Podcast-teaser: Hør Brian Steen Nielsen fortælle om tiden som fodboldspiller og AGF-sportschef

5
© agf.dk

Af Rasmus Thomsen

Brian Steen Nielsen. Tidligere professionel fodboldspiller. Tidligere sportschef for AGF. I morgen udkommer More Than a Club med en podcast-special om fodboldspilleren og sportschefen Brian Steen Nielsen.

I morgen eftermiddag kl 16 (torsdag) udkommer vores podcast-special med den mangeårige AGF-sportschef Brian Steen Nielsen, som fortæller åbent og ærligt om de mere end ni år som sportschef i AGF.

Ni år på godt og ondt. Ni år, der inkluderede tre nedrykninger, trænerfyringer, store transfers og meget andet.

I More Than a Club-podcasten åbner Brian Steen Nielsen op om svære vilkår i AGF.

Flere gange oplevede sportschefen at folk ”højere oppe fra” traf skelsættende beslutninger for klubben. Både ansættelser og fyringer af trænere gik hen over hovedet på sportschefen.

 

Derudover giver den tidligere sportschef et indblik i flere af de spillerhandler, som skete i den tid. Brian Steen kommer bl.a. omkring salg af profiler som Morten ”Duncan” Rasmussen, Michael Lumb og Aron Johansson. Og et mislykket salg af Jakob Poulsen til Lazio.

Foruden de mange år som sportschef i AGF, handler podcasten også om Brian Steen Nielsens flotte karriere som spiller.

En karriere der bød på 66 landskampe, udlandsophold i bl.a. Fenerbahçe og Malmö FF og et ophold i netop AGF, inden støvlerne blev lagt på hylden.

 

”Special-afsnittet” udkommer i morgen eftermiddag – kl 16. Lyt med på Spotify, Soundcloud, Apple Podcast, eller der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Kanalen hedder: More Than a Club – En AGF-Fanpodcast

God lytning!

 

Få notifikation
Notifikation ved
5 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
ViRykkerAldrigNed
2 måneder siden

Har lige hørt podcasten og det er næsten politiker-agtigt som BSN er klar ved håndvasken. Tilsyneladende blev alle dumme beslutninger taget hen over hovedet på ham. Til gengæld indrømmer han at han ikke var klar til jobbet. Men det blev han efter min mening så heller aldrig.

jj
jj
2 måneder siden

BSN den største katastrofe og fejl i AGFs historie. Punktum.

Budtz4ever
2 måneder siden

Synes det er svært at sætte op sort på hvidt! Tror ikke Er på vej! Havde haft succes dengang heller. Tiden var en anden. Ingen penge og dårlig ledelse (højere oppe)

nbngf
2 måneder siden

Ville være rat med et link.

Redaktionen
Admin
2 måneder siden
Reply to  nbngf

Hermed gjort 🙂