Stadiondebat : Hvor skal der spilles under stadionbyggeriet?

7
Ceres Park luftfoto

Som de fleste århusianere og AGF fans nok ved, blev et helt nyt projekt, med nyt stadion inkluderet, for nyligt offentliggjort. Projektet er noget de fleste AGF fans har hungret efter i mange år, men midt i euforien og de store forventninger, stilles der også en masse spørgsmål. Blandt andet, hvor skal der spilles imens byggeriet er i gang?

Salling fonden og Lind Invest har skudt en halv milliard ind i det nye projekt, Kongelunden, som blandt andet skal løse de årelange frustrationer med det nuværende stadion. Byggeriet kan ikke starte hurtigt nok, men det forholdsvis snart begyndende byggeri kan betyde at AGF skal til at spille hjemmekampe andre steder end i Aarhus, eller gør det?

Jacob Nielsen har selv udtalt at det ikke nødvendigvis skal føre til at AGF skal spille på et andet stadion i eksempelvis Randers eller Horsens. Selv ønsker den administrerende direktør helt at undgå dette scenarie.

– Jeg vil i hvert fald ikke til Randers, der vinder vi aldrig oppe … Nej, jeg synes det er mest oplagt at blive, jeg har svært ved at forestille mig et alternativ. Men det er klart, at det kan vi blive tvunget til, og det afhænger af dem, der skal bygge det, og det er kommunen. Men jeg mener, det er realistisk. Og vi er også en lejer, der betaler ret meget for at bo der, så vi har nok også lidt medindflydelse, siger Jacob Nielsen til Århus Stiftstidende.

Yderligere udtaler Jacob Nielsen til bold.dk,

– Jeg håber, vi kan spille her (på Ceres Park, red.) under ombygningen. Det er set før, at man kan gøre det, og vi på den måde må bygge stadion i etaper. Det er den mest rigtige løsning.

– Det er ikke optimalt, men der er ikke noget stadion i byen, som vil kunne huse os, og jeg ser nødigt, at vi flytter vores hjemmekampe til en anden kommune i den tid.

Selv har Jacob Nielsen i hans tid i Randers FC været med til at spille på et stadion under renovering, så det ligger i kortene at AGF kommer til at husere på Ceres Park under renovationen af stadionet.

Det er foreløbigt planen, at første fase af byggeriet er klaret til 2023, og at den sidste del står af projektet står færdig i 2026.

Hvad synes i? Skal AGF spille på Ceres Park under renovationen af stadionet imens det bliver taget i etaper? Eller skal AGF rykke hen på et andet stadion i mellem tiden, og måske forkorte processen af renovationen?

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
T-Knogle
Bruger

Renovation betyder affaldshåndtering, at ombygge hedder renovering 😉

grind88
Bruger

Ja. Lad os følge nedrivningen. Det blir ligeså stor en glæde som opbygningen.

dengamle
Bruger

Jacob Nielsen: Randers skal det i hvert fald ikke være – der taber vi altid.

zcml
Bruger

Hvis banen skal vendes, hvilket er eet af forslagene, så bliver det nok svært at spille derude i en periode. – I så ville jeg også hellere at man spillede på Viby stadion eller Vejlby/Risskov, end at skulle til Randers eller Horsens, men det er nok ikke muligt pga. manglende kapacitet og sikkerhed.

chilli
Bruger

Kunne Silkeborg ikke også være en mulighed. Det tager jo ingen tid at køre derned i dag.

zcml
Bruger

Jo, hvis de får en rigtig fodboldbane! – Tror ikke holdet ønsker at spille på plastikbaner.

zcml
Bruger

Randers har det tilsyneladende ikke sså godt på plastikbaner. Så måske JYSK Park ikke er så tosset en mulighed alligevel. I hvert fald ikke i kampene mod Randers 😉