Optakt: Esbjerg fB – AGF

5

Pointmæssigt har sæsonstarten i SAS-ligaen bestemt ikke været optimal for AGF, der med nul point efter de første to kampe har sat sig selv under pres fra start af. Til gengæld har det spillemæssigt set bedre ud end længe set, og derfor blomstrer optimismen fortsat i Århus, om end knap så meget som den gjorde inden nederlagene til AC Horsens og OB.

Bestemt ikke noget nemt sted at spille mod et godt kørende vestjysk mandskab, men hvis de mange positive takter fra sæsonens første to kampe tages med, og hvis skarpheden i begge felter sættes en tand op, så er der bestemt grobund for den evige optimisme i Århus.

Efter en hektisk start har spillere og trænere i ro og mag kunnet arbejde koncentreret på træningsbanen i hele den forgangne uge. For med nul point i de to første kampe er det klart, at der er nogle ting, der skal justeres, hvis det store runde nul ud for AGFs navn i tabellen snart skal slettes. Især omstillingsspillet har haltet i de to hjemmebanenederlag, hvor straffen fra modstanderne er kommet prompte, og derfor har der fra Ove Pedersens side været lagt stor vægt på netop denne facet af spillet i sidste uges træningspas.

Spilletruppen har haft et par fridage i den forgangne uge, for lige at få hvilet stængerne inden en række svære kampe venter. Desværre er ingen af de skadede spillere blevet deres skavanker kvit i ugens løb, men alligevel har Ove Pedersen foretaget et par udskiftninger i truppen til dagens opgør. Frederik Krabbe er med U20-landsholdet i Nordirland, mens Cheikh Sarr har været til prøvetræning i Metz. Disse to erstattes af Jimmy Høyer og Martin Mikkelsen i den 18-mand store trup, der er udtaget til aftenens udekamp.

Dagens modstandere fra Esbjerg var der ikke mange, der regnede for nogen reel trussel i denne sæson. Forårssæsonen var en lang skuffelse for esbjergenserne, men man må sige, at de har revancheret sig i denne sæsons første to kampe, hvor de har gjort rent bord. Først hjemme mod Brøndby, og i sidste weekend fik Viborg en ordentlig lussing på hele 0-5 på eget græs. Vestjyderne ser i den grad ud til at være tilbage på rette spor efter forårets store nedtur.

Pga. den opadgående formkurve må Troels Bechs tropper da også betegnes som favoritter til dagens opgør. Men tager man et kig i historiebøgerne, så er Esbjerg Stadion, som nu hedder Blue Water Arena, altså ikke uindtageligt. AGF har ikke tabt i fiskerbyen siden 2004, og i 05/06-sæsonen, hvor AGF måtte tage afsked med landets bedste række, lykkedes det rent faktisk at vinde begge udekamp mod Esbjerg. Og generelt set plejer De Hviie at have et ganske godt tag på esbjergenserne.

Derfor er der også masser af grund til at tro og håbe på, at det i aften vil lykkes AGFerne at hente sæsonens første point. En uafgjort ville være et ganske fint resultat for århusianerne, således at man ikke kun spillemæssigt, men også pointmæssigt kommer fra land i dette års SAS-liga. Især fordi der efterfølgende venter holdet 3 meget svære kampe mod FCK, AaB og Brøndby.

Derfor vil undertegnede til slut opfordrer alle til at bruge deres mandag aften på Blue Water Arena, hvor spillerne har brug for al den opbakning de kan få, hvis det skal lykkes at få point med hjem i bagagen til Århus. Tilbage er der kun at ønske alle en rigtig god kamp “” og lad os så få hul på pointbylden!!

Få notifikation
Notifikation ved
5 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
arsenal
15 år siden

bud på kampens resultat: frygter lidt endnu et nederlag, vil skyde på 2-0 eller 3-1 til fiskerne

Bergmania2
15 år siden

jeg skyder på 2-1 til AGF!

Aarhus8000
15 år siden

Tror den ender 1-1, men håber på en 2-1 sejr til GF

Forever--AGF
15 år siden

AGF for 1 Point idag! [jump][yeah]

Forever--AGF
15 år siden

GF :k GF :k GF :k B)