Sverrisson og Mysak stopper i AGF

0
FOTO: Lars Fisketjøn

AGF har netop meddelt på deres hjemmeside AGF.dk at Björn Daniel Sverrisson og Roman Mysak stopper i klubben denne vinter.

Det blev til 2 1/2 år og 45 kampe i klubben for islændingen som efter gensidig aftale med sportschef “PC” har fået ophævet sin konkrakt et halvt år før tid.

Om ophævelsen siger sportschef Peter “PC” Christiansen bl.a. følgende til AGF.dk: – Björn har været en loyal soldat for os og han lavede i hans første sæson i klubben nogle endog meget vigtige mål i nedryknings play-off kampene, som alle nok stadig husker. I de seneste sæsoner har han altid været klar, når der blev kaldt på ham – også, når der skulle løses opgaver på andre positioner end hans foretrukne. Så vi har været glade for tiden med Björn og ønsker ham held og lykke i karrieren.

For den ukrainske målmand Roman Mysak, blev det derimod kun til en halv sæson i klubben. Mysaks ophold blev spoleret af en fingerskade, og derfor nåede han aldrig at få debut for klubben.

Her på MTAC.dk ønsker vi begge spillere held og lykke i fremtiden og vi siger tak for indsatsen i klubben.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved