Sebastian Hausner om defensiven: ‘Hele holdet arbejder som en enhed’

0
© Nicklas Jacobsen - JacobsenPhotography

Af Lukas Voergaard Jepsen

Morethanaclub var på Fredensvang, hvor vi efter træningen fik mulighed for at spørge den nye forsvarsgeneral, bare 20-årige Sebastian Hausner, hvad hemmeligheden bag den store succes defensive succes er.

Fire 3F Superliga-kampe har AGF spillet, siden forårssæsonen kom i gang igen. De fire kampe har budt på to sejr og to uafgjorte, hvilket er en ganske acceptabel start, specielt da sidste kamp var en yderst overbevisende sejr over Sønderjylland.

Fire kampe, hvor GF ’kun’ har formået at score tre mål, men – det er fuldstændigt ligegyldigt. For en ting, mere end noget andet, har været en nøglefaktor i den gode start på forårssæsonen – forsvaret.

De Hviie har nu spillet over 360 minutters 3F Superliga-fodbold, uden at lukke et eneste mål ind, og i processen, kun tilladt ni skud på mål, over de sidste fire Superliga-kampe.

En Kamil Grabara i noget der ligner topform, gør det bestemt ikke nemt for modstandere at score, specielt ikke, når der synes at være kørt et defensivt koncept i stilling, som ikke ændres alt efter hvem der spiller på banen. De sidste fire kampe har budt på fire forskellige duoer i midterforsvaret, og lige lidt har spillestilen, og sikkerheden i denne ændret sig fra gang til gang.

Ikke mindst den unge Hausner, der er startet med tre forskellige kollegaer ved sin side, i løbet af de sidste tre kampe, synes at have fundet ind i en rytme og rolle, der passer ham godt, og i den grad gør holdet stærkere.

”Det er de relationer, som man hele tiden går og arbejder på som hold, som gør det, let, vil jeg nærmest kalde det, at der er ikke så meget at tænke over, og folk er indforstået med, at vi har en masse kampe, så der kommer til at ske rotationer og man ved aldrig hvem man spiller ved siden af, men hvis man bare har fokus på at gøre sine ting ordentligt, så burde det være let for alle at glide ind i sådan en harmonisk trup, som vi har,” – Fortæller Hausner om den kontinuerlige succes holdet, og særligt forsvaret har oplevet siden vinterpausen.

 

Den unge midtstopper fortæller samtidig, og lægger flere gange i samtalen stor vægt på, at der er tale om en holdindsats, hårdt arbejde og at have det samme mindset i truppen.

”Jeg tror bare, at vi er jo et hold der rigtig gerne vil arbejde, så vi er alle sammen også indforstået med, at man ligesom skal finde en kerne, eller gå tilbage til det der fungerer. Hvis det nu eksempelvis er sådan at banerne ikke er til mere, så har alle været indforstået med at vi skulle derfra med et clean sheet, og det er hele tiden noget man stræber efter som forsvarsspiller, og jeg føler egentlig også at resten af holdet stræber, for at arbejde for de clean sheets,” – Siger han og tilføjer:

”Vi kan tage kampen mod sønderjyske (som eksempel, red.), hvor alle mand arbejder stenhårdt, og der bragte vi den intensitet, som vi måske har manglet lidt til tider, og man kan jo se at det giver pote når hele holdet arbejder som en enhed,”

 

Tingene ændrer sig også gradvist omkring Sebastian Hausner, der nu for alvor er ved spille sig op som en af de unge spillere, og især forsvarsspillere, der er værd at holde øje med i Superligaen. Det har dog ikke altid været sådan, forklarer han.

”Jeg har jo aldrig været rigtig været vant til at være nummer et, to eller nærmest 3 heller, så jeg har altid bare haft fokus på at gøre mine ting ordentligt – Lige meget hvordan jeg nu lå i hierarkiet,”

 

Det fører os ind på en samtale om unge spillere i klubben generelt, hvor AGF i øjeblikket har mange dygtige spillere fra egen avl på længere kontrakter, og igen roser Hausner mentaliteten i klubben, helt ned til de ungdomsrækkerne.

”Det har jo noget at gøre med dygtigheden af de unge spillere der kommer op, og den træning der er blevet sat i gang fra tidlig alder. Det er selvfølgelig et kæmpe skulderklap til os alle sammen og til talentudviklingen i AGF, at man tror på egne spillere og giver dem lange kontrakter, for det vidner jo også meget om at klubben tror på dem. Det er også med til at bane vejen for dem der er på vej.” – Siger han og tilføjer:

 

”Der er hele tiden hård konkurrence, og det er sundt for et miljø. Jeg er ret sikker på at der også er der AGF gerne vil hen af – der er topkonkurrence på alle positioner, og som jeg ser det nu, er der hård konkurrence på samtlige positioner i truppen. Det er bare noget der er med til at gøre alle dygtigere og træningen mere intensiv – Det er hårdt, fordi alle er på,”

Ingen ved hvad fremtiden byder, men den synes hvert fald for Hausner at se ganske lys ud, og mon ikke den unge centerback også er at finde i startopstillingen, når De Hviie på søndag tager turen på tværs af landet, for at møde ingen ringere end kongerne af hovedstaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments