Så er det officielt: Rekord-handel sender Jens Stage til FCK

7

Sidste uge blev nyheden om et eventuelt salg af Jens Stage en skræmmende virkelig faktor. Nu er det officielt, at Stagedinho rykker mod det københavnske. 

Således har han spillet sin sidste kamp i AGF, og det er en noget overraskende udvikling Stages tid i AGF har taget. Om det er det rigtige valg er der mange vinkler på. Økonomien i det giver god mening, men det at skiftet sker til en anden dansk klub er måske ikke det bedste ryk for Stage, der sagtens kunne have fortsat sin status som klubhelt og kulturbærer i AGF.

– Det lå ikke i kortene, at vi skulle skille os af med Jens på nuværende tidspunkt. Men sådan er fodbold – nogen gange ændrer tingene sig hurtigt. Og da Stage selv har haft et brændende ønske om skiftet, så har vi efterkommet det, da vilkårene også blev tilfredsstillende for os – vi kan således konstatere, at det er en historisk stor aftale i dansk fodbold, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen, der ønsker Jens Stage held og lykke med de nye udfordringer.

– Jens har været en god mand for os med sit fighterhjerte og sin arbejdsomhed, og vi kommer til at savne hans behagelig væsen på Fredensvang. Men når spilleren selv ønsker at prøve sig af i en anden klub, og vi samtidig får mulighed for en tilfredsstillende aftale, så er vi altså landet på, at vi nu sælger Jens til FC København, hvor vi ønsker ham held og lykke, siger Peter Christiansen.

Selvom den endelig pris endnu ikke er bekræftet, så bliver det altså det største salg i klubbens historie. Det betyder også at AGF forventer plus på kontoen. Regnskabsåret 2019/20 forventes med et positivt resultat mellem kr. 5 mio. og 15 mio. før skat, skriver klubben i meddelelsen.

Tak for alt Jens, du bliver aldrig glemt!

KSDH

Få notifikation
Notifikation ved
7 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
dengamle
4 år siden

Farvel og tak Stage – en fornøjelse at have fulgt din fantastiske udvikling. Håber virkelig den forsætter og du bliver A-landsholdspiller. Og så spiler de lige de dårlige kampe når modstanden er de hvide fra Fredensvang⚽️

erling1956
4 år siden
Reply to  dengamle

Stage får det letter at komme på landsholdet i FCK end i AGF, desværre. Vil savne hans kvaliteter, men forstår godt hans valg.

kthimes
4 år siden

Tillykke til Jens. Lad os håbe han senere får en fed udenlandskarriere og vender hjem og slutter flot af i AGF. Lidt á la Martin Jørgensen.

Per Leth
4 år siden

God vind til Stage. For 25 millioner Win win for os og ham. Man må bøje sig i støvet over ledelsens imponerende evne til at drive klub og forretning på en gang. Salget af Stage, Jova og især låneaftalen med Grabara i Liverpool fortjener ros og respekt, fra os alle der vil AGF det bedste. Spillere kommer og går, nogen får succes og rykker videre i karrieren, mens andre glider ned i suppen på frie transfers. Sådan er gamet. Tak for alt Jens. Vi vil juble når du løber ind på Aarhus Stadion igen. Stadig i hvidt….

DuErIkkeStigToefting
4 år siden

Tusind tak for alt stage , ønsker held og lykke i fremtiden og håber du vender hjem når du nærmer dig slutningen af karrieren. Flot salg af PC også – nu håber jeg bare der kommer endnu et eget talent op og vinder pladsen –
læser du med her Benjamin hvidt ? Så er det satme nu!

zcml
4 år siden

Det er en noget ambivalent sorgens dag i dag! Godt nok har vi landet det måske største salg mellem 2 Superliga-klubber, men vi har på alle måde mistet en stor klubprofil. Stage var for mig, og sikkert mange andre, indbegrebet af det AGF vi ønsker at se. Og derfor gør det nok mere ondt på mig at skulle se ham i FCK, end det gjorde da Mads Jørgensen og Duncan skiftede til Brøndby. Samtidig har Stage (for mig, i hvert fald) mistet den status han havde, da han op mod valget om at skifte til udlandet eller FCK, ønskede at… Læs mere »

erling1956
4 år siden
Reply to  zcml

Vi ved ikke hvad der er sket på de indre linjer i klubben, men det er nu sværere for en AGFer at komme på landsholdet end en FCKer, derfor ser jeg det som en naturlig udvikling, samt et klogt valg. Enig i det med kulturbærer, det passer ikke ind i tidligere udtagelser.