Strukturændring i Superligaen

4
agf sæson

Efter en tid med en del debat om superligastrukturen, omhandlende slutspil eller ikke slutspil, hvilken type slutspil samt antallet af hold i superligaen kom man i forsommeren med enkelte ændringer til slutspillet, fra den kommende sæson.  Men her slutter det ikke.

Divisionsforeningen meddeler nu at superligaen fra sæsonen 2020/21 skæres ned til 12 hold. Det betyder at den kommende sæson afvikles med følgende tidligere aftalte ændringer:

  • Nr. 7, 8 (og nr. 9, hvis 7 og 8 vælger forskellige puljer) vælger deres puljer i gruppespillet.
  • 3’erne i gruppespillet mødes indbyrdes i superligakval. Hvor vinderen bliver i superligaen og taberen skal møde nr. 3 i Nordic  Bet ligaen i playoff.
  • 4’erne i gruppespillet mødes ligeledes indbyrdes over 2 kampe og her rykker taberen ned, mens vinderen skal spille playoff mod nr. 2 i Nordic Bet ligaen.

Sæsonen 2019-20 bliver så en overgangssæson hvor der bliver 3 nedrykkere fra superligaen, mens der kun bliver en oprykker. Herefter vil man så være på 12 hold fra sæsonen 2020-21.

Fra 2020-21 sæsonen spiller man 22 runder hvor alle møder alle 2 gange. Top 6  spiller så om guldet og medaljerne. Mens de 6 nederste deltager i kvalifikationsspillet.

Både i mesterskabsslutspillet og i kvalifikationsspillet mødes man igen 2 gange, alle mod alle. Herefter har alle hold spillet 32 kampe.

Nr. 7 i kvalifikationsspillet møder så det bedst placerede ikke Europakvalificerede hold fra mesterskabsspillet, i en enkelt kamp på udebane om den sidste plads i Europa.

Nr. 11 & 12 (nr. 5 & 6 i kvalifikationsspillet) rykker ned og erstattes af nr. 1 & 2 fra den næstbedste række. Altså vil det være slut med kval. kampe til superligaen.

Få notifikation
Notifikation ved
4 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
aight
5 år siden

I følge ekstrabladet står klubber med mange tv-seer til at få en større del af kagen, altså brøndby, fck, agf og fcm.

zcml
5 år siden

Ville ærligt talt gerne være fri for den gruppe opdeling, men vender vi tilbage til det gamle, så starter diskussionen om ulige fordeling af kampene bare igen. Det optimale ville være en liga med 16 eller 18 hold, så risikoen for nedrykning ikke var så stor. Og man derfor bedre kunne få ro til at bygge noget op. På den anden side har man i en mindre liga flere vigtige/spændende kampe. Og så er der desværre ikke økonomisk (tilskuer) grundlag for en større liga i Danmark. Så det er nok den bedste løsning man har kunnet finde, selvom den ikke… Læs mere »

Alpo
5 år siden

Det er tv stationerne der vil have færre hold, da der er alt for mange kedelige kampe i her runde (iflg. tv stationerne), derfor vil de have færre hold. Så længe tv stationerne får lov til og bestemme hvem der skal spille på hvilke dag, samt tidspunkt, så forbliver tilskuerne utilfredse, og der kommer færre og færre tilskuer til hver kamp. Hvis de vil have flere tilskuer til kampene, så skal der laves ændringer i dage og tidspunkterne. Fjern fredags og mandags kampene, eller lav i det mindste de to dage om til lokal kampe, så folk har en mulighed… Læs mere »

Alpo
5 år siden
Reply to  Alpo

Ja jeg ved godt, at det er tv stationerne der betaler, men de må da også have en interesse i og have tilskuer til kampene.