Så måtte vi jo til Aarhus for at se ordentlig fodbold

0

Af Martin Lauridsen, journaliststuderende ved DMJX

En AGF-fan og en Silkeborg-fan, sammen om at træne morgendagens superliga spillere ude vest for Aarhus, i Stjær, hvor man for nylig sikrede sig prisen som årets landsby i Danmark 2021. Fodboldafdelingen i Stjær Boldklub er sund og i vækst, har dog tidligere kunnet bryste sig af at være en mindre klub med et serie 1 hold i senior regi, men i dag med tilværelse i serie 3. Ungdomsrækker er der kommet flere af og man har nu godt med spillere, startende fra U5 og helt op til U15.

Claus har været Silkeborg fan siden sit syvende år, da han sammen med sin far ville en tur ud og se fodbold. Faren var dengang ikke den store fodboldfan, men nævnte for Claus at AGF da spillede på søndag, men AGF var Claus ikke helt imponeret af, for de store drenge på skolen holdte jo med Silkeborg som lige havde vundet mesterskabet.

Turen gik til Ikast Stadion, hvor Silkeborg havde en udebanekamp. Claus fulgte så alle kampene indtil efter det tyvende år, hvor andre ting blev prioriteret højere, selvom man stadig fulgte intenst med. I dag 32 år og selvstændig Stjærbo, hvor han i fritiden træner U12-drengene sammen med Rasmus og ellers dyrker oldboys fodbold, udenom seniorkarrieren. Sønnen har fulgt trop, da onklen spillede for SIF og følger nu trofast far på stadion, når der er kamp og datteren har også lært at holde med de røde fra Søhøjlandet.

Rasmus, 45, i dag Stjærbo og til dagligt gymnasielærer i Randers, Træner i fritiden U12 sammen med Claus og spiller også oldboys fodbold. Han voksede op i Randers, men dengang var Randers nogle niveauer under i dag, så ikke et hold man gad følge og så måtte vi jo til Århus for at se noget ordentlig fodbold i 1990, rigtig ramt i 1992 og efter pokalfinalen dengang har det altid været AGF, stadig med håb om store triumfer. Nu har begge trænere selv fået børn og begge vil mene at de har givet det godt videre og at alle ungerne er blevet farvet så godt som de kan, med hver sin farve naturligvis.

Største spillere for Rasmus må være en som Peter Graulund, ved altid at være der 120% hver gang og ellers Martin Jørgensen, som kom hjem og gav så meget videre. Claus melder straks Tømreren (Henrik Pedersen) uden at tøve, som valgte at komme hjem, fremfor at score kassen i engelsk fodbold. Det gjorde nu lidt ondt, da Robert Skov skiftede til FCK, men det havde gjort mere ondt hvis han var endt i AGF.

Enigheden er der næsten om, at AGF og Silkeborg er tæt på at være to udviklingsklubber, lidt på hver sin plads på skalaen. Dog vil Claus mene at SIF-talentarbejdet er betydeligt bedre, grundet gode scouts og college, hvor der bydes godt ind.

“Det bedste ved Silkeborg? Flot natur og som by er det sværere, for Rasmus kommer ikke så tit i byen, når man jo har Aarhus lige på den anden side. Det bedste ved SIF? Det er jo en lilleput klub, som i mange år har præsteret lidt bedre, selvom det er en mindre klub. Imponerende med mange resultater for få midler,” – Fortæller Rasmus, inden Claus tilføjer:

“Det bedste ved AGF? Pænt af jer at passe på Helenius. Silkeborgs hadeklub i voksenrækkerne vil altid være AGF, hvor de unge SIF fans er lidt mere med øjnene på FC Midtjylland,”

Rasmus: “Brøndby er klart hadeklubben og Silkeborg kan da godt indimellem krybe sig ind på en top 3,”

Om 5 år er Silkeborg stadig en elevatorklub, mener Claus. Konceptet er stadig at sende spillerne videre, når de er klar og skabe overskud på finanserne. Men gerne en top 6 indenfor de næste fem år.

AGF er det faste tophold og kæmper med om guldet om 5 år, hvor økonomien hænger sammen. Potentialet er jo stort i Aarhus, mener Claus, så I skal jo være der. Det må være en stor skuffelse for jer.

I forhold til trænergerningen, så er der intet had og kun ren anerkendelse. Måske er der byttet lidt om på lillebror-storebror forholdet, men kemien er god og man er enige om den anden gør det godt. Claus gør til sidst opmærksom på sidste gang man mødtes i Aarhus og der var indkaldt til fest med en god udesejr på 4-3, så hvad med kampen i morgen?

Klar i mælet og ret sejrssikkert kommer det fra Claus, at det må blive ”a walk in the park” for SIF med en sikker 4-0. Rasmus mener dog at det bliver tæt, men at med Champions League i sigte igen, tager De Hviie den med en lille 1-0´er.

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments