Optakt: Hjørring – AGF

2

Den 26. april stoppede Kim Poulsen som cheftræner i Hjørring. Han afløses nu af Ove Christensen, der pudsigt nok blev fyret samme dag i Superliga-klubben Randers FC.

Første opgave for Ove Christensen, der tidligere har fungeret som ekstern konsulent i klubben, er søndagens hjemmekamp mod AGF. Med en placering under nedrykningsstregen har nordjyderne hårdt brug for point, mens det århusianske udehold som bekendt har sikret sig oprykning til Superligaen.

Ove Christensen har så sent som i sidste sæson vist sig sig som en god brandslukker, da han overtog cheftrænerstolen i Randers efter John ‘Faxe’ Jensen. Kronjyderne var på daværende tidspunkt i dyb krise, havde 13 point op til nedrykningsstregen, men alligevel lykkedes det Ove Christensen og Co. at sikre sig overlevelse i Superligaen – på bekostning af… ja, I ved nok…

Ove Christensen blev efterfølgende kåret til Årets Træner, men kun ti måneder senere fik han sparket i Randers, efter holdet var uden sejr i fem kampe i streg og var dumpet ned på en 10. plads i rækken.

Desuden havde Ove Christensen gjort sig uheldigt bemærket, da han slog en Onside-reporter under et interview umiddelbart efter 4-0-nederlaget til Brøndby. Du kan se Ove Christensen tale ud om episoden på følgende link: Kilde

Stærkt hjemmehold

Hjørring har kun hentet seks sejre i sæsonen. Til gengæld er alle faldet hjemme på Hjørring Stadion, hvor kun Hobro, Skive og HB Køge har formået at vinde. Dog skal man hele ni spillerunder tilbage for at finde den seneste – og forårets eneste – Hjørring-sejr. Det var den 3. april, hvor topholdet Vejle tabte med 1-0.

Ligeså stærk Hjørring er på eget græs, ligeså håbløse har resultaterne været på udebane. I 13 forsøg har nordjyderne kun høstet fire sølle point via uafgjort mod henholdsvis Næstved, FC Fyn, AB og Hobro. Værst så det ud mod FC Fredericia, der vandt med hele 5-0 hjemme på Monjasa Park.

Tidligere Superliga-profiler

De mest prominente navne i Hjørrings trup er Bora Zivkovic, Simon Nagel og Martin Pedersen. 36-årige Zivkovic var anfører for Silkeborg, da klubben vandt det danske mesterskab tilbage i 1994. Siden røg han bl.a. til FC København, Helfølge og Vejle.

Simon Nagel har også en fortid i Silkeborg samt Viborg og AC Horsens. Sidstnævnte forlod han i november 2010.

Martin Pedersen vandt det danske mesterskab med barndomsklubben AaB i 2008/2009, men skiftede efterfølgende til Superliga-konkurrenterne fra Vejle. Her blev han lejet ud til den islandske klub Valur, inden han tidligere på året skrev en et-årig kontrakt med Hjørring.

Hjørring råder også over en tidligere AGF’er, Jesper Andersen, der er spillende assistenttræner i klubben. Yderligere profiler er målmand Jesper Weinkouff og de tre offensivspillere Michael Nielsen, Søren Phillip og Lasse Strandberg, der står noteret for henholdsvis fem, seks og fem sæsonmål.

Forventede startopstillinger

Foruden langtidsskadede Jens Gjesing og Hjalte Bo Nørregaard må AGF undvære Anders Kure, Martin Jørgensen og Casper Sloth, mens Peter Graulund starter på bænken. Derudover er Stephan Petersen ramt af karantæne, mens andenmålmand Anders Rasmussen af ukendte årsager er forhindret i at spille.

På den baggrund tror vi her på MTAC.nu, at AGF starter i følgende opstilling:

Steffen Rasmussen
Arthur Sorin, Dan T, Mark Howard, Adam E
Søren Berg, Jerry Lucena, Kasper P, Devdariani


Aron Johansson, Sanel Kapidzic
Ligeledes formoder vi, at Ove Christensen vælger følgende startopstilling:

Jesper Weinkauff
Chr. Christiansen, Zivkovic, Nick Andersen, Martin P
Lasse Strandberg, K. Sørensen, Nagel, Euan Holden
Michael Nielsen, Søren Phillip
De to hold har kun mødt hinanden én gang tidligere. Det var i foråret, hvor AGF vandt 3-0 på mål af Dennis Høegh og to gange Sanel Kapidzic.

Odds på kampen

Til de spillelystne, der gerne vil tilsætte kampen lidt ekstra spænding, tilbyder BWIN odds 1.55 på en AGF-sejr, og du kan få pengene hele 2.45 gange igen, hvis AGF vinder med mere end 1 mål.

Til sammenligning giver BWIN odds 5.00 og 3.90 på henholdsvis Hjørring-sejr og uafgjort. Har du lyst til at gætte på kampens resultat, kan du få pengene hele 13.50 gange igen på en 1-2-sejr til AGF.

Sæt dit spil på BWINKilde

Kampen kan følges direkte på TV2 Sport med kickoff kl. 13.45. MTAC.nu ønsker alle en god kamp!

Facts om Hjørring

Har vundet 6, tabt 3 og spillet 3 uafgjort på hjemmebane i denne sæson.
Har holdt målet 1 af gangene.

Scorer i gennemsnit 1,67 mål på hjemmebane og lukker 1,67 mål ind.
Har i 3 hjemmekampe gået fra banen uden at score.

Største hjemmesejr er 3-1 over Kolding FC
Største hjemmebanenederlag er 0-3 til Skive og HB Køge.

Har en gennemsnitsalder på 26,09 år.
Scorer i gennemsnit første mål efter 31,71 minutter.
Lukker i gennemsnit første mål ind efter 37,95 minutter.

Facts om AGF

Har vundet 7, spillet 4 uafgjort og tabt 1 på udebane i denne sæson.
Har har buret rent 6 af gangene.

Har i gennemsnit scoret 1.67 mål per udebanekamp og lukket 0,58 mål ind.
Har i 2 udekampe forladt banen uden at score.

Største udebanesejr er 0-3 over Fredericia.
Største og eneste nederlag er 1-0 ude over Brønshøj.

Har en gennemsnitsalder på 27,05 år.
Scorer i gennemsnit første mål efter ca. 31 minutter.
Lukker i gennemsnit første ind efter 31,42 minutter.

Få notifikation
Notifikation ved
2 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Agadez
9 år siden

Walkover.

zcml
9 år siden

Stiften gætter på denne opstilling:

[center]Steffen
Sorin – Dan T – Howard – Kirkeskov
Berg – Povlsen – Lucena – Eckersley
Aron – Davit[/center]

Genvalg til Kirkeskov kunne jeg godt ha' været foruden, men spændende at se, hvad Eckersley kan på fløjen?