
Af Lukas Voergaard Jepsen
Nyheden kommer fuldstændig ud af det blå, og sætter århusianerne i en svær situation, men vi tager os et kig på, hvad det betyder for AGF og hvorvidt vi tror, det er et lighedstegn med krise eller om vi skal slå koldvand i blodet?
En sportslig bombe er netop eksploderet på AGF´s træningsanlæg Fredensvang. Sportschefen Peter ”PC” Christiansen, der har været i klubben siden 2016, og sportschef siden 2017, har besluttet at flytte karrieren østpå til en af AGF´s største konkurrenter, FCK.
PC var selv professionel fodboldspiller før han gik ind i ledelse, og brugte fem år af sin aktive karriere i københavnerklubben, som han altså nu skal stå i spidsen for. FCK har haft store problemer med at få rettet op på den seneste nedgang, hvor fyringen af Ståle Solbakken bragte urutinerede William Kvist i sportschefstolen. Dog med ansættelsen af Thorup og nu også “PC”, så begynder Københavnernes sportslige setup at tage form.
AGF har udsendt en pressemeddelelse hvori man oplyser, at PC tidligere i dag afleverede sin opsigelse, og at klubben derfor ikke så andre muligheder end at suspendere ham med øjeblikkelig virkning.
BREAKING: PC skifter til FCK og suspenderes med øjeblikkelig virkning
”Sportschef Peter Christiansen har i dag meddelt sin opsigelse, da han har underskrevet en aftale med F.C. København. AGF har på den baggrund ikke set andre muligheder end at suspendere ham med øjeblikkelig virkning,”
Peter Christiansen har siden sin ankomst til AGF, i samarbejde med cheftræner David Nielsen og administrerende direktør Jacob Nielsen, hurtigt fået etableret en kultur i klubben, som fans og eksperter ofte har rost til skyerne, hvorfor PC også formegentlig i stor grad vil blive savnet.
”Vi er meget ærgerlige over, at Peter Christiansen har valgt at stoppe i AGF. Han har haft stor betydning for den sportslige fremgang, vi har oplevet de seneste år, og jeg vil gerne takke ham for den store indsats, han har ydet for AGF. Vi skal nu finde en ny sportschef, og indtil vi har en permanent afløser på plads, har vi aftalt, at adm. direktør Jacob Nielsen overtager hans opgaver midlertidigt,” – siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S i pressemeddelelsen.
Ifølge Ekstra Bladet starter Peter Christiansen på sit nye arbejde senest til april, men han vil altså ikke længere indgå i AGF´s arbejde fremadrettet, uanset hvornår han begynder i hovedstadsklubben.
Hvordan stiller det AGF?
Makkerparret PC og Jacob Nielsen har næsten været synonum med fremgang og stabilitet i AGF. Det er dog slut nu, men panikken behøver dermed ikke ramme Smilets by. Selvom vi kun kan blive enige om PCs gode arbejde og især stærke købmandsskab, så skal vi huske, at en rolig ledelse især har været årsagen til fremgangen.
Der er ingen tvivl om, at en ny sportschef skal findes inden det kommende transfervindue, men vi tror ikke, at man skal frygte panikløsninger uden erfaring eller lignende. Man har nemlig den seneste tid i AGF udvist stor ro og ændret på fødekæden, så man i stedet for vilde lottokuponer har formået at hente spillere, trænere, sportschefer og sågar direktører fra “mindre” klubber, hvor de har bevist deres værd. Kunne man derfor forestille sig at se en type som Hans Jørgen Haysen i klubben, som i den grad har leveret i SønderjyskE? Eller hvad med Ole Nielsen, der har lavet flotte resultater i både Viborg FF og Randers FC? Man kunne også se en tidligere GF’er som Jesper Fredberg i klubben?
Ja, hvem ved? Lige nu nok ikke engang AGF, men vi tror ikke vi ser en panikløsning som at hive Graulund ind på hans meritter ved fansene eller den første og bedste, der dukker op. Fordi, der er styr på tingene lige nu, og det ved ledelsen!
Er I enige? Eller frygter I mere for, hvad konsekvenserne bliver af afskeden med PC?
Ærgelig at PC smutter – men også super for klubben. PC har gjort et flot arbejde og det ses også af andre og “større” klubber. AGF er et sted hvor de finder en god løsning og er sikker på at den positive udviklingen forsættet
Tror du har helt ret! Og selvom det ikke er det sjoveste at indrømme, at man ikke er øverst i fødekæden, så tror jeg, at det, at andre kan se AGF som en mere stabilklub, der har potentialet til at være et godt springbræt videre. Det må give øget interesse i det job! Men han skal have stor ros for sit arbejde her i klubben PC!
Jeg synes vi skal panikke. Aahhh…. come on. Der er jo nok flere muligheder.