Optakt: Sidste udkald mod lillebror, hvis bronzen skal hentes

0

Af Martin Lauridsen

Kampfakta:
Spilletidspunkt:
 Søndag den 9. maj klokken 16:00
Spillested: Cepheus Park, Randers
Dommer: Michael Tykgaard   
Få startopstillingen på: Twitter: @MTACnu, Facebook: Morethanaclub.dk og AGFFAN.dk.
Følg kampen på: TV3 Sport
Hashtag: #rfcagf #sldk

Det lakker mod enden for medaljeslutspillet og det ligner nu, at AGF kommer til at kæmpe med Randers FC og FC Nordsjælland om fjerdepladsen, med et spinkelt håb om at nå en medalje af samme karat som sidste år. En bronzemedalje som FCK lige nu gør krav på. Det kræver en sejr på udebane i Randers, foran pokalfinale-sultne randrusianere, som sikkert kommer til at synge hånesange mod gæsterne fra Aarhus. Sandheden er blot, at det er to hold som har skuffet i medaljeslutspillet, med kun fire point hver indtil nu. Randrusianerne kan ikke længere hænge hatten på, at ikke have tabt til AGF i evigheder og dette må siges at pille en stor del af deres identitet i denne sæson.

Intensiteten og drillerierne op til kampen har udeblevet. Sommeren står for døren og slutplaceringerne er undervejs. Holdet fra Randers har parkeret superligaen for en stund og ser frem mod torsdag. Hjemmeholdet mangler profiler i Marxen og Kamara, og AGF mangler Thorsteinsson på kanten. Mon ikke det allligevel bliver en kamp med drama, intensitet og løse kort, når dommer Tykgaard blæser til kamp på Cepheus Park.

 

Indbyrdes:

Statistikken hælder stadig til Randrusianerne med 16-11-7 i Superligaen. Pokalstatistikken lader vi ligge. Sidste nederlag til kronjyderne var tilbage i oktober 2019, hvor det også var Michael Tykgaard med fløjten. Kun tre målløse opgør siden 2004.

Dog i denne sæson har man haft et noget bedre tag om selerne på hestene fra Randers af, da de tre indbyrdes opgør i Superligaen hedder to gange 1-1 og så en 2-0 sejr til AGF!

 

Status på AGF:

To hæsblæsende og dramatiske kampe mod FCK rystede ingen point af sig, trods man kæmpede bravt og fik i alt to gode halvlege og æren i behold, med fra begge. Hele slutspillet har været mest op af bakke og lige nu, er man tæt på at smide al håb om en medalje væk.

Krisen er ikke helt smidt på porten og nu venter Randers atter engang. Muligheden for sejr er dog tydeligt indenfor rækkevidde mod et hold, som burde have tanken på Aarhus, hvor de snart spiller pokalfinale. Tingager er stadig ude og må undværes i midterforsvaret, hvor Hausner og Juelsgård ihærdigt forsøger at gøre en forskel. Det er tydeligt, at truppen mangler kvalitet og garderinger inden næste sæson.

 

Status på Lillebror:

Randers fik efter to nederlag, det ene i Aarhus og det andet i Brøndby, en ret fin sejr hjemme mod medaljeaspiranterne fra Vestegnen. Randers tænker helt sikkert på pokalfinalen i Aarhus få dage senere. For dem årets højdepunkt og så endda på lokalrivalernes egen bane og endda via semifinalen, hvor AGF desværre trak det korteste strå.

Enkelte er ude, heriblandt Marxen som unægtelig er en af de bærende spiller på holdet. Man er også tæt på at kunne drille AGF igen i ligaen, på den lidt fattige fjerdeplads. Men ingen tvivl. Tankerne i hovederne på Randers-spillerne er plantet i pokalfinalen. Mokai mod Sønderjyske ringriddere. Det skal nok blive en herlig omgang.

 

Citater på kampen:

“Vi har arbejdet godt ugen igennem efter kampen i Parken. For der var meget vi skulle arbejde med fra første halvleg, som skal gøres bedre på søndag. Men det har været en god uge og vi er klar til søndag. Og vi ser virkelig meget frem til kampen og til forhåbentlig at komme tilbage på sejrssporet igen – og gi’ fansene en ny sejr over Randers FC” – siger Patrick Olsen til agf.dk

 

Dem skal vi holde øje med:

AGF – Grønbæk og Ammitzbøll:

De to målscorere fra sidste opgør mod Randers kunne sagtens ende med at starte inde. Men chancen er nok mere åben for en Links, som kan drive gæk ved det defensivt stærke Randers-hold og en Mortensen skal snart have tur i målnæsen igen, hvis han skal nå en evt. topscorer titel. Der er ikke mange kampe tilbage til at gøre krav på den. Ser vi en Diks som spiller endnu et brag af en kamp og måske endda med mål i støvlerne, så kunne det godt blive en god søndag eftermiddag.

Randers FC – Vito Mistrati:

Mistrati har tur i den og var med til at bringe Randers overbevisende tilbage på sporet, ved at skubbe Brøndby et skridt længere væk fra guldet med hjemmesejren på 4-2 i sidste runde. Han skaber en ret stærk midtbane med sine tydelige og meget forbedrede offentlige kvaliteter. Kunne han måske få lyst til en tur til Aarhus og nye omgivelser? Kehinde nettede også, på assist fra Mistrati. Den lynhurtige Kehinde skal altså stadig holdes øje med, for hvis han får lov til at sætte sit eget spil, kan meget komme i spil fra den kant.

 

Bud på startopstillinger:

AGF (4-3-3):

Kamil Grabara – Kevin Diks, Sebastian Hausner, Jesper Juelsgård, Casper Højer – Nicolai Poulsen, Patrick Olsen, Bror Blume – Gift Links, Patrick Mortensen, Albert Grønbæk.

Boblere:

Kunne man måske finde på at lade en Hvidt starte inde igen? Vi tror det dog ikke helt, at Blume har spillet sig helt af, så Blume starter. Duncan har efterhånden nogle gode indhop. Kunne være godt at se ham få endnu mere spilletid. Måske endda en halv time.

 

Randers FC (4-4-1-1): Carlgren – Kallesøe, Piesinger, Nielsen, Kopplin – Kehinde, Johnsen, Lauenborg, Greve – Mistrati – Egho

 

Skader:
AGF: 
Nicklas Backman (skadet), Frederik Tingager (skadet), Mathias Jørgensen (skadet).
Randers FC: Jesper Lauridsen (skadet), Alhaji Kamara (skadet), Kasper Høgh (skadet).

Karantæner:
AGF: Jon Dagur Thorsteinsson.
Randers FC:
Erik Marxen.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments