Osama Akharraz del 1: Stortalentet med den turbulente historie

0
© agf.dk

Af Mattias Sundroos 

Navnet Osama Akharraz har længe delt vandene blandt AGF-fans, derfor kontaktede vi den tidligere GF’er, så han kunne fortælle sin historie fra stortalent til en turbulent tid som klubløs. Så ta’ læsebrillen på og bliv klogere på den tidligere midtbanekunstrner med nr. 17! 

Osama Akharraz. Som sagt nok et navn, som mange i og omkring AGF har forskellige minder forbundet med. Osama er den dag i dag 30 år gammel og har det seneste års tid vist sit store fodboldtalent frem i Danmarksserieklubben Ishøf IF på en amatørkontrakt. Dog afskriver Osama ikke et comeback til den professionelle verden.

“Som det ser ud lige nu, så forventer jeg ikke at komme tilbage på højeste niveau. Hvis det endelig skulle være, så skal det være et godt tilbud. Jeg er stadig åben, men jeg skal simpelthen også kunne ramme mit topniveau igen og undgå alle de skader, som jeg har haft. Så selvfølgelig, kommer det rigtige tilbud, så vil jeg nok springe på, men det er ikke mit fokus og heller ikke mit mål” 

 

Sidst vi i fodbolddanmark havde fornøjelsen af Osama var i FC Helsingør, da han i sæsonerne 17/18 og 18/19 spillede 17 kampe for holdet, der i førstenævnte sæson tog turen ned fra 3F Superligaen til NordicBet Ligaen. Her udeblev den største succes dog, da skader for alvor var blevet et problem for Osama og han de to sæsoner forinden i Viborg FF heller ikke havde spillet mere end 8 kampe.

Modet på en tilværelse i den professionelle verden er dog langt fra taget fra Osama, om så det skal blive uden for banen. Her går han nemlig med en drøm om at kunne gå trænervejen, når han endegyldigt lægger støvlerne på hylden

“Altså jeg har en anden drøm, og det er faktisk at blive træner på et tidspunkt. Det er noget, jeg arbejder henimod den dag, hvor jeg siger, at nu er det helt slut med fodbold og jeg skal starte en ny karriere op, så er det trænervejen, jeg gerne vil gå” 

 

Derfor har Osama også fulgt tæt med i fodbolden siden hans farvel til den professionelle verden i 2019, og også successen på hans tidligere hold fra smilets by.

“Ja, jeg følger stadig med, jeg ser stadig en masse kampe. Både fra Danmark og udlandet. Jeg har ikke taget en “kold tyrker” fra fodbolden. Jeg følger stadig med, da jeg jo synes fodbold er interessant og det er stadig noget, jeg holder meget af”

Især to ting og to personer ville Osama fremhæve fra sidste års bronzesæson, som de grundlæggende faktorer for, at hans tidligere hold nu klarer sig så godt.

“AGFs defensiv er blevet rigtig stærk. Nu taler jeg ud fra de kampe, jeg har set, hvilket ikke er alle. De har fået styr på deres defensive-base, og så synes jeg, de er uhyggelige stærke på kontraerne. De er virkelig dygtige til omstillingsspillet. Så det er nok de to primære ting, jeg hæfter mig ved, men jeg ved, at de bygger meget på i forhold til det spillemæssige, og det at kunne holde bolden i egne rækker, så overall så synes jeg virkelig, at de har fundet tilbage til en stor defensiv styrke og så bygget spillet op omkring det”

“Og så har de haft individualister, som har gjort det fænomenalt. Jeg synes, de har fået en rigtig stærk angriber i Patrick Mortensen, som er garant for en masse mål og så har de haft en spændende midtbane-konstellation med Nicolai Poulsen, som den stærke styrmand. Han har virkelig gjort det godt for dem” 

 

Et kæmpe talent, men vejen til toppen var svær 

Vi skriver d. 30 oktober 2008 og forud venter en pligtsejr i pokalturneringens 1/8-delsfinale for Brøndby IF. Turen var gået til det mørke vestjylland, hvor Danmarksserieklubben Holstebro BK ventede sammen med de over 3.000 tilskuere på dagen, hvilket var noget af et særsyn.

I truppen til kampen kunne de blå/gule fans lade deres øjne rette mod et ret ukendt navn og ret anderledes navn, nemlig den mulige 17-årige debutant, Osama Akharraz. Sammen med hans gode ven igennem ungdomsfodbolden, Mustafa Hassan, husker Osama tydeligt følelsen af at være nogle af de første med anden etnisk baggrund, der tog turen op igennem den berømte ungdomsafdeling på Vestegnen.

“Vi (Red. Mustafa og Osama) snakkede om det dengang, kan jeg huske, det at være nogle af de første, det var fedt. Jeg kunne også godt mærke, at mine venner var virkelig stolte af mig fordi, der har været meget snak om Brøndby IF, og hvor svært det ligesom har været at slå igennem som spiller med anden etnisk baggrund. Det var bare svært dengang for typer som os, jeg ved dog ikke, om det er korrekt eller det bare er noget, som vi har bygget op i vores hoveder. Men i hvert fald så var det et tema og jeg kan tydeligt huske, da vi så endelig kommer igennem nåleøjet og fik debut. Det åbnede øjnene for mange andre unge med samme baggrund, som så pludselig kunne tænke, at det godt kunne lade sig gøre også for dem.”

“I dag ser man jo mange, der kommer igennem i Superligaen, jeg kunne nævne mange ikke blot i Brøndby, men også i klubben som AaB, FCK og i AGF. Der er mange spillere, der kommer frem, hvilket er mega fedt, da vi ligesom måske kan noget, som der er brug for i dansk fodbold” 

 

Dog blev d. 30 oktober 2008 en dag Osama nok vil huske tilbage på med et smil, fordi med 6 minutter tilbage af en kamp, hvor Brøndby IF var kommet i større problemer end man burde mod Danmarksserieholdet fra Holstebro, så gav føringen på 2-1 oven på Osman Jallows to scoringer plads til den 17-årige Osama, som kunne løbe ind til de første 6 minutter på førsteholdet i den gule trøje.

Men alt skulle vise sig ikke at være lutter af guld og grønne skove for den unge midtbanespiller, som efter debuten i pokalturneringen skulle vente godt 3 år før fodbolddanmark igen skulle stifte bekendtskab med ham. Det er noget, Osama ser tilbage på som en speciel tid i hans liv.

“Altså det var en rigtig fed tid, men også virkelig hårdt, både fysisk og mentalt. Man står jo på tersklen til enten at slå igennem eller ikke. Et sted som Brøndby, der ryger du ikke bare på førsteholdet, der skal man virkelig være dygtig for at komme igennem, fordi man er så mange om buddet, alle med store talenter og højt niveau. Få pladser til mange dygtige spillere, så det var en fed tid, men også meget anspændt og stressende fordi man virkelig går og håber på, at det lykkes for en. Så ja, det blev en god periode, hvor jeg får min debut og det går som det skal, så ja.” 

 

Det kontroversielle skifte var ikke nemt

Efter debuten bider Osama sig også mere fast. Han er blevet 20 år gammel, har fået hår på brystet og tålmodigheden har betalt sig. I sæsonen 11/12 bliver det derfor til 14 kampe på Brøndbys førstehold, hvoraf det tæller to scoringer og to assists. Alligevel vælger Osama vinteren 2011 at lave det kontroversielle skifte fra de gule farver på Vestegnen til den flotte Hviie-trøje i Aarhus.

“Det gjorde jeg af flere grunde, men jeg var egentlig indstillet på at blive i Brøndby og forlænge med dem, men jeg følte bare ikke, at jeg blev respekteret for det stykke arbejde, som jeg havde leveret, eller rettere sagt at få den rette anerkendelse for det. Det kom til udtryk i den kontraktforlængelse, som jeg blev tilbudt dengang. Jeg følte ikke, at de værdsatte mig nok, og så er der selvfølgelig også en anden årsag, og det var, at AGF kom på banen”

 

På daværende tidspunkt kæmpede AGF og Brøndby ikke om top 3-placeringer, som virkeligheden ser ud den dag i dag. AGF var lige vendt tilbage fra en tur i den næstbedste række, men overvintrede med kun 1 point til tredjepladsen. Brøndby IF derimod havde ovenpå den tredje tredjeplads i træk store problemer i den sæson, hvor man nu pludselig skulle overvintre sølle 6 point over stregen. Så det kunne ligne et magtskifte imellem de to rivaler, og det var heller ikke gået ubemærket forbi den dengang 21-årige Akharraz.

“Jeg var meget interesseret i AGF, da de for mig var en rigtig god klub, en af de største i Danmark, og det lignede, at de havde gang i det rigtige. Og så er Aarhus som by jo et super sted, at bo, så det tiltalte mig meget. Derfor var det meget lige til. Der var ikke så mange udfordringer med det faktisk. Og det er heller ikke noget, jeg fortryder i dag, da jeg har været sindssyg glad for min tid i AGF selvom det har været på godt og ondt. Men det var en fed tid i AGF”

 

Den første tid var dog ikke nem. Ikke nok med, at Brøndby IF-fansene selvfølgelig ikke jublede over Osamas skifte, så var der mange andre ting, der gjorde skiftet på tværs af Kattegat svært for den unge midtbanemand.

“Jeg fik selvfølgelig en masse beskeder, hvor jeg fik at vide, at jeg en forræder og var blevet et hvidt svin. Men det var på ingen måde lige så slemt, som det man så med Wilzcek i sommers, da mit jo bare var hist og her, det var ikke lige så voldsomt. Jeg var jo stadig ung og havde ikke skabt det samme forhold til fansene” 

“Det var en meget kaotisk tid for mig. Jeg havde slet ikke forberedt mig ordentligt på det med at bo alene, og at flytte til en by som jeg aldrig havde været i. Jeg havde aldrig besøgt Aarhus, jeg havde jo været en rigtig københavner-røv, så jeg kendte ikke Aarhus. Selvfølgelig havde man været der til ungdomsfodbold, men det var jo bare det og så hjem igen, jo. Så det var en stor omvæltning for mig, og specielt det med at bo alene. Jeg havde meget svært ved det, og det her med de her helt praktiske opgaver såsom madlavning og vaske tøj osv., jeg havde simpelthen bare ikke styr på det. Så for mig blev det en udfordring hver dag at skulle sørge for de her ting”

 

En svær tid for AGF havde trods alt sine momenter for Osama 

Selvom skiftet væk fra mors kødgryder og den velkendte barndomsby var svært for Osama, så viste cheftræner Peter Sørensen sig at være lige netop den fader-figur, han stod og manglede.

“Men heldigvis så blev det jo bedre og bedre, jeg får især stor hjælp fra klubben, hvor de tilbyder mig en masse hjælp, og så har vi Peter Sørensen på det tidspunkt, som var utrolig støttende og virkelig gjorde alt, hvad han kunne for at få mig igang. Så der var også nogle mennesker i AGF, som ligesom sørgede for mig, så jeg var ikke overladt 100% til mig selv, men det var stadig svært og det tog bare noget tid for mig at falde på plads.”

“Og så havde jeg selvfølgelig også nogle holdkammerater, som jeg stadig har kontakt til den dag i dag, så jeg havde det faktisk rigtigt godt i AGF” 

 

Samme sæson huskes nok også tydeligt i og omkring AGF. Man var netop rykket op i Superligaen igen og pludselig flaskede tingene sig hele vejen op til den europa-givende femteplads. Det blev også til 12-superligakampe for Osama, som især tydeligt rusker hjemmekampen på Ceres Park i 31. runde mod klubben, han netop var skiftet fra – Brøndby IF. Kampen blev ikke blot et tideligt gensyn med hans barndomsklub, men en 5-1 sejr til “De Hviie”, hvor Osama skulle stå fader til de to scoringer samt lægge op til den tredje.

“Den kamp var højdepunktet i min karriere. Den glemmer jeg aldrig. Det er min første halvsæson i AGF, det er første gang vi møder Brøndby, som jeg endda lige er skiftet fra, og så er det på hjemmebane, på skønne Ceres Park, og solen skinner. Det var måske 25 grader og alt var perfekt. Stadion var fyldt, jeg scorer to mål og laver en assist, så den kamp var virkelig, hvor jeg stemplede ind hos mange fodboldinteresserede i Danmark. Der kom man ligesom på forsiden, hvis man kan sige det sådan. Så det var en kamp, der har betydet rigtig meget for mig, og en kamp jeg stadig husker tilbage på med stor glæde”

 

Herefter blev der ikke sat spørgsmålstegn ved Osamas faste plads på holdkortet. Dog skulle alt ikke blive lutter og lagkage.

 

Den forfærdelige og famøse Dila Gori kamp… 

For første gang i 15 år var AGF tilbage på de europæiske græsmarker. Euforien var til at føle på og det samme blev forventningerne. Selvom man blot året forinden havde sikret sig en returbillet til landets bedste række, så var drømmene sværre at holde tilbage. Og det blev helt klart en afgørende faktor, ifølge Osama.

“Jeg tror, det der med, at det blev blusset så meget op, som det gjorde. Det gjorde hævede nok presset til et for højt niveau, hvilket vi bare ikke var rustet til. Jeg føler egentlig ikke, at vi var rustet til det hele, vi var ikke ordentlig forberedt på det hele, tror jeg. Det blev pludselig to kampe som kom til at definere hele vores rejse.” 

 

På mange måder var man bare ikke gearet til Europa dengang i AGF. Mulighederne i dag for billig scounting og masser af analyser var ikke tilstede og økonomien haltede stadigvæk i klubben på Stadion Allé. Man havde ikke det fornødne know-how, man var ikke nok forberedt og det mentale var heller ikke på plads. Så på mange måder, så lå katastrofen bare og ventede.

“Vi kendte egentlig ikke vores modstandere. Vi fik lige at vide, at der var et par spillere man skulle holde øje med, så vi kunne ikke ordentligt forberede os på hvordan de ville spille, hvordan er deres målmand, hvordan er deres pres… du ved alle de her små detaljer, som man jo nørder ned til mindste detalje, når man møder de sædvanlige modstandere i Superligaen”

“Jeg tror bare, at de ting man ændrer i løbet af kampen, var jo bare ikke godt nok forberedt, så man kunne ændre presset, overtaget eller lign. Der er selvfølgelig trænere, der gør et kæmpe forarbejde, men det er bare en hel anderledes tilgang til kampene, når det er modstandere man ikke kender så godt, og også har svært ved at forberede sig på. Det tvinger både spillere og trænere til at ændre planer undervejs, hvilket kan blive et problem” 

 

Derfor måtte Europa-eventyret ende som vi alle desværre husker – som en skuffelse. Og sådan husker Osama også tilbage på det. Skuffelsen var til at smage på og det var både i og udenfor klubben.

“Jeg husker dem for både gode og dårlige ting. Alt det med, at vi nu endelig kom med og at det havde været så lang tid siden, at AGF sidst havde været osv., den del var meget fed, men vores kampe var jo ikke, altså vi skuffede jo mod en modstander, som vi nok burde have kunnet slå. Så det var både og, ik’ også? Den oplevelse det var. Det var ærgerligt, at det ikke blev til mere”

“Det var skuffende, det var virkelig en stor skuffelse, ikke bare for os, men hele byen. Vi var meget overrasket over, at vi kunne ryge ud til Dila Gori fordi vi havde forventet, klubben havde forventet, fansene havde forventet, alle havde forventet, at vi bare skulle gå videre, så lykkedes det ikke. Det skabte en kæmpe skuffelse for alle, helt klart.” 

 

Glæd jer til at læse resten af Osamas historie i del 2, hvor han fortæller om den næste skuffelse der lå og ventede i den famøse tredje nedrykning, hans kambolage med fansene, samt de hårde perioder som klubløs!

Hvordan husker I bedst Osama? Og tror I, at man kunne have fået mere ud af hans store potentiale, hvis tiden var en anden i klubben?

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments