Osama Akharraz Del 2: Den hårde afsked med både AGF og fodbolden

0
© agf.dk

Af Mattias Sundroos

Her i del 2 fortæller Osama om en hård tid i hans liv, som indeholdte en uheldig afsked med AGF, mange skader og store perioder som klubløs. 

Vi slap jer i del 1 oven på en hård nysser af et minde, i de frygtelige Dila Gori-kampe. Dog skulle de ikke vise sig være efterfulgt af ren elendighed. Selvom niveauet i Superligaen lige skulle genfindes oven på de to både fysiske og mentalt hårde kampe, så sammensatte man faktisk en stime på 8 kampe uden nederlag i selvsamme efterår og ovenvintrede på ligaens femteplads.

I sæsonen 12/13 er Osama fast mand i den hvide trøje og bliver noteret for samtlige 33 superligakampe, hvilket kaster 5 mål og 8 assists af sig. Han er dermed sammen med Steffen “Staff” Rasmussen eneste spiller til at spille samtlige kampe i sæsonen under Peter Sørensen, så tingene flaskede sig for Osama.

Det skulle det sådan set også vise sig at gøre sæsonen efter, hvor det igen bliver til 5 scoringer og dermed en delt andenplads på klubbens interne topscorerliste sammen med Casper Sloth. Dog skulle sæsonen overskygges af noget helt anden for Osama. Sæsonen bliver nemlig klubbens tredje nedrykning på 8 år.

Osama og mange af hans holdkammerater stod derfor pludselig overfor en ny virkelighed ved navn NordicBet Ligaen og det samme gjorde klubben, som var nødt til at granske de finansielle midler grundigt igennem. Det resulterede i uenighed om Osamas kontrakt, som stod til udløb vinteren 2014, selvom Osama gerne ville hjælpe AGF tilbage i landets fineste selskab.

“Nu ved jeg ikke hvilken plads, vi ender på i min anden sæson? Var det nummer 7 eller sådan noget? Og så rykker vi ned året efter. Jamen altså, det der sker, det er, at vi rykker ned i 2014 og det gør meget ved tingene. Mange ting ændrede sig. Jeg var egentlig indstillet på at blive i klubben og afviser faktisk et tilbud fra 2. bundesliga og et tilbud fra FC Midtjylland. Så jeg var egentlig indstillet på at blive og tage turen med ned sammen med AGF, men jeg fortalte også ærligt, at jeg ville have svært ved at sige nej, hvis det helt rigtige tilbud skulle komme”

 

Men det tilbud kom aldrig og derfor indstillede Osama sig på virkeligheden i første division. Kontrakten nærmede sig udløb, da andre omstændigheder pludseligt skulle gøre, at man ikke nåede længere end to 1. divisions kampe før Osama og AGF måtte nå til enighed om at ophæve kontrakten.

“Vi var lige rykket ned og skulle spille en kamp mod Roskilde, som første kamp i 1. division. Her skete der så nogle ting imellem mig og fansene. Der bliver råbt nogle ting og jeg reagerer på det. Det gjorde så, at vi valgte at sige: “Okay, lad os stoppe samarbejdet her””

 

En beslutning som Osama den dag i dag ser tilbage på som den rigtige, men ærger sig over, at tiden i AGF skulle slutte, som den gjorde.

“Det var det eneste rigtige at gøre på daværende tidspunkt, da jeg tror, at når man kommer ud i sådan nogle ting med fansene osv., så kan det godt skabe en dårlig stemning omkring truppen, og da jeg alligevel kun havde et halvt år tilbage af min kontrakt, så synes jeg egentlig også, at det var den bedste løsning.”

“Så selvfølgelig virkelig ærgerligt, at det skulle slutte som det gjorde fordi jeg holdte virkelig meget af fansene og klubben, men hvis jeg skal være ærlig, så lignede det alligevel ikke, at vi kunne nå til enighed om en kontraktforlængelse til januar. Så ja…”

 

Den hårde afsked er glemt 

“Jeg har overhovedet intet i klemme med AGF den dag i dag, både fansene og klubben. Jeg har ligesom tilgivet de få personer, som på daværende tidspunkter råbte skældsord efter mig, og jeg håber inderligt også omvendt, at de har ligesom har tilgivet mig for det jeg gjorde”

Selvom episoden var hård for både Osama og fansene, så har han lagt tingene bag sig, og nærer den dag i dag stadig stærke følelser til AGF. For ham er fortiden, fortiden. Og han håber inderligt, at fansene har kunne se på det på samme måde, da han ligesom de fans der råbte hårde ting til ham, blev grebet af sine følelser under de hårde omstændigheder.

“Det er så mange år siden nu, at det ikke er noget jeg tænker over længere. Jeg har spillet på Ceres Park siden med Viborg FF og da havde jeg ikke ondt i maven over at være tilbage eller en følelse af hævn, slet ikke. AGF er stadig en klub, som jeg følger tæt og stadig en klub som har betydet meget for mig, som jo er det vigtigste”

“AGF er en klub den dag i dag, hvor hvis jeg en dag er i nærheden, så ville jeg besøge den og komme og se en kamp, helt sikkert. Der er overhovedet ingen følelser i klemme, og jeg føler mig stadig velkommen. Det var en god tid, som jeg havde i AGF, og jeg tager mange gode oplevelser med derfra, og jeg håber da også, at fansene husker mig for den person, jeg var og de oplevelse jeg var med til at give, for dem var da altså også nogle gode af. Selvom der også var ting den anden vej, desværre.”

 

Oven på en reflektion over de ca. 2 år i klubben ser Osama især tilbage på én person, som det klare lyspunkt for hans tid. Hans cheftræner Peter Sørensen, som nåede over 80 kampe i klubben.

“Jamen der er ingen tvivl om, hvem jeg tænker på her, det er Peter Sørensen. Både fodboldmæssigt, men også menneskeligt. Når jeg ser tilbage på min karriere, så ved jeg godt, at mange har kaldt vores forhold for et had-/kærlighedsforhold, men altså, det forhold vi havde til hinanden, det var anderledes end jeg nogensinde har haft det med andre. Det har jeg aldrig haft efterfølgende, så når jeg tænker tilbage, så er det 100% ham. Der er ingen anden, der har været lige så god for mig, som ham”

 

Den efterfølgende karriere af ustabilitet 

Osama skulle efter den opsagte kontrakt med AGF vente godt fem måneder, til vintertransfervinduets sidste dage, hvor FC Vestsjælland kom på banen med et kontrakttilbud. Her blev det til 10 Superligakampe for Osama i det forår inden han endnu engang måtte se sig tilbage i rollen som kontraktløs, da FC Vestsjælland sommeren 2015 opsagde kontrakten pga. deres nedrykning fra landets bedste række, hvilket blot et halvt år senere skulle resulterer i klubbens konkursbegæring.

Herefter skulle der vente en hård tid for Osama som en fodboldnomade, først med en tur til domkirkebyen Viborg, hvor han efter to sæsoner og 24 kampe igen måtte påtage sig titlen som klubløs. Så blev det til lidt over seks måneder i FC Helsingør efterfulgt af 6 måneder som klubløs for så at tage den meget svære beslutning om at opgive den professionelle fodbold. En tid, som har været hård, men som Osama kun bebrejder sig selv for.

“Det har været nogle meget, meget svære perioder, som jeg har været igennem. De perioder, hvor jeg har været klubløs, har ikke været særlige sjove, men jeg vil kun skyde skylden på mig selv. Jeg har været alt for kræsen, både i forhold til, hvor jeg ville spille og hvad der lige passede ind på de tidspunkter”

“Jeg havde tilbud fra klubber i de perioder, men jeg har bare takket nej, hvilket gjorde, at jeg fik de her perioder uden at spille fodbold. Så ja, hvis jeg kunne lave det hele om igen, så skal man helst undgå de her perioder, hvor du ikke spiller, for det er bare ikke godt for din karriere, og den er i forvejen så kort i den her verden, så det handler bare om maskinen kører konstant, der må ikke være de her små afbræk. De sætter dig tilbage og gør, at du rent konkurrencemæssigt bare ryger bagerst i køen”

 

Dog stod tiderne som kontraktløs ikke udelukkende tilbage som årsagen til Osamas farvel til den professionelle verden. Skader og en tabt motivation skulle ende som det sidste skub.

“Det (Red. tiderne som klubløs) har været medvirkende til, at jeg stoppede med professionel fodbold. Men først og fremmest var det pga. mine skader, som jeg virkelig har kæmpet med. Men det er en kombination af mange ting såsom skader, de her perioder uden fodbold, men også det mentale. Mit ambitionsniveau har måske været meget højt, og det kan man sige, hvad man vil om, men jeg har bare altid haft det sådan, at jeg ville spille fodbold, hvis det virkelig er på et højt nok niveau og jeg føler, at der er en fremtid i det. Ellers så motiverer det mig bare ikke nok, og motivationen er altafgørende med den energi og tid man skal lægge i det”

 

Dog kunne jeg alligevel få Osama til at trække bare en smule skyld over på omstændigheder også, som i den grad heller ikke har været nemme for fodboldspilleren Osama Akharraz. Ikke mange spillere oplever fire nedrykninger i deres karriere og selvom det “blot” er et erhverv, så er det et erhver med en kæmpe overvågenhed, der gør, at man ikke bare kan tage fra kontoret og lægge det bag sig. Og det kunne Osama, trods alt godt give mig ret i.

“Selvfølgelig er der også andre ting, jeg har haft mange hårde og dårlige oplevelser med fodbolden, det er ingen hemmelighed. Jeg har været med til at rykke nogle gange, så det har også lidt taget meget af energien fra mig, fordi man bare har følt, at det eneste, man har fået ud af fodbolden er dårlige oplevelser. Men det er lige netop her, at det er så vigtigt at stoppe op og huske sig selv på, at der jo også har været gode af slagsen. Så ja, nogle gange planlægger man ting i hovedet, men det er bare utrolig sjældent, at det så går præcis som man har planlagt” 

 

Men branchen er hård og det skal man indstille sig på, hvis man skal klare sig. Det kunne opsummeres med tre gode råd til den kommende generation fra den nu 30-årige tidligere professionelle fodboldspiller, Osama Akharraz:

“Jamen, der er tre ting, der er vigtige: Hårdt arbejde, hårdt arbejde og hårdt arbejde. Det er de tre ting, jeg vil understrege. Der er faktisk ikke andet. Hvis du gør de tre ting, så lover jeg dig for, at du nok skal komme igennem. Og med hårdt arbejde mener jeg med alt, i forhold til din træning, din selvtræning, i forhold til at stå op og få spist det rigtige, komme ordentlig tid i seng osv. Alle de her ting er bare benhårdt arbejde, men det er det, der kræves” 

 

Vi takker Osama for et utrolig ærligt interview og for en tid, som vi her på redaktionen bestemt vil forsøge at huske for de gode ting. Derfor vil vi gerne slutte artiklen af med et par citater fra arkiverne. Vi har nemlig gravet vores referat frem fra dengang, så ta’ med os tilbage til dagen, hvor “Brøndby blev ydmyget på Ceres Park” og Osama strålede, og lad os lægge den ærgerlige slutning væk og mindes ham på sit højeste:

“AGF startede kampen godt, men der skulle alligevel gå næsten en halv time før den tidligere Brøndby-spiller Osama Akharraz satte gang i det, der skulle vise sig at blive en sand målfest. Efter et flot opspillet angreb endte bolden hos Aron Jóhannsson, som med hælen sendte bolden videre til netop Akharraz. Den nye AGF’er snød fuldstændig sine tidligere holdkammerater i Brøndbys forsvar, og sendte flot bolden i nettet”

“Folk var knap nok kommet tilbage på deres pladser efter pausen, før en velspillende Casper Sloth med et solidt spark udplacerede Brøndbys målmand til stillingen 3-0. Herefter blev det igen Martin Jørgensens tur, og den rutinerede midtbanemand formåede nærmest at overgå sin egen frisparksperle fra første halvleg, da han med et hårdt landskud bragte AGF foran 4-0”

“I slutningen af kampen slap AGF-holdet speederen en smule, hvilket gav plads til et ellers tandløst Brøndby-mandskab, og det udnyttede udeholdet til at reducere, 4-1. AGF-fansene fik dog et sidste mål at gå hjem på, da Osama Akharraz igen var på pletten efter 85 minutter og dermed gjorde det til slutresultatet 5-1”

 

Tak for din indsats Osama! Vi ønsker dig det bedste fremover!

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments