Rasmus Tantholdt Del 1: AGF har været trygheden igennem mangt og meget

1
© Alt for damerne

Af Mattias Sundroos

Vi har taget os en snak med international korrespondent og AGF-ambassadør, Rasmus Tantholdt om betydningen af AGF i et job som hans og vigtigheden af fællesskabet i tider som disse

 

Mange i det ganske land kender efterhånden navnet Rasmus Tantholdt. Tænder man for fjernsynet en almindelig onsdag aften, så er der stor sandsynlighed for, at man ser Rasmus rapportere direkte fra alverdenens brandpunkter.

Rasmus statede karrieren på TV2 som en del af indlandsredaktion, men blev så i 2003 sendt til Irak for at dække den amerikanske invasion. Siden da har Rasmus rejst over hele verden, og er i dag TV 2’s internationale korrespondent. Og Rasmus er ikke bare korrespondent, han er en anerkendt en af slagsen. I 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag (kilde: TV2).

Nu da scenen ligesom er sat, kunne du måske sidde og undre dig over, hvad det så har med AGF at gøre? Men det skal jeg fortælle dig. Rasmus er nemlig ikke bare glødende AGF-fan, men sågar også en af klubbens ambassadører. Og det er noget, han er stolt af. Derfor skal intet komme i vejen for, at han kan følge sit hold, selv ikke i livet som udlandskorrespondent.

“Jamen, jeg følger med på den måde, at jeg har abonnement på alle de forskellige tjenester, som nu kan sende AGF-kampene, og når man så har en Ipad, så kan man jo sagtens se det, i hvert fald de fleste steder. Jeg er dog nogle gange steder, hvor forbindelsen er dårlig eller internettet er så dårligt, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil dog sige, at jeg vil gå langt for at finde en løsning. Det er utrolig sjældent, at jeg går glip af en kamp. Den sidste kamp jeg er gået glip af, var pga., at jeg skulle holde et foredrag samtidig, så der er det selvfølgelig svært, men den kamp tabte vi også 4-1 til AaB, så det var heldigvis ret ligegyldigt” 

“Men ellers følger jeg altid med i AGFs kampe på den ene eller anden måde. Inden internettet blev så udbredt rundtomkring i verden, som det er nu, så havde jeg andre muligheder, så havde jeg satelittelefon eller modtog SMS’er, så jeg har altid fulgt med”

 

AGF og Aarhus betyder alt for Rasmus 

“Jeg er opvokset på Frederiksbjerg, som jo ligger tæt på stadion, faktisk tog det ikke mere end et kvarter at gå derud. Da jeg var 9 år gammel, tilbage i 1981, var jeg til min første fodboldkamp på Aarhus stadion, og ja, så siden der har det jo bare været AGF”

Især i disse tider, hvor “live-oplevelsen” for alvor er blevet en sjældenhed og stemningen på Ceres Park blot er noget man mindes igennem tidligere højdepunkter eller den påsatte dåselyd, så kan man tydeligt sætte sig ind i betydningen af den første på-stadion-oplevelse.

Det at være på stadion for første gang og mærke den stemning, det fællesskab og den kærlighed, der blomstrer omkring noget så simpelt som en fodboldkamp, ja det er helt unikt, og overskygger ofte det der rent faktisk foregår på banen. Sådan var det også for Rasmus, der trods en mindre god fodboldkamp, var bidt fra første øjekast af “De Hviie”.

“Det var endda oven på en kamp den dag, hvor vi spillede 1-1 mod Esbjerg, men når man er vokset i Aarhus, så er er bare ikke andre klubber. Så det har fyldt en stor del i mit, det var sågar sådan, at hvis man ikke lige havde billet dengang, så måtte man jo hoppe over hegnet, da det virkelig betød alt at få set hver en kamp”

 

Det var derfor utrolig vigtigt for Rasmus at understrege, da vi snakkede med ham, hvor vigtigt det er at huske på, hvor man kommer fra og have noget, der altid føles som hjemme. Især i et job, hvor man konstant er på farten og ofte mødes af verdens ubarmhjertigheder.

“Ja, det er helt klart, at en stor del af det for mig er at have et anker i noget. Det er at have et fællesskab med nogen, og have noget som jeg ved aldrig ændrer sig eller bevæger sig, fordi jeg selv altid er i bevælgelse. Jeg har også haft flere forskellige damer i mit liv, men jeg har aldrig haft en anden fodboldklub, så det er ligesom en ting, som bare er den samme, og den samme, og den samme, og det rigtig vigtigt. Det er vigtigt, at det ikke er i bevælgelse omkring mig, nu hvor jeg altid selv er i bevælgelse. Så kan jeg altid vende tilbage til fodbolden og Aarhus, til barndommen og min fodboldklub, så det er helt sikkert en utrolig vigtig ting for mig.”

 

Selvom det nærmest kan virke uhørt at snakke om, så er fodbolden bare i alt sin enkelthed noget, der giver Rasmus en følelse af tryghed, en glæde i hverdagen og minder ham om, hvor godt vi egentlig har det herhjemme, når han ellers står midt i verdenens elendighed og rapporterer.

Dette er noget, han ikke er alene om. Rasmus møder mangt og mange ude i den store verden som ham, som lever og ånder for fodbolden. Og lige netop her, når man står på den anden side af landegrænser konfronteret med folk med andre baggrunde, andre historier og andre vilkår, så er det smukt at kunne finde noget at være fælles om, selvom det er noget så simpelt som en diskussion om fodbold. Dog er der en ting, der aldrig ændres for Rasmus, og det er det faktum, at man har ét hold og prisen for det fællesskab, er loyaliteten.

“Folk spørger mig tit herude i den store verden, jamen Rasmus, hvilken klub er din yndlingsklub i Premier League, så siger jeg, altså min yndlingsklub det er AGF, jamen hvad så med i udlandet, jamen det er jo stadigvæk AGF. Det er min klub, det er en del af mig. Jeg interesserer mig også for spillet, det er et flot spil, et smukt spil og jeg har selv spillet det rigtig meget over i ASA bl.a., men det her med passionen og patroitismen omkring det sted jeg kommer fra, som jeg er så utrolig stolt af, da jeg synes Aarhus er en vanvittig fed by, det spiller også meget ind hos mig vil jeg sige. Så AGF vil for altid være min klub” 

 

En kaotiske sæson, der mindede os om vigtigheden af fællesskabet

Ordet Corona må efterhånden være så slidt, at ølproducenten af samme navn ikke står til at kunne reddes om man så kastede alverdens penge efter de store marketingseksperter. Alligevel så er det noget, der er svært at komme udenom i et tilbageblik på sidste sæson. For selvom det blev til de første medaljer i 23 år i AGF, så var distancen en stor hindring på fejringerne. Og dog!

Rasmus tror nemlig, at den usikkerhed, ensomhed og frygt epidemien skabte i foråret 2020, nærmest kun har været med til at forstærke båndet og følelser for AGF og fodboldklubberne generelt.

“Ja, jeg tror helt klart, at Coronaen har forøget euforien og sammenholdet. Det her Corona-lort, det påvirker os alle sammen på den måde, at det er en enorm fest-dræber. Altså det er jo nærmest som om, man ikke må have det sjovt i denne tid, og hvis man så har det sjovt, så får man skældud af Corona-politiet. Der er det klart, at det der skete, da vi vandt de bronzemedaljer, selvom vi tabte til Brønby IF, eller da vi vandt over FCK, det var bare et udtryk for, at nu kunne man bare ikke mere. Det kan godt være, at vi ikke må holde fest på en admindelig fredag pga. ingenting, men nu havde vi kraftedme lov til at holde en kæmpe fest. Nu er jeg jo glad for at se, at det store smittetal i Aarhus efter sommer ikke skyldtes de her fester eller kommer fra folk, der har været på Aarhus Stadion. For fejringerne var nok i stor grad noget, man havde brug for”

 

Og selvom det kan være kontroversielt, så minder Rasmus også lige det ganske land af Corona-politi om, at journalistik på mange måder er en kunst i at skabe opmærksomhed og overskrifter, og den slags kan vinkles alt efter, hvad man ønske at se.

“Da jeg så, at Stiften dækkede de her scener og der startede den her polymik, så frygtede jeg virkelig for fodbolden i Aarhus. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at når man filmer det på en bestemt måde, og sådan er journalister jo nogen gange, så kan det se voldsomt ud, men når jeg var på stadion i hvert fald, men også mange steder nede i byen, så synes jeg sådan set, at man holdte fin nok afstand. Måske ikke hele tiden, men jeg synes sgu, at det var flot, og jeg var stolt af at være en del af det, og jeg synes også, at det helt berettiget. Så ja, jeg tror også den her Corona-tid har haft en stor betydning, det var en følelse af forløsning på mange måder”

 

Så selvom Rasmus selvfølgelig understreger vigtigheden af at være ansvarlig og passe på hinanden i denne tid, så er det hans klare budskab, at man også skal passe på med at tage de fælles holdepunkter og tryghedsskabende begivenheder fra folk, da man har brug for disse ting i en tid som denne.

 

En af de største oplevelser nogensinde

Oven på det lidt tungere emne, Corona, så kom humøret dog hurtigt op igen på Rasmus, da fokuset blev rettet på resultatet af sidste sæson og hans oplevelse deraf. Rasmus var ikke bange for at lade sig rive med af begejstringen, da vi spurgte ham om, hvor højt han egentlig ville rangere den indeværende sæson.

“Som en af de aller højeste overhovedet faktisk. Det skyldes især, at én ting er, som når man vinder et mesterskab, som jeg kan huske, at vi gjorde i 86′ eller man vinder pokalen som i 96′, hvor jeg selv var i Parken. Det er jo helt fantastisk! Men det skal jo også ses ud fra, at vi spillede godt og var et godt hold på de tidspunkter, og det er klart, at når man efter 23 år, hvor man mildt sagt har gået op og ned, så inden vi vinder bare et eller andet, så bliver glæden bare det større”

 

Og lige netop de mange års hårde tider som AGF-fan er faktisk noget af det, som har karakteriseret AGF-fans for Rasmus. Den loyalitet som er blevet udvist, er han virkelig stolt af, for det minder ham om, hvor stærke vi er sammen, selv når det er hårdt.

“I Barcelona sidder de og klapper lidt når Messi scorer fordi det er de vant til. I AGF går folk agurk når nogen scorer, for vi er jo ikke vant til, at der bliver scoret lige så ofte. Så et eller andet sted er det jo nærmest også lidt sjovere, forstå mig ret. Det er jo ikke fordi, jeg ikke ønsker AGF skal vinde hele tiden, men der er jo noget ekstra passion omkring det, når man har stået igennem en så svær tid og holdt fast, og været loyal”

“Med den loyalitet som vi fans sammen har udvist, så det jo klart, at når der så kommer noget succes, så går det helt balalaika. Men det er klart, når nu AGF vinder de næste 4-5 mesterskaber i træk, så bliver det den samme fest på Rådhuspladsen, som den jeg oplevede i år, men den ville nok alligevel også stilne lidt af for os over tid, så jeg tror i stor grad, at modstanden og ventetiden er en del af forklaring på, hvorfor det er gået sådan amok i år. Og så selvfølgelig det faktum, at ingen fans er lige så passioneret som os” 

 

 

Dette var del 1 af vores snak med AGF-ambassadør og international korrespondent, Rasmus Tantholdt. Vi håber I kunne lide, hvad I læste. Vi vil gerne fortsætte med at bringe jer unikt indhold som dette, så hvis I har ønsker til indhold eller kommentarer til denne artikel, så lad os gerne vide det i kommentarerne.

I del 2 får I Rasmus’ forklaringer på sidste sæsons succes, hans forventninger til fremtiden for AGF og en snak om betydningen af fremkomsten af ungdomsspillere på AGFs førstehold.

 

Få notifikation
Notifikation ved
1 Comment
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
dengamle
16 dage siden

Flot artikel med en mand der altid er interesant at lytte til – glæder mig til del 2