Sidste afsnit af MTAC-podcast: På gensyn og tak

0

Afsnit nummer 22 af MTAC’s helt egen podcast er klar, og det er et helt særligt et af slagsen. 

Af Lukas Voergaard Jepsen.

I over et år har Jonas Roulund, Ahmed Omar og Rasmus Thomsen givet dig overblikket over situationen i AGF, og har bragt et væld af eksklusive interviews med tidligere spillere, trænere og eksperter, i forsøget på at dele så meget ud af kærligheden for De Hviie som overhovedet muligt.

Det er blevet til 22 fantastiske afsnit, men desværre, stopper rejsen i første omgang her, for Jonas, Ahmed og Rasmus, siger farvel til Morethanaclub.dk i det nye år.

Det betyder dog ikke, at det er slut med en kvalitets AGF-podcast, da de tre herre planlægger at starte et nyt podcast-medie, også med De Hviie i centrum, og vi her på MTAC støtter fuldt op om vores gode venners nye projekt, og vil selvfølgelig også hjælpe faste lyttere med, at finde den nye kanal når den engang i det nye år er klar.

Men indtil da, kan du læne dig tilbage og nyde det, i første omgang, sidste afsnit af Morethanaclub’s fanpodcast, hvor Jonas og Ahmed med minimal hjælp fra undertegnede, gennemgår en yderst turbulent efterårssæson, diskuterer op- og nedture, nye stjerner og flops, håb og frygt for det kommende transfervindue og meget mere.

Slutteligt vil jeg på vegne af alle forbundet med MTAC takke Jonas, Ahmed og Rasmus for deres indsats, og utroligt mange frivillige timer i projektet, og se frem til at følge deres nye projekt fra sidelinjen.

Glædelig jul og godt nytår.

 

 

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments