PC handlede i sidste øjeblik: Vi kigger på de nye spillere

7

Det blev alligevel til et hæsblæsende transfervindue for sportsdirektør Peter Christiansen.

* Først må vi beklage, at der ikke udkom artikler i løbet af deadline-day. Det skyldtes serverproblemer, der desværre bevirkede at vi ikke kunne oprette artikler.

Med salget af Jovanovic og flere rygter om et Kasper Junker-exit nåede der pludselig at blive panik i lejren. Der var ingen rygter med hold i, der kunne indikere spillertilgange i AGF.

Lidt over klokken 19 kom meldingen om en ukrainsk målmand hentet fra FC Karpaty. Og så manglede angriber-kabalen bare at gå op. Lidt over klokken 23 kom de første rygter om en 20-årig marrokaner, og kort inden lukketid blev det rygte bekræftet.

Dermed ender transfervinduet således for AGF:

Sommerens tilgange:

Oscar Whalley (Sporting Gijon)
Ryan Mmaee (Standard Liege)
Roman Mysak (FC Karparty)

Sommerens afgange:

Mikkel Rask (karrierestop)
Alexander Juel Andersen (Vendsyssel FF)
Daniel A. Pedersen (Lillestrøm)
Steffen Rasmussen (karrierestop)
Michael Zacho (kontraktudløb)
Mads Boe Mikkelsen (Vendsyssel FF)
Martin Pusic (AC Horsens)
Frederik Møller (Silkeborg IF)
Alexander Jovanovic (SD Huesca)
Kasper Junker (AC Horsens)

Men hvem er de nye kræfter i AGF, vi har taget et kig på Ryan Mmaee og Roman Mysak.

Ryan Mmaee
Hans fulde navn er Ryan Kabir Mmaee A Nwambeben, vi holder os til Mmaee. Den 20-årige angriber har en fortid på Belgiens u16, u17, u19 og u21-landshold, og med det talent Belgien er blevet kendt for at producere, så må man gå ud fra, at der er talent i knægten.

Dog er Ryan Mmaee svær at aflæse. Han har nemlig ingen officielle kampe i 2018/2019-sæsonen og meget få kampe for Standard Liege, hans sidste kamp var den 27. november 2017.

Ryan Mmaee har senest været udlejet til belgiske Waasland-Beveren. Her blev det til 12 optræderne og et enkelt mål.

Den 20-årig marrokaner er 1.83 høj, og anses som en boksangriber eller som falsk 9’er. Sportsdirektør PC udtaler selv om den nyerhvervede belgier:

– Ryan er en ung, spændende angriber, der har de kvaliteter, vi har søgt efter. Med sin fysik, dynamik og fart passer han godt ind i den måde, vi spiller på. Han udfylder både rollen som boldfast opspilsstation og aggressiv boksspiller. Nu har vi resten af sæsonen til at få det bedste frem i Ryan, og går det som vi forventer, har vi sikret os en købsoption til at forlænge samarbejdet yderligere, fortæller ‘PC’ til AGF’s hjemmeside.

Roman Mysak

Den ukrainske keeper kunne i går meddele hans ankomst til Århus. Via dette link kan man se Romas Mysaks kampe, cleansheats

Han står noteret for 62 kampe i den bedste ukrainske liga og 38 kampe i den næstbedste række.

Om den nye keeper siger PC:

– Med tilgangen af Óscar Whalley udviste vi rettidigt omhu, og vi er helt trygge ved, at han umiddelbart kan tage over efter Jovanović. Men på den korte bane manglede vi en målmand mere, og nu har vi så mulighed for at se en dygtig målmand mere an her i Aarhus i skikkelse af Roman. Hvis det udvikler sig, som alle parter håber, kan vi altid se på om hans aftale skal forlænges, men for nu passer det alle godt, at aftalen er forholdsvis kort. Og vi ser meget frem til at byde Roman velkommen på Fredensvang, hvor han bliver en fin tilføjelse til vores gruppe af talentfulde målmænd, siger sportschef i AGF, Peter ‘PC’ Christiansen til klubbens hjemmeside.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
zcml
Bruger

Nu skal han ha’ lov at vise sig frem før vi bedømmer ham, men frygter man har lavet en ny “Riel” med signingen af Mmaae. Han er i hvert fald en kæmpe lottokupon, der intet har bevist endnu! Måske er han et større talent, end dem vi i forvejen har i klubben, og måske passer han som type bedre til DN’s stil, men umiddelbart kunne man da lige så godt ha’ givet chancen til Ammitzbøll. I hvert fald er han ikke den angriber alle skreg efter allerede inden vi solgte Junker, men vi kan du kun håbe på at han… Læs mere »

jesper214
Bruger

Hvorfor så negativ
Ok kun ok transfer
Husk solen skinner altid op over skyerne
specielt for De hvid!!!!

zcml
Bruger

Ja, det er fint med salget af Jovanovic og Junker, selvom jeg mener at vi skulle ha’haft 10-15 mill. for Jovo. Det der er kommet ind den anden vej er dog ikke tilfredsstillende! Vi fik Whalley som erstatning for Staff, hvilket var ok. Omend jeg ikke kender Whalleys niveau. Derudover skulle vi som min. ha’ haft en god målfarlig angriber. Det blev ikke til noget, og i stedet for solgte man én af de angribere vi havde, og erstattet han med én, der har vist mindre. Nu havde Junker jo vist, at han ikke var god nok, hvorimod Mmaae først… Læs mere »

Bobbe78
Bruger

Det er da fint du synes Det, men gf er ikke et hold der kan presse prisen så meget op. Hold som os skal være glade for det vi kan få. I øvrigt er der klausuler i kontrakten så den netop kom over 15 mill..

zcml
Bruger

@ Bobbe78 Hvis det holder stik med prisen, så har vi fået en mill. € for ham, samt klausuler, der kan kaste yderligere en mill. € af sig. Altså lige UNDER 15 mill. DKR, hvilket ville være en fin pris, men der er for mange hvis’er der skal gå op før den/de klausuler bliver indløst. Så dem regner jeg umiddelbart ikke med. Er godt klar over at vi ikke kan forlange priser som andre klubber i ligaen, men Jovo har taget stormskridt fremad, og været en af de allerbedste i ligaen i år. Synes godt vi kunne ha’ forlangt mindst… Læs mere »

zcml
Bruger

Til gengæld synes jeg vi har fået mere for Junker end han er værd, hvis det passer med 5 mill.
Så den samlede indkomst ved salg i dette transfervindue er tilfredsstillende, og langt bedre end det har været i flere år (fik vi i øvrigt noget for Møller, eller gik han bare gratis til Silkeborg?).

Guffe
Bruger

En server der forudsiger noget? Hvad bliver kampen i morgen?
Forårsage?