektive sideskift, med midtbanemanden som mellemled.

Nicolai Poulsen, der havde tredjesidste fod på tredje mål, med en skarp stikning til Grønbæk, der skar Horsens op. Frederik Tingager, der agerede solid bagtrop, og tilbød sig i det opbyggende spil, og gang på gang slog lange sideskift.

I moderne fodbold, plejer spildominans gerne at betyde 60/65% boldbesiddelse, men på trods af, at GF ”kun” havde bolden 6% mere end Horsens, lykkedes det kun “Den Gule Fare” at få to afslutninger inden for rammen. GF opnåede nærmest komplet kontrol over kampen, ved at spille hurtigt, holde fart i afleveringerne, stå og presse rigtigt i forsvaret.

 

Sæsonens første 0

Betydningen af, at det nu endelig lykkedes at holde modstanderen fra at score, er måske ikke så stor igen, men ikke ubetydelig. Skader og karantæner har indtil videre været skyld i en nærmest konstant skiftende bagkæde, men nu hvor Sebastian Hausner er tilbage, skulle man tro at en mere stabil centerback-duo er på plads.

Og stabil var præcist hvad bagkæden var mod Horsens. Det lykkedes kun Horsens at spille sig til to store chancer over kampen, hvoraf den ene var et straffespark, som kun Kamil Grabara var skyld i.

Det havde været bare en anelse bittert, skulle Horsens have scoret på et straffe, efter en stor målmandsfejl i overtiden, i en ellers totalt kontrolleret kamp. Kamil Grabara ser stadig ikke ud som om han er i topform, på trods af at have spillet to gange 90 minutter med Polens u21-landshold for nyligt.

Alle omstændigheder taget i betragtning, tegner defensiven sig meget positivt, specielt efter sæsonens første 0, og muligheden for at bygge på, med en mere solid og sammenspillet bagkæde.

 

Grønbæk, igen.

Efter OB-kampen burde man vel ikke længere være i tvivl om det talent Albert Grønbæk besidder. Han har en god fart, hurtige fødder og en fantastisk sparketeknik. Og sidst men bestemt ikke mindst, en stor lyst til at engagere sig i spillet.

Den unge mand blev kåret som Man of the match, og med rigtig god grund. Specielt i første halvleg, hvor store dele af spillet ellers var en anelse ujævnt og bølgede frem og tilbage, var Grønbæk den helt store oplevelse.

En kantspiller der opsøger bolden, søger hurtige spiludvekslinger, udfordre i en-mod-en på kanten når muligheden byder sig, og ikke tøver med at afslutte på kanten af feltet, hvis muligheden byder sig. Albert Grønbæk virker til at være en anderledes kantspiller end hvad GF ellers har. Han kan tilbyde noget andet, være mere involveret i spillet midt på banen, og selvom han sagtens kan tage en løbeduel på fløjen, vil hans spilintelligens uden tvivl være noget der kan gavne truppen fremadrettet. Både som starter og indskifter.

Nu hvor både Jevtovic og Links er mere eller mindre tilbage, sidstnævnte der blev skiftet ind med lidt over ti minutter tilbage, lader det til at David Nielsen står med lidt af et luksusproblem. I og med at Grønbæk har haft så store præstationer, specielt på hjemmebane, hvor næste kamp mod FCK også finder sted, kunne man forestille sig at det næsten kunne blive svært for cheftræneren at sætte ham af.

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments