Optakt: Første kamp i slutspillet – AGF gæster Hobro

Skrevet den 30. marts 2018 - 14:22 af
Superligaen Viborg - AGF 02-04-2017 02-04-2017 i Viborg på Energi Viborg Arena Foto: Jesper Zacho Elgaard

Første kamp i slutspillet venter lige om hjørnet når vi gæster Hobro – et mandskab, der kan være yderst svære at bide skeer med på eget græs.

Det kræver naturligvis points at undgå nedrykning, men for at skaffe points må man score mål, et problem som AGF har haft svært ved i de foregående runder. Som David Nielsen så smukt sagde det i første episode af AGF TV’s Agenda: “Hvis man ikke kan score mål, så er det eddermame dumt at lukke nogle ind.”

Det er så sandt som det er sagt, men hvem skal score målene? Det spørgsmål har både fans og journalister spurgt David Nielsen og co. efter de målløse kampe i de forhenværende runder.

Sidste hjemmebanescoring faldt den 11. november 2017 i 3-1 sejren over Silkeborg, så det er på tide at målmaskinen kommer i gang. Men nu gælder det først et utilregneligt Hobro-mandskab, der har hjemmebanefordel. Kampen er af umådelig stor betydning og karakter, så hvordan skal AGF få sænket nordjyderne.

Selvom målene har været en mangelvare, så har det offensive spil fungeret efter henseende, og i følge David Nielsen og spillerne, så er det marginalerne, der mangler. I stedet ses det, fra blandt andre Casper Højer, som værende en kollektiv opgave at sparke bolden i kassen, og det er en opgave, der som udgangspunkt ligger godt til AGF.

Se også: AGF-talent kommer på fuldtid 

Holdet er intakt, står godt på banen og så virker det som om, at spillerne har fundet hinanden. Forsvarskæden med Pierre Kanstrup i hovedrollen får lukket af, DAP og Amini rydder op på midtbanen, Jens Stage og Sana tryller sig til chancer, og ja, så mangler den sidste procent skarphed bare foran mål.

Skal David Nielsen omrokere i angrebet, eller skal målløse Martin Pusic havde chancen fra start igen? Skal Kasper Junker i spil efter en fraværsperiode, eller hvad med den offensivt stærke Bror Blume, der har sin debut til gode og som kan skabe chancer fra midtbanen. Der er også Andre Riel, der fik åbnet for scoringskontoen hos reserverne med et flot mål. Mulighederne er mange inden søndagens opgør, men stiller David Nielsen uændret op siden sidste kamp mod AaB, så må der forventes mål fra startelleveren.

Hobro derimod er et stærkt mandskab med offensive individualister, der kan  afgøre kampe. Antipas og Kirkevold er spillere man ikke skal efterlade for meget plads, men hvis de kan lukkes ned af et velspillende GF-forsvar, så skulle chancerne for tre points i første slutspilskamp være realistiske. Kampen fløjtes i gang 14.00 på DS Arena.

Kommentarer

  1. Man må vel mene, at en uændret trup kan være på sin plads. Altså, når man tænker på, at vi vandt alle 3 point i det sidste opgør. Det tror jeg også hr varnæs og fru konsultinde holm vil være mig enig i. Ja, trods alt kan vi jo ikke opføre os på uelskværdige måder eller i dårlig betrækning. Nej, det har vi nu aldrig brugt, her i korsbæk. Vel hans christian?

  2. Uændret trup bliver det vel næppe, når Junker og Ankersen er tilbage. Og mon ikke sidstnævnte kan få en chance efter at duoen Sana og Bundu har tabt lidt af gassen i deres indbyrdes samspil. Men der bliver kamp om bare at komme med i truppen. Riel, Blume og Kaastrup kunne godt være på vippen til at ryge ud.

Skriv et svar