Sådan undgår du sæsonens fodboldskader

0

Spiller du fodbold, og kender du følelsen af at komme hjem efter træning med ømme ben og muskler, så er du langt fra den eneste. Fodbold er en af de mest spillede former for holdsport i Danmark med en lang tradition i foreningslivet. Det er blandt andet en populær sport på grund af sammenholdet mellem spillerne på holdet, samtidig med at sporten giver en høj puls igennem høj intensitet. Den populære sport er til gengæld også en af de sportsgrene, hvor der forekommer flest årlige skader på banen, som yderligere får konsekvenser for spillernes aktivitet uden for banen. Herunder kan du derfor læse om, hvordan du som spiller både kan få hjælp til at forebygge og komme af med ømheder og fodboldskader på banen fremover. 

Mærk efter i kroppen 

Hvis du lige nu oplever gener eller ømhed i forbindelse med sidste fodboldtræning, er der særligt to ting, du bør være opmærksom på. Hvis du har gået rundt med ømme muskler i en hel uge eller mere, bør du opsøge en massageklinik, hvor du kan modtage professionel massage af uddannede massører. Det er nemlig vigtigt, at du vurderer både graden og varigheden af dine gener, da det ikke er meningen, at du skal have ondt kroppen i flere dage efter din træning. Samtidig må smerterne heller ikke være så invaderende, så de påvirker dig på jobbet eller i din fritid. En målrettet sportsmassage hos en professionel massør vil med stor sandsynlighed afhjælpe den ømhed eller de smerter, du oplever som følge af muskelspændinger eller overbelastninger efter fodboldtræningen. Desuden kan en sportsmassage virke forebyggende, så du slipper for problemer på sigt. 

Det kan du selv gøre

Det er ikke unormalt, at fodboldspillere oplever stivhed og ømhed i både muskler og led efter fodboldtræningen. Måske har du selv oplevet, at du efter en træning enten ikke har haft tid til eller måske helt har glemt at strække ud efter træningen. Udstrækning er ikke altid det sjoveste ved din fodboldtræning, men ved at strække tilstrækkeligt ud, imens du stadig er varm efter træning eller en kamp, kan du undgå alvorlige skader. Fodboldspillere på alle niveauer kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at huske at strække musklerne for at undgå forkortede og usmidige fibre. Derudover kan du med fordel lave nogle smidighedsøvelser på egen hånd, når du ikke befinder dig på banen. Du kan enten søge efter nogle målrettede øvelser på nettet eller alliere dig med en autoriseret massør, som kan guide dig og give dig nogle øvelser, som imødekommer lige netop dine behov.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments