Sana-show i Hobro: Hattrick og tre points på kontoen

3

AGF blev sejrsherre i dagens opgør mod Hobro hvor gæsterne ellers kom bagud i slutningen af første halvleg – men særligt én mand ville det anderledes. 

Før kampen blev fløjtet igang var pointsstillingen, at Hobro indtog førstepladsen med 32 points, med AGF lige i hælene med 29 points. I slutningen af første halvleg tegnede et begyndende mønster på et mareridt for AGF, da Sabbi bragte hjemmeholdet i front – i så fald kunne Hobro lægge betydelig afstand til efterfølgerne i pulje 1.

Og det startede faktisk godt for hjemmeholdet, der lagde flot ud og pressede AGF i bund. De første 20 minutter stod i Hobros tegn, der med individualister som Kirkevold og Sabbi forvoldte store problemer i AGF-defensiven. Og særligt sidstnævnte gjorde ondt på gæsterne, da han brager bolden i kassen til stillingen 1-0.

AGF kom ud til 2. halvleg med et helt andet spillehumør og så begyndte The Sana-show så småt. Knap 1 minut spillet af 2. halvleg og så vender Tobias Sana på en tallerken og krøller den op i krogen, og så var kampen åben.

20 minutter senere frembringer Bundu og Sana i fælleskab et straffespark, som hovedpersonen selv sparker køligt ind, og så var gæsterne pludselig på sejrskurs – fortjent.

Og hvem anden end den svenske teknikker til at sætte sløjfe på det hele med sin trejde scoring, og dermed var de tre points en realitet for AGF, der fra start har gået efter topplacering i gruppen, der efter i dag synes mere og mere realistisk.

Karakterblad til spillerne:

Efter en sløj 1. halvleg, skulle kampen afgøres i sidste halvdel for De Hviie, der viser fremragende kollektive egenskaber i det defensive arbejde. Vi giver nogle af spillerne karakterer her:

Magnus Kaastrup (2) Det blev en ærgelig jubilæumsdag for unge Kaastrup efter han har skrevet sin første fuldtidskontrakt med AGF. Den unge teknikker fandt aldrig vej til de helt store chancer, hvor det meste han rørte desværre røg ud i sandet. Ingen høj karakter til ham i dag, men mon ikke han får rig mulighed for at bevise sit værd.

Kasper Junker (3) Selvom Kasper Junker ikke scorer i hans tilbagevending på toppen, så gjorde han god figur af sig selv på banen i dag. Det var nemlig en rigtig arbejdshest, der bragede rundt i toppen i dag for AGF. Sjældent stod Junker stille og selvom målene ikke kom fra ham, så var det en hæderlig præstation.

Mustafa Amini (5) Han er svær at komme udenom – i begge betydninger. Amini lukkede endnu en gang konsekvent af på midtbanen hvor han i samarbejde med Daniel Pedersen spolerer de fleste offensive aktioner fra Hobro. Amini skal have topkarakter for hans kontinuerlige arbejde og hans trofaste defensive væsen. En uundværlig midtbaneslider i dagens opgør.

Casper Nielsen og Mikanovic (4) De to backs gjorde igen god figur af sig og scorer sig en ganske fin karakter i dagens sejr. Taget i betragtning af de offensive kræfter i form af Kirkevold og Sabbi, så fik de to backs lukket ned i store dele af opgøret samtidig med, at de bidrog til det offensive arbejde. Her skal det også siges at Kanstrup og Juelsgård/Backman havde godt styr på bagkæden.

Tobias Sana (5) Selvom Sana havde en kedelig 1. halvleg uden alt for mange positive aktioner, så må man for alvor tilkendegive at svenskeren stemplede ind i 2. halvleg. Han bliver kaldt en humør-spiller, en spiller med uforløst talent. Men i dag skinnede han igennem disse anklager og blev klokkeklar matchvinder med hans Hattrick. Det var rent Sana-show, og det gør ham til dagens mand i skysovs – tak for de tre points til hele holdet!

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
starks
Bruger

Hvad med resten af holdet? Fik de 0 eller fortjener de ingen bedømmelse. Ved sidste kamp var det også kun få udvalgte der fik karakter. Det virker useriøst. Enten eller….

lurifax
Bruger

Enig. Sidst troede jeg, at mtac ønskede at smide artiklen op så hurtigt som muligt og så redigere den kort derefter, hvilket er fair nok. Det skete dog ikke. Og nu virker det bare lidt sløset og tilfældigt. Hvis man ikke har tid/overblik til at give alle spillerne karakter, så kunne man vel gøre det, at man udvalgte, say, kampens “3/4/5 vigtigste spillere” og beskæftigede sig med dem. Men så må der en eller anden form for varedeklaration på. Bare at skrive “vi giver nogle af spillerne karakter her” holder ikke.