Den 23-årige, Daniel A. Pedersen var noget skuffet, da AGF offentliggjorde, at Morten Wieghorst var blevet fyret som cheftræner i AGF. Dagen efter kunne Glen Riddersholm så overtage roret.
Daniel A. Pedersen synes, at det virker som om, at alle er super glade lige nu og snakker meget bedre sammen på banen i forhold til tidligere.
”Vi har meget fokus på at blive bedre til at kommunikere med hinanden inde på banen og dermed hænge sammen som et hold. Det kan man kun, hvis man snakker sammen hele tiden, og det virker som om, at alle er super glade lige nu, og tager ansvar for at få holdet til at fungere. Der er masser af lyd på til træning, god gejst, intensitet. Der er sket noget med holdet, kan man mærke”, udtaler Daniel A. Pedersen til Stiften.dk og fortsætter på spørgsmålet omkring kommunikationen inden for kridtstregerne.
”Ja, det synes jeg. Nu har vi også fået Niklas Backman ind på holdet, som snakker meget inde på banen og er god til at dirigere, så jeg føler, at folk er begyndt at tage mere ansvar og snakke meget mere end før. Det handler også om ikke kun at tage ansvar for sig selv, men også for dem omkring én. Så på den led tegner det godt. Men det vil jo først rigtig vise sig, når vi kommer i gang med turneringen. Det er der, det gælder. ”
I morgen skal AGF spille den næstsidste træningskamp mod Örebro, som har kick-off klokken 19:00 dansk tid.
Det tyder godt!! Lige efter bogen i fht. Glen R