Skandale-sag under opsejling i AGF?

3
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Søndag den 31. marts klokken 22.43 kunne EkstraBladet offentliggøre en potentiel skandalesag i AGF.

Det drejer sig helt konkret om datatyveri, hvis det i værste tilfælde passer. For efter sigende skulle en computer med informationer omkring AaB’s dødbolde være blevet tilgået fra en addresse i Århus inden opgøret i Aalborg den 17. marts.

Der er tale om tidligere AGF-talenttræner, Allan K. Jepsen, som muligvis har glemt at ændre sit password. Flere medier kalder det hacking, det er måske lige grove anklager, ikke desto mindre er det en møgsag for AGF og moralsk uforklarligt.

Nu står det store spørgsmål og blæser i vinden. For har Allan K. Jepsens brugt samme konto i AaB og dermed medbragt data fra AGF-tiden? Eller er der tale om ‘ulovlig indtrængen’ af en ny konto? De to spørgsmål er afgørende for sagens videre forløb.

Hvorfor ikke en aprilsnar?

For det første virker det mærkeligt at bruge krudt på sådanne en historie. Det kræver også at både AGF og AaB er in on it, og historien mangler ligeledes et humoristisk perspektiv.

Vi har gransket Twitter igennem, for det er her diskussionen indtil videre har stået sin gang. Og her virker det også mystisk at betragte det som en joke.

Se bare tråden i dette tweet. For det første er kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, ikke i stand til at svare grundet akut hospitalsindlæggelse (God bedring!) og her kører en potentiel aprilsnar af sporet.

For det andet kommer nyheden ikke fra AGF selv. Det er en klar indikator på, at dette langt fra er en joke men skræmmende virkelighed, der skriger på en snarlig reaktion fra AGF.

Klaus Egelund skriver blandt andet på twitter: “Det slog mig faktisk akkurat, da vi publicerede den, at folk, der læser den i avisen i morgen, vil fnyse og anse det for gas… så ganske passende ar den kom ud, inden den faktor kom i spil.”

Hvis det skulle være en aprilsnar, så virker det umanerligt velovervejet og velstruktureret.

AGF afviser anklager

Ved formiddags tid kunne AGF endelig komme med et modsvar på de ellers grove anklager. Det kommer, vil nogen mene, en anelse sent, men er trods alt en klar reaktion på EkstraBladets artikel:

“AGF er i øjeblikket i færd med at undersøge sagen internt, men kan allerede nu blankt afvise anklagerne om hacking. AGF har alene haft adgang til egne konti – som er betalt af AGF – herunder materiale som opbevares på disse egne konti og bruges af AGF’s ungdomsafdeling.” lyder reaktionen på AGF.dk

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Dichio
Bruger

Enig i det moralsk forkert at kigge i andres taktik.

Men synes simpelthen det er hyklerisk, når samtlige klubber bevist snyder med hands, film, forkert dømt hjørne, riv i trøjen og ikke mindst professionelle frispark og gå lige til stregen, hvor man sætter personers helbred på spil. Det sidste er i min bog langt værre.

Og det kalder man altsammen bare en del af spillet.

Lad os få gentlemanship ind i sporten, hele vejen rundt.

Dichio
Bruger

Synes ikke det er værd at vinde med snyd. En af sportens vigtige principper er fairplay. Og bliver der fx dømt forkert hjørne, burde man sparke den til målspark. Frispark burde kun foregå ved uheld og ikke som en del af spillet.

zcml
Bruger

Det er self. snyd, hvis man bruger modstanderens hemmelige data, men der er stor forskel på, om man har begået en bevidst, ulovlig, handling for at få fat på de oplysninger, eller de ved en fejl er “faldt ned i skødet” på én. Kan godt se at fristelsen kunne blive for stor, hvis sådan en mulighed tilbød sig. Lidt ligesom at finde en pung fyldt med penge; skal man forsøge at finde ejermanden, eller bare beholde pengene? En anden side af sagen er også den at, hvis AGF har haft adgang til AaBs data, har AaB så også haft adgang… Læs mere »