Tættere på nedrykning – AGF i pinligt 3-0 nederlag til Viborg

19

Der var lagt op til et nervepirrende opgør, da AGF i dag gæstede Viborg FF. Begge mandskaber var inden kampen placeret under stregen, og det var derfor vitalt for begge mandskaber at få en sejr. AGF havde inden opgøret delt hvide t-shirts ud til AGF’s tilhængere, og det skabte en fantastisk kulisse i form af en hvid mur i det proppede udebane afsnit.

Første halvleg viste sig at være total AGF dominans fra første minut og indtil pausefløjtet. I starten af opgøret var der dog ikke store chancer, men efter 30 minutter burde Jesper Lange have gjort det til 0-1, da han helt fri foran mål headede direkte på Viborgs keeper efter et flot oplæg fra Osama Akharraz.

Jesper Lange kom generelt frem til flere gode muligheder, men dårlige berøringer samt en dommer, der ikke var glad for at fløjte AGF’s vej resulterede i, at Jesper Lange ikke fik scoret i første halvleg.

Viborg var sjældent omkring AGF’s felt, og når de endelig var, så skabte de ingen chancer. Modsat AGF så behøver Thomas Dalgaard heller ikke mange chancer for at sparke bolden i mål. Hans første afslutning ramte nemlig i netmaskerne, og så var stillingen 1-0 til hjemmeholdet efter 45 minutter.

I anden halvleg skulle AGF forsøge at komme sig over den ubehagelige scoring kort før pausen, og det kunne næppe gøres meget værre end tilfældet var. Der var blot spillet fire minutter af anden halvleg, inden Thomas Dalgaard sendte et fladt indlæg ind i feltet, hvor Kevin Mensah sparkede bolden i mål til 2-0.

Jesper Fredberg tog hurtigt konsekvensen af scoringen, og han sendte derfor endnu en angriber på banen, så AGF spillede med Jesper Lange og Markus Solberg helt fremme, og det kostede Arthur Sorin, som måtte tage plads på bænken.

Indskiftningen var med til at sætte pres på Viborg, men de store chancer lod sig alligevel vente på sig. Det gjorde det desværre ikke i den anden ende, for det virkede som om, at hvis Viborg fik plads på AGF’s banehalvdel, så kunne de uden besvær skabe en let målchance. Det var også gældende efter 63 minutter, da Kasper Povlsen og Johan Lædre Bjørdal slet ikke spiller fodbold, og lader Marcel Rømer vandre ubesværet ind i feltet og dermed kan heade bolden i mål til stillingen 3-0.

Med 23 minutter igen foretog Jesper Fredberg sin anden udskiftning, da Martin Jørgensen gik ud og Edafe Egbedi kom på banen.

Det var et modløst AGF mandskab, der nærmest gav op efter Viborgs 3-0 scoring, og AGF var ikke i nærheden af at komme tilbage i opgøret.

I det 80. minut kom der dog en glædeligt ansigt på banen, da Jesper Lange blev skiftet ud til fordel for Adam Eckersley, der fik comeback efter hans skade i august 2013 mod BK Stjernen.

Der var lagt to minutter til opgøret, men det ændrede ikke på noget i opgøret. AGF tabte den meget vigtige kamp med 3-0, og det begynder at se sort ud for AGF’s overlevelseshåb.

Der resterer stadig fire kampe, men der skal virkelig leveres i de kampe, hvis det ikke skal hedde første division næste år.

Få notifikation
Notifikation ved
19 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Thomas Senior
Thomas Senior (@thomas-senior)
7 år siden

Det må være en mærkelig fornemmelse for Jesper Fredberg at være hovedansvarlig at en klub som AGF går til grunde blandt andet ved en tåbelig 4-1-4-1 taktik som reelt betyder, at angrebet er ikke-eksisterende. og at klubben derfor i alt for mange kampe ikke har spillet med om pointsene.

Der er mange bag fiaskoen, men han vil i al sin levetid være forbundet med den største danske fodboldfiasko i nyere tid.

Pauli
Pauli (@pauli)
7 år siden

Svært at se hvordan vi skal undgå nedrykning nu.

Arctic
Arctic (@arctic)
7 år siden

Bare de hygger sig til træning.

ulricht
ulricht (@ulricht)
7 år siden

Savner brændende Mate Vazatse, Søren Larsen, Danny Olsen, Kure, Passanen.. Alle på lønningslisten.. Og de altafgørende dommerkendelser går os AGF i hver kamp. Men NÅR det så er sagt, så er det en bænk uden nogen former for svar på den historiske krise, vi er i. Defensiven sejler fuldstændig uden styrmand. Sloth, Povlsen og andre bruges forkert. Men mon ikke Fredberg stadig mener, at 4-1-4-1 systemet er det helt rigtige, og at troen er indtakt?? Viborg var elendige. Vi var håbløse håbløse håbløse i angrebet og i forsvaret. Stemmer for at hyre en træner til at overtage de sidste fire… Læs mere »

salling
salling (@salling)
7 år siden

Helt vildt at Casper Sloth spiller 90 min. uden at han behøves at gå i bad.. Manden havde ikke en sveddråbe på kroppen.. Hold kæft det her er pinligt!. OB bliver sidste chance for os.

Christian Mosgaard
Christian Mosgaard (@christian-mosgaard)
7 år siden

Hvor finder man odds for konkurs indenfor et år?

ulricht
ulricht (@ulricht)
7 år siden

Jamen så lad dog være med at bruge Sloth på kanten!!!! Han er jo ikke kantspiller.

ilderen
ilderen (@ilderen)
7 år siden

I fem år har jeg skreget op om BSNs uduelighed herinde. Ofte med en ren nedsabling som resultat. Dog efterhånden med tendens til bredere opbakning.

Jeg både forlanger og forventer en undskyldning, fra de brugere, der (forhåbentligt) nu ka se, at manden der står i spidsen for vores sportslige projekt, kun trækker klubben i én retning!

Ballantines
Ballantines (@ballantines)
7 år siden

Det er afgørende for AGF's overlevelse, at man indser, at den nuværende medicin kun har gjort patienten mere syg.

Hvad har vi haft succes med de sidste 2-2,5 år? 4-4-1-1. Hvem kan huske, hvornår vi sidst vandt en kamp med 4-1-4-1?

Det er ALTAFGØRENDE, at vi finder tilbage til det, spillerne er trygge ved. Lange har nu bevist, at han IKKE kan klare opgaven alene (det kunne Graulund – hvor vi dog mangler ham).

KongKeegan
KongKeegan (@kongkeegan)
7 år siden

Nu skal der trykkes på panikknappen!!! Hent Ove C ind til de sidste 4 kampe.

ulricht
ulricht (@ulricht)
7 år siden

Tværtimod mangler vi desperat noget kreativt inde på midten.. Men nej nej. PS blev fyret og så skyndte Fredberg sig med at bruge Martin Jørgensen fast og vende tilbage til det forhadte defensive system.

Taktisk er det 100% forfejlet. Og det vidner 7 nederlag og 1 (heldigt) mål da om.

Hvis ikke Fredberg vil skifte taktik, må han sættes til at træne U14 resten af sæsonen og så få en anden træner ind, der kan reagere på holdets kompetencer og tilstand i stedet for at holde krampagtigt fast i sine tydeligvis forkerte ideer.

gram
gram (@gram)
7 år siden

Jesper Fredberg:"vi befinder os i en situation,hvor vi skal til at arbejde hårdt" . Det er sådan set 7 kampe siden du burde have indset dette. 4-1-4-1 systemet har spillet fallit. Indse det dog. Lange arbejder hårdt og godt,men kan intet lave som ene mand fremme. Casper Sloth behøver ikke engang rede sit hår efter kampen. De øvrige udfører et flot arbejde i 1.halvleg. Alle falder igennem i 2.halvleg.

Ballantines
Ballantines (@ballantines)
7 år siden

Problemet er at holde IKKE HAR nogle kompetencer. Særligt udstillet uden Danny O. Lange har aldrig og vil aldrig kunne agere en-mandshær. Kasper P. løber flest kilometer, men skaber intet – og sådan kunne man blive ved.

erling1811
erling1811 (@erling1811)
7 år siden

Rolig, venner. ;idt i al modgangen bør I glæde Jer sammen med mig over, at GF er landets mest stabile hold – ikke taberhold, men elevatorhold!

MAXAGF
MAXAGF (@maxagf)
7 år siden

Hvis der er noget som fansene burde gøre var det at blive væk fra næste kampe eller i det mindste demonstrere mod klubben AGF og deres inkompetence. Nu er det tid til at fansene viser deres utilfredshed istedetfor at holde den inde i sukkersøde slagssange.

Larslus
Larslus (@larslus)
7 år siden

Kom nu venner! Støt op! Vi skal bare blive ved med at tro på det. Det går godt på træningsbanen og drengene har haft en sjov weekend sammen med onkel jesper.

Støt op! Støt op! Støt Fredberg, vores messias!

tbot75
tbot75 (@tbot75)
7 år siden

Det har intet med taktikken at gøre, men derimod at vi ingen angribere har! Det er fuldstændig ligegyldigt om vi spiller 4-4-2 eller 4-3-3, vi har ingen angribere der kan score! Lange er fuldstændig værdiløs, kæmper godt men hat ikke klassen – der var en grund til at han var reserve i Esbjerg, ligesom der var en grund til at vi fik ham gratis… Og det er ham vi skal sætte vores lid til…. Den falder tilbage på ledelsen der åbenbart har glemt hvad der skete sidst man spillede et forår uden angriber….

petersen100
petersen100 (@petersen100)
7 år siden

Vi må håbe at Mate V. snart er klar.. Solberg og Lange er ikke løsningen pt.

Jeg må give Salling ret! Sloth skal bare væk hurtigst muligt eller evt. have en lang tur på bænken i 1. division – han magtede ikke engang simple indlæg. Han spiller som en seriespiller pt. og fighter ikke alverden. Helt klart spilleren der har underpræsteret mest dette forår.

kenni0710
kenni0710 (@kenni0710)
7 år siden

: Det er fandme nu man skal vise sin støtte, hvad helvede hjælper det at stille sig til at tude og boykotte kampe??? intet, jo mindre motivation til spillerne og endnu mindre chance for overlevelse , hvor er det pinligt det overhovedet bliver diskuteret at boykotte kampe. I medgang og modgang. Det er ikke ledelsen vi støtter ved at møde op, det er AGF vi støtter. NYD DE SIDiSTE 4 KAMPE, det kunne blive de sidste i SUPPEN. KSDH!!!