Sana strålede og sikrede vigtige points i Top 6-striden

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Superliga-sæsonen er erklæret åben på bedst mulig vis. Tre sikre points til AGF i åbningskampen. 

Det var som de fleste kunne havde forudsagt en halvrodet affære, det er forårsdebuten i Superligaen som ofte, men det lignede alligevel et fornyet AGF-mandskab.

AGF startede godt, nærmest modsat end det man plejer at se, hvor vi ikke kommer ordenligt ud til de første 10 minutter af kampen. Vi var mest i boldbesiddelse, det nye presspil fungerede og det så generelt pænt ud.

14 minutter spillet uden de helt store chancer. Og så lige pludselig, et horribelt udspark havner for fødderne af Tobias Sana, der reagerer hurtigt og sender AGF foran 1-0.

AGF satte sig jeg flot på kampen i de første 15 minutter, og det lignede et andet spil end vi så i efteråret. Der var selvtillid i benene.

AGF havde ro på spillet og fik spillet sig frem til to store chancer. Først Patrick Mortensen, der er tæt på at få en drømmedebut, derefter Jakob Ankersen med en kæmpe chance på en nedfaldsbold.

Derefter kom Esbjerg lidt bedre med i kampen. Det virkede til at AGF’s prespil tog en lille pause efter 30 minutter spillet, og så måtte Frederik Tingager og Niklas Backman rydde op, hvilket de gjorde til perfektion.

Den næste store mulighed tilfaldt AGF, da Kasper Lunding erobrede bolden flot, en hurtig kropsfinte og en sublim aflevering til Patrick Mortensen, der skylder det unge supertalent en assist, efter en mislykket afslutning

Esbjerg havde store problemer med at spille sig gennem AGF’s defensive organisation. Det virkede til, at David Nielsen havde genfundet det solide fundament som vi så i første del af efterårssæsonen.

Flot spil over hele linjen

AGF startede igen bedst i de første 10 minutter. Organisationen var på plads på midtbanen, hvor særligt Musti og Sana fordelte bolden flot.

Der var generelt flere afleveringer fra AGF end vi har set før, og en god ro over spillet. Det manglede bare, at afleveringerne blev særdeles farlige.

Esbjerg kom lidt bedre med i midten af 2. halvleg, men Frederik Tinger og Niklas Backman stod som de skulle. Også Alexander Munksgaard gjorde rigtig god figur af sig selv på den nyvundne back.

Kvaliteten blæste lidt i vinden. AGF blev lidt for passive mens Esbjerg forgæves forsøgte at trykke hjemmeholdet i bund. AGF spillede primært fra side til side, mens den afgørende aflevering blev gemt i baglommen.

Esbjerg blev aldrig rigtig farlige, og det kan vi takke Frederik Tingager og Niklas Backman for. De to store styrmænd afværgede alle tænkelige indlæg fra Esbjerg, der havde besluttet sig for at forsøge at gå luftvejen, da de offensive stød langs græstæppet ligeledes blev lukket ned.

Der er god grund til at skamrose den nye forsvarsgeneral. Med sine 1.98 virker Tingager som en klassisk spark-lortet-væk spiller. Men det er han langt fra. Han dirigerer bolden selvsikkert, endda som ekstra midtbanespiller til tider.

Med 7 minutter igen begyndte AGF at få omstillingsmuligheder til at lukke kampen. Den første farlige af slagsen tilfaldt Tobias Sana, der stille og roligt vendte med bolden og satte i målbevidst galop mod kassen.

En enkelt husmandsfinte og Esbjergs Austin blev tørret. Koldblodigt sparker Sana bolden i nettet og cementerede første Superliga-points til AGF.

Fortjent sejr til AGF, der spillede en mere end godkendt forårsdebut.

Dermed er AGF med i Top 6-drømmen, blot 1 point efter Randers og AaB.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments