Startopstilling AGF – FCH

2

Dagens holdopstilling er nu offentliggjort.

Efter to gode kampe i gruppespillet skal det nu følges af endnu en mod FC Helsingør. Sidste gang vi mødte FC Helsingør på hjemmebane endte kampen 0-0. Vi håber på igen at holde nullet i egen ende, men også at vi får vist noget af den effektivitet vi har set i de sidste par kampe i modstanderens ende og får puttet et par kasser ind.

Hvis vi vinder dagens kamp kan vi med det rette resultat på mandag mellem Hobro og Silkeborg have sikret os endnu en sæson i den bedste række. Det vil i så fald give PC bedre vilkår til at få sat den helt rette trup til næste sæson.

Hvis du ikke allerede er på vej til stadion, så kan det stadig nås. Vejrudsigten lover 10 grader, sol, vinden er aftagende og øllen er kold.

Der er flere ændringer i forhold til opstillingen mod Silkeborg. Pušić  ligger ved siden af Sana i stedet for Kasper Junker og Kaastrup overtager for Bundu

Det betyder at opstillingen ser således ud:

                                                      Aleksandar Jovanovic

     Dino Mikanović, Pierre Kanstrup, Niklas Backman, Casper Højer Nielsen

                          Jens Stage, DAP, Mustafa Amini, Kaastrup

                                               Tobias Sana, Pusic

Læs i øvrigt om Rasmus Tantholdts drømme 11’er her:

Bænken ser således ud:
Steffen Rasmussen, Adama Guira, Martin Spelmann, Jacob Ankersen, Bundu, Bror Blume og Kasper Junker

Jesper Juelsgaard er fortsat ude med sin albue og Frederik Møller er i gang med genoptræning.

Kampen dømmes af Mads-Kristoffer Kristoffersen. Vi håber at det går bedre end sidst han var på besøg, både for ham og for AGF.

Hvis du ikke har mulighed for at se kampen på Stadion, kan den ses på TV3 Sport 1.

God Kamp.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
jj
Bruger

Det er da helt horribelt at MKK skal dømme efter den kæmpe pinagtige præstation han leverede sidste gang! Føj for satan!

zcml
Bruger

MKK dømte det da udmærket sidste gang, og gjorde det da også fint nok i fredags mod Helsingør. Det må være en gang tidligere, da han dømte os mod Lyngby, du tænker på jj.