Optakt: Tre point og revanche skal jagtes i Parken i morgen!

0

David Nielsen: Alle hader som oftest de bedste, så vi håber da, at vi en dag ender, der hvor alle hader os!

Efter 1-2 nederlaget på hjemmebane sidste weekend bliver det på mandag tid til revanche imod FCK. Den sidste kamp blev en intens oplevelse med stor tænding og indlevelse. Både fans, spillere og de to bænke deltog i at gøre oplevelsen til en højdramatisk affære. Fodboldmæssigt var der tale om en ret lige kamp, hvor FCK desværre havde marginalerne på deres side. Mandag er det tid til revanche!

Kampfakta:
Spilletidspunkt:
 Mandag d.3. Maj klokken 19:00
Spillested: Parken, København
Dommer: Peter Kjærsgaard
Få startopstillingen på: Twitter: @MTACnu, Facebook: Morethanaclub.dk og AGFFAN.dk.
Følg kampen på: TV3+ og Viaplay
Hashtag: #fckagf #sldk

En mand, Viktor Fischer, har fyldt mediebilledet siden sidste kamp. Opfattelsen blandt kommentatorer og langt de fleste fans er klart den, at Fischer flere gange i løbet af den tid han er på banen, bringer spillet i miskredit ved at forsøge at filme sig til fordele. Under kampen var flere AGF spillere herunder i særdeleshed målmand Grabara tydeligt provokeret af dette. Vi spurgte AGF’s markante Fischer-modsætning – Nicolai Poulsen – ind til om forløbet med Fischer er noget der fylder noget ind i den kommende kamp:

”Nej, det synes jeg egentligt ikke. Det er en del af fodbolden, at der er meget snak om sådan noget efter kampe, så det er ikke noget, vi har tænkt meget over. Det eneste vi er optagede er at få revanche. Sidst havde de marginalerne på deres side, og det er dem, vi skal ind og jagte på mandag. Vi har heldigvis nogle gode oplevelser fra parken de seneste par kampe. Sidst var vi meget uheldige, men vi er meget fortrøstningsfulde ifht., at vi kan tage derover og vinde.”

 

En anden mand på Fredensvang vi heller aldrig kan huske filme som aktiv, er cheftræner David Nielsen. Vi spurgte ham om hvordan det var som spiller, med baggrund i hans egen erfaring som spiller, at skulle møde en modstander som man måske ikke synes optrådte helt fint sidst. Skal man ind lige og markere fra starten:

”Det var i gamle dage, man kunne det der. Jeg har godt hørt flere, der siger at så må i give ham en ekstra hård tackling eller lignende. Der er jo 400 var-kameraer, og de spillere der spiller i dag, de kan jo ikke bruge de gamle neandertalerdyder til noget som helst, fordi det kan ikke lade sig gøre i dag. Det er meget simpelt i dag, man skal vinde fodboldkampe ved at spille fodbold, det er den måde fodbolden er vokset på, og det er det, der er fedt”

 

Indbyrdes:

Kampen på mandag bliver denne sæsons 4. kamp imod FCK. De hidtidige 3 er endt med to hjemmebanenederlag og så 3-3 kampen i parken, som vi burde have vundet. Sidste sæsons 4 opgør imod hovedstadens hold endte med 2 sejre og 2 nederlag. Her husker vi især 4-2 sejren i parken, hvor Casper Højer i særdeleshed havde en god kamp med både et vanvittigt langskudsmål og en assist i form af et perfekt indlæg ind i panden på Mortensen.

Vinder vi mandag kan vi sige, at vi over de sidste to sæsoner har været helt jævnbyrdige med FCK hvilket, taget i betragtning af den markante forskel i budgetter, er en flot bedrift.

Status på AGF:

De sidste 3 kampe har spillerne kæmpet og fightet flot for den hvide trøje. Vi havde ikke marginalerne med os søndag på Ceres park, det kræver det for at tage point imod FCK når de også har en god dag. På positivsiden er, at AGF appellerede Hausners gule kort, hvilket har ført til, at Hausner har fået færre strafpoint og dermed har undgået karantæne. Yderligere er det positivt, at Duncan er på vej tilbage i god forfatning, han fik et fint indhop i slutningen af FCK-kampen. På Negativsiden tæller naturligvis, at Tingager og Backmann fortsat er ude med skader.

Med FCM’s overraskende nederlag i Farum så bliver de hviee nu presset nedefra af et, for tiden, velkørende FCN. 4.pladsen er den sidste plads, der har mulighed for at komme ud og spille europæiske kampe. Lykkedes vi med at vinde over FCK så genindtager vi bronzepladsen, så der er meget at spille for.

 

Status på FCK:

FCK er ramt af karantæne på Lerager, Boilesen og Zeca. Det er desuden usikkert hvorvidt Rasmus Falk og Daramy bliver klar til kampen. Det forlyder sig, at Falk får svært ved at nå at blive klar til søndag, hvorimod Daramy burde komme sig over sit trælår, og Fisher og Bunud, som ligeledes har døjet med småskader, bliver ifølge vores københavnske pandang Copenhagen Sundays, også klar.

FCK er i gang med en sæson til glemmebogen. Holdet er endnu ikke landet på en række områder efter, at holdet har fået ny træner og sportschef. Holdet stod tidligere, med Ståle i spidsen, for superligaens mest indarbejdede og forudsigelige 4-4-2 startopstilling. Med Jess Thorup ved roret fremstår FCK, som et hold der er lidt søgende efter det rette koncept. Holdet har dog fortsat en række fremragende fodboldspillere der helst ikke skulle ramme dagen alt for godt. Især defensiven har været et problem, hvor man kun to gange i år har holdt buret rent (2 kampe ud af 14 kampe), og man i sæsonen er næstmest indkasserende hold efter de formodede nedrykkere fra Horsens og Lyngby!

 

Citater op til kampen:

David: ”Det er jo bare en fed dobbelt-header. Det er super fedt, vi ved, hvad det kræver. FCK er gode, de har dygtige spillere, men vi ved også, at vi tidligere har gjort ondt på dem derovre, og det skal vi over og gøre igen”

”Hvis vi skal lykkes med at vinde kampen, så skal vi kunne tage deres farligste spillere ud og så skal vi samtidigt selv være super skarpe.”

 

Nicolai Poulsen: ”Jeg tror, vi kommer til at angribe dem ligesom, vi angreb dem på hjemmebane. Vi skal se om, vi kan komme lidt frem over isen og ud og se om, vi kan dominere kampen. Så tror jeg det handler om intensitet i kampen. Vi har en revanche til gode, så jeg har en forventning om, at det et stykke hen af vejen bliver en kamp, som ligner den i Aarhus med stor intensitet, dueller og det hele. Det er klart, at vi skal bruge 3 point for at se om, vi kan hænge fast i noget metal, så det har vi også in mente.”

 

Dem skal vi holde øje med:

Vi skal helt sikkert holde øje med, hvordan duellerne omkring Viktor Fischer kommer fra land. Derudover skal vi se om fraværet af Leander og særligt Zeca har en betydning for hvem, der tager midtbanen. Endeligt så håber vi på, at Parken kommer til at udgøre en festlig ramme om en forhåbentlig intens AGF-sejr.

Bud på startopstillinger:

AGF (4-3-3):

Kamil Grabara – Diks, Hausner, Juelsgård, Højer. – Olsen, Blume, Poulsen. – Erlykke, Mortensen, Thorsteinsson.

Bobler:

Da Grabara løb hen til Viktor Fischer og løftede ham op i slutminutterne af kampen i søndags, gjorde han sig ikke mindre populær blandt størstedelen af fansne på Ceres park. Han er sikker bagerste mand. Hausner undgik karantæne og er dermed sikker i det centrale forsvar. Juelsgaard bliver sandsynligvis foretrukket frem for Sanneh. Diks og Højer giver sig selv. Det samme gør Poulsen og Olsen på midtbanen. Blume ser ud til at have genvundet den sidste plads i midtbanetrioen. Erlykke har presset Links ud på bænken. Han er ingenlunde faldet igennem i den proces, så vi forudser genvalg til ham. Mortensen og Thorsteinsson giver også sig selv.

 

FCK: (4-2-3-1)

Grytebust – Ankersen, Zanka, Nelsson, Kristiansen – Stage, Biel – Daramy, Wind, Fischer – Wilczek

Skader:
AGF:
Frederik Tingager (skadet), Niclas Backmann (skadet), Mathias Jørgensen (skadet), Daniel Arzani (skadet), Alex Gersbach (skadet)
FCK: Falk (Tvivlsom), Bjelland (skadet), Oviedo (skadet)

 

Karantæner:
AGF: 
Ingen
FCK: Lerager, Zeca, Boilesen

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments