Stabilitet er nøgleordet

0

I den nyeste udgave af Århus Elites eget magasin, TRIBUNE, sættes der fokus på, hvordan AGF skal sikre sig oprykning til SAS-Ligaen. Her fortæller sportschef Brian Steen Nielsen og cheftræner Ove Pedersen om, hvad der vil blive afgørende for forårets resultater.

“Vi har ikke råd til svipsere. Stabilitet er nøgleordet, og det kræver både dygtighed og held at få den. Vores aftaler og organisation skal være på plads, men vi har også brug for stolpe ind i stedet for stolpe ud, for det er ikke dårlige modstandere, vi møder. Indtil videre har det set fornuftigt ud i træningskampene, hvor vi flere gange har holdt nullet og ikke givet så mange chancer væk. Nu gælder det så om at overføre de positive takter til turneringen,” fortæller Ove Pedersen til TRIBUNE.

Cheftræneren er i øvrigt enig med Brian Steen Nielsen i, at Olof Persson og Kári Árnason har været med til at skabe større stabilitet på banen, hvor især forsvaret står bedre. Udover dette peger de to ledere på, at fortsat talentudvikling og videreudvikling af resten af truppen også vil blive afgørende for fremtiden.
Olof Persson er stadig tvivlsom pga. sin knæskade, men muligvis bliver han klar til sæsonstarten i næste weekend, når det igen går løs i kampen om oprykning. Og i kampen om dette, peger både Ove Pedersen og Brian Steen Nielsen på, at opbakningen fra klubbens fans vil kunnen blive endnu en afgørende faktor.

TRIBUNE kan i øvrigt læses her

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments