Ove: Vi skal spille bolden mere rundt

0

AGF har gjort det fornuftigt i de fleste træningskampe i år, og premieren mod Fremad Amager blev også en succes med en 4-1 sejr, men det kan blive bedre endnu, mener cheftræner Ove Pedersen.

“Vi gjorde rigtig mange ting fantastisk godt, men der var selvfølgelig også ting, som kunne forbedres. Eksempelvis skal vi lære at spille anderledes, når vi kommer foran 2-0 og 3-1. På sådan et tidspunkt skal vi ikke blive ved med at presse på for fuld kraft”, fortæller træneren til Århus Stiftstidende.

Man kunne fristes til at tro, at han aldrig bliver tilfreds med sit holds spil, men det er nu engang en træners job konstant at forbedre sit hold.
Umiddelbart kan det være svært for den almindelige fodboldfan at se, hvor meget der egentligt kan forbedres oven på en 4-1 sejr, men Ove Pedersen har en klar opskrift:

“Det skal ikke forstås sådan, at vi skal være defensive – bestemt ikke. Men vi skal blive bedre til at spille bolden rundt i kombinationer på midten af banen og ad den vej holde de andre fra at komme ind i kampen”, forsætter han overfor Århus-avisen.

På torsdag fra kl. 15.00 får vi svaret på, om Oves taktikker lykkes til fulde, når Brabrand tager imod AGF på NRGi Park.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments