Rubén Sélles del 2: ”Fansene er AGFs sjæl og grunden til at vi spiller”

0

Af Paulo Augusto Chichon

Her i del 2 fortæller Rubén om forholdet og samarbejdet med David Nielsen, hans fokus på defensiven, samt fansenes enorme betydning i en klub som AGF.

Dette er som nævnt del 2 af artikelserien om AGFs forhenværende assistenttræner, Rubén Sélles. I første del fortalte Sélles blandt andet om hvordan opvæksten i Valencia formede hans syn på arbejdet med ungdomsspillere, om sit arbejde med talenter som Martin Ødegaard, Isco, Juan Bernat og Paco Alcácer. Desuden fortalte Sélles også om sit arbejde med ungdomsspillerne i AGF. Har du ikke læst første del, kan du læse den her.

Her i del 2 er fokus endnu mere på AGF og hvilken betydning David, klubben og fansene har haft på Rúben. Derudover, så tager Rubén dig lidt ind bag både de taktiske overvejelser, men også hvordan man som spillere og stab mærker og har brug for sine fans for at kunne toppræstere.

Duoen David og Rubén

Et hold fuld af talenter, sikrer ikke alene AGF sin første medalje i 23 år. Med Rubéns ankomst til klubben, ændredes stemningen og holdets udtryk. Samarbejdet med David Nielsen har været fundamentalt for det sportslige løft AGF har oplevet de senere år og duoen David og Rubén, har faktisk siden Strømgodset holdt kontakten.

”Fra samarbejdet i Strømgodset og til AGF, fortsatte vi i kontakt. Lyngby havde nogle restriktioner som umuliggjorde, at jeg kunne samarbejde med David der”

Da Rubén ankom til AGF, satte han og David sig ned for at diskutere hvordan de kunne løfte holdet sportsligt.

”Vi forsøgte at forstå hvordan vi kunne ændre den negative dynamik på holdet. Vi tog udgangspunkt i de dårlige perioder fra Strømgodset og forsøgte at bruge lærerstregerne fra Norge, i Aarhus. Jeg foreslog David, hvordan man kunne ændre på holdet og han justerede det, med sin viden om dansk fodbold. Efterfølgende skabte vi en solid, daglig struktur, med en simpel, stærk og defensiv identitet til holdet. Fundamentet hertil blev lagt på træningsbanen, hvor jeg er ekstremt forlangende”. Rubén forklarer endvidere, at hans rolle var at sørge for at tilgangen til den kommende kamp bliver gennemøvet på træningsbanen.

 

AGF har, i Rubéns periode, fået kritik for at være for defensivt orienterede. Den kritik praller dog af på spanieren.

”Jeg er ligeglad med, at folk kalder min tilgang til fodbolden defensiv. Vi var et af de hold i Superligaen med flest scorede mål og færrest lukket ind. Vores tankegang var altid at undersøge hvordan vi kunne irritere modstanderne, mens de havde bolden, for efterfølgende at angribe dem med bolden. Der er folk som er dygtige til at bygge et hold op fra et offensivt synspunkt. Jeg kan gøre det fra et defensivt”.

 

En unik fankultur

Mange AGF-fans bryster sig af at være en del af en unik fankultur, som får udtryk i fansenes utrættelige opbakning af byens hold. Det kan være en slidt floskel i fodboldverdenen, men Rubén Sélles er ikke sen til at rose Aarhus som by og ikke mindst AGFs fans.

”Jeg har været vild med Aarhus som by. I starten af mit ophold i AGF, boede jeg i midtbyen og elskede at folk stoppede mig på gaden, for at spørge mig ind til holdet. Fansene har bakket os op, selv når det ikke er gået som vi ønskede det. Opbakningen på stadion er unik og fanskaren i Aarhus er så engageret. Vi har selv under COVID-pandemien bemærket, at de har forsøgt at være tætte på holdet, selv når det fysisk ikke har været muligt

Jeg spørger Rubén ind til, hvordan fansene kan være med til at præge holdet. Gøre en forskel. Hvordan det mærkes på hovedaktørerne omkring holdet og på banen.

Jeg elsker at mærke symbiosen mellem fans og hold. I den netop overståede sæson, har man kunne mærke en fantastisk stemning blive bygget op og smitte fra holdet til fansene og omvendt. Vi fik mere lyst til at juble, fejre og hylde fansene, ligesom jeg kunne mærke at de ønskede at fejre os. Fansene er omdrejningspunktet i AGF. Nogle gange har vi ikke givet vores bedste på banen, men aldrig har man kunne pege fingre af fansenes opbakning”.

 

Rubén Sélles er en berejst herre. Nu er han tilbage, hvor det hele startede, i hjembyen Valencia og hos den spanske traditionsklub Valencia CF. Han har trænet talenter som nu er etablerede verdensstjerner og siddet på trænerbænken til Champions League-opgør. Det virker passende, at han igen er i barndomsklubben, i sin hjemby hvor fascinationen for fodboldtalenter startede. Til sidst i interviewet minder Rubén mig om, hvad fodbold i virkeligheden handler om. I en anderledes og udfordrende tid for fodboldfans verden over, peger den spanske globetrotter alligevel på lillebitte Aarhus, for at finde meningen med de 22 mænd, der desperat jagter læderkuglen i halvanden time.

”Blandt de klubber jeg har været i, har jeg i AGF følt fansene tættest på også i hverdagen. Man bliver spurgt ind til holdet, man bliver bakket op og per automatik, forventer jeg derfor meget mere af mig selv. Jeg kan ikke have et bedre minde af fansene. De er AGFs sjæl og grunden til at vi spiller”

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments